Daxter

D-D-D-Da-Daxter is back! hvis i elsker den lille orange pelsklump, fra Jak and Daxter serien, tror jeg det er sikkert at sige at i ikke er den eneste. Denne popularitet blev til sidst så stor at Ready at Dawn i samarbejde med Sony, har udgivet denne midqual eller spin off (ja man frygter det værste) som forgår mellem det oprindelige Jak & Daxter og Jak II: Rengade.

En af de største grunde til at investere i en PSP, og grunden til at jeg var interesseret i maskinen, var platformsspillet Daxter, hvilket ikke var helt dumt. Daxter er faktisk til dato stadig en af de rigtigt gode PSP titler.

Åh platformsspil er virkelig en af mine yndlingsgenre inden for spilverden, og jeg må sige at PSPen har haft en god håndfuld af den slags titler, og kvaliteten har været overraskende god. Daxter er endnu et godt eksempel på et godt spil til maskinen. Daxter tager efter separation med Jak, arbejde som en skadedyrsbekæmper, og man starter med et af de mest dødelige våben i spilhistorien ja måske i verdenshistorien. Daxter bruger nemlig den forfærdelige, den skræmmende, den mægtige fluesmækker! Man bliver også udstyret med en form for giftsprøjte, der kan opgraderes så den kan bombardere fjenderne med soniske bomber, eller riste dem med en mere end sagte ild, og kan bruges som en form for Jetpack. Daxters historie er ikke et af spillets stærkeste sider, man får ikke det bedste indblik, og hvis stemmeskuespillet ikke havde været så fremragende som det er, så havde karakteren været lavere. Stemmeskuespillet sørger for at du får et "forhold" til karaktererne.

Daxter er linært, men for en gangs skyld er det tilgiveligt, man bekæmpe jo insekter med en lille, møg irriterende/charmerende, orange ottsel der har en kæmpe elektrisk fluesmækker som våben, og da banedesignet frem for at er givende. Det kan desværre ikke siges om hovedbyen Haven City som virker en anelse for strømlinet, der er mere eller mindre kun store veje, ikke små gyder osv. Noget af det som Loco Roco manglede har Daxter heldigvis masser af, jeg mener i dette tilfælde variation. Selvom spillet er klassisk action, platform med de klassiske mål, er min kærlighed til genren nok til at overkomme, den mindste tro på at det er en triviel oplevelse. Udover nogle fint designede fjender, er der utrolige boss kampe, som virkelig er nogle af de bedste på PSPen, så er der ligesom i Loco Roco masser af gemte ting at finde. Forskellen på de to er bare at jeg syntes Daxter er så meget sjovere at genspille. Og genspilnings muligheden bliver der hurtigt gjort brug af, for Daxter er som de fleste andre PSP spil en kort affære, utroligt ærgerligt for spillet har faktisk en god del at byde på. Her bliver jeg igen nødt til at snakke om banedesignet, givende betyder at det er godt designet og specielt nogle få sektioner hvor man får lov til at flyve, står som nogle af de bedste, da det er creme de la creme af både banedesign og det varierende i spillet.

Daxter er et af de dersens spil med humor, hvilket er en af grundene til at stemmeskuespillet er så godt, alle gør et fantastisk arbejde men specielt Max Casellas præstation som Daxter skal virkelig fremhæves, da hver linje bliver leveret med en timing og et komisk overblik der er helt utrolig.
Grafisk er Daxter stadig et af maskinens stærkeste kort, smukke og fremspringende farver dominere skærmen og animationerne hos både de store bosser og Daxter er stadig blandt PSPens bedste, selvom grafikken er begyndt at vise sin alder.
Spillet er ikke kun lutter lagkage, Daxter har helt klart sine problemer. Udover at historien er ganske tynd, og spillet ikke har en ideel længde, så kan kameraet til tider ødelægge alt! Kameraet vil nogle gange dreje uhjælpeligt rundt eller sidde fast, en pine specielt under bosskampene. Styringen kan også til tider volde problemer, præcis som hos så mange andre PSP spil, hvis man vælger at bruge analogpinden så kan det til sidst give ondt i hånden, og den enlige analog stick giver heller ikke den mest præcise kontrol, hvilket er ærgerligt da det virkelig kan irritere mens man spiller, ikke kun i Daxter men alle andre spil der kræver en sådan styring.

En opsummering på Daxter vil være det sidste du som læser, vil lade dine øjne glider over, so here it goes. Daxter er et virkelig godt spil, der ikke på nogen måder opfinder den dybe tallerken, men prøver heller ikke ligefrem på det. Spillet har nogle virkelig stærke sider, en af dem blandt andet vores lodne vens drømme, der tager form i minispil, hvor quicktime-sekvenser skal bruges for at besejre horder af fjender, her tager Daxter rollen som alt fra en sortklædt figur fra Matrix til Gimli fra Ringenes Herre. Nogle ting virker dog ikke helt færdige, såsom multiplayer delen, bille battle, det er vel bare noget der skulle være der for at fylde. Med Daxter får du et sjovt, flot og kompetent PSP spil, der dog ødelægges lidt af blandt andet af små kontrolproblemer og et dårligt kamera. Daxter er altså en titel alle med en PSP skal prøve, selvom det efterhånden har en del år på banen, er det noget af det bedste der kan ejes til maskinen, og hvis man i forvejen er Jak and Daxter fan, bliver glæden ved spillet nok ikke mindre.