Loco Roco
Loco Roco bliver min tilbagevenden til PSP anmeldelserne, der muligvis vil savne den sædvanlige længde men kvaliteten vil forhåbentlig blive bibeholdt.
Loco Roco er et finurligt platformsspil og på mange måder er det også utroligt innovativt. Loco Roco er som sagt en linje længere oppe et platformsspil, som er udviklet af Sony selv og sammen med Daxter er Loco Roco et af flagskibene der skulle få PSPen til at indfinde sig i alles hjem. Loco Roco er som platformsspil, et lidt utraditionel et af slagsen, men lad mig vende tilbage til det senere.
Lad mig i stedet starte med spillets design, selvom jeg ikke er fan af kategorisk opdeling, hvor grafik, lyd osv. skal beskrives, syntes jeg alligevel at netop dette spil fortjener en sådan gennemgang. Loco Roco har et ekstremt lækkert design, med varme klarer farver der virkelig skinner igennem trods maskinens tekniske mangler, og det er virkelig dejligt at se spil der lyser op på skærmen, i stedet for de efterhånden irriterende brune/grå, grå/brune farver der har indfundet sig i alt for mange spil. Alle de forskelligt farvede Loco Roco's er utroligt nuttede, og vil gå rent hjem hos især små børn, jeg må indrømme at selv jeg faldt for dem. Lydsiden er præcis lige så nuttet, og fjollet som den grafiske side af spillet, og har et af de mest "irriterende" catchy soundtracks jeg har hørt længe. Alt i alt er designet virkelig noget for sig selv, nytænkende, nuttet og overraskende genialt.
Historien skal der springes let og elegant over, da den ikke er interessant, noget med at rede en verden fra nogle sorte skyer eller... Banedesignet virker ved første indtryk umiddelbart virkelig spændende, men førstehåndsindtrykket fortog sig hurtig for mit vedkommende, alt for hurtigt. Spillet genbruger nemlig de samme skabeloner, igen og igen. Skabelonerne der bliver brugt i hver af de fem verdner man besøger er ens, og selvom der er ændret på måden banen gennemføres, ville indtrykket af at jeg havde været der før, aldrig helt forlade min bevidsthed. Samme følelse giver det utroligt simple gameplay mig, selvom jeg påskønner dets simplicitet giver det simpelthen ikke spillet nok dybde. Gennem hele spillet kommer man til at bruge de samme ting fra start til slut, skulderknapperne bruges til at tilte verden, enten til højre eller venstre, et tryk på begge får verden til at bevæge sig så din Roco hopper, og et tryk på cirkel tasten deler eller samler din Roco, hvis den skal gennem et trægt område. Spillet byder kun på få egentlige udfordringer, hvilket dog giver mening. Spillet har skam fjender, da det er de onde Moja's, de før omtalte sky lignende væsner man bekæmper.
Hver verdens sidste level bliver spillet i et Moja fyldt område, og med et sort mere dystert tema, tilbyder disse baner den variation spillet ellers mangler. Gameplayet er stabilt men jeg syntes det var alt for langsomt spillende og korte baner kan sagtens tage en krig at gennemføre, personligt vil jeg mene at det er alt for møjsommeligt. Man har altså de samme muligheder fra start til slut, og kun med få skift i farven på din Roco, som så også ændre musikken, så er der ikke nok variation eller dybde til at gøre spillet virkeligt spændende. Der er en del at vende tilbage til, hvis man har kæmpet sig igennem de 40 baner som der er i spillet. Man kan finde alle ens venner MuiMui'erne, samle alle de mystiske bær der får din Loco Roco til at vokse og finde alle de figurer, hvor man skal have et vist antal Loco Floco Koco Moco's for at komme hen. Kort sagt der er en masse bonus objekter og ting der kan findes i hver bane. Ved at gøre alt dette kan man åbne for en god del fornøjelige minispil, eller tilføje ting til Loco huset, som bliver en slags interaktiv legeplads for alle de reddede Loco Roco's, hvilket alt sammen er meget godt, men da jeg i sidste ende fandt spillet en anelse for kedeligt og repetitivt, vendte jeg dog aldrig tilbage til spillet. Hvis man som jeg vælger ikke at bruge tid på alle de godt gemte ting, så er det ikke et specielt langt spil, hver bane tager mellem fem og ti minutter og gennemfører, og så kan man jo selv regne ud at spillet varer ca. fem timer at spille sig igennem, selvom det desværre føles længere grundet dets langsommelige og uvarierede gameplay.
Med dette sagt så sidder der nok mange eller nogle af jer derude og tænker at, i ikke har et problem eller vil få et problem med ovennævnte ting, og det er da heller ikke sådan at jeg syntes spillet er dårligt, jeg syntes det er et rimeligt spil som skalaen også indikere. For at samle hele denne ganske korte anmeldelse op, så er Loco Roco et spil med et kort, kedeligt, langsomt, uvarieret og monotomt gameplay (i har vel efterhånden regnet ud hvor jeg vil hen ikke?) Selv ikke det fantastisk nuttede og brillante design kan redde spillet helt. Jeg kan dog forstille mig at det her spil helt klart vil appellere til mindre børn og barnlige sjæle, og på en biltur til Norditalien, vil dette spil for de fleste, være en god måde at distrahere eller aflede opmærksomheden fra de endeløse veje på.
