Prince of Persia

Prince Of Persia er nok et af de serier som folk holder rigtig meget ja. Det aller første spil fra 1980erne er faktisk ret underholdende, og Sands Of Time Trilogien har et rigtig godt concept, selvom jeg kun har spillet meget meget meget lidt af dem. Men i slutningen af 2008 besluttede Ubisoft sig for at genstarte serien, og udgav Prince Of Persia til PC, X-box 360, og PS3 (den version jeg anmelder lige nu). Om en genstartning af serien var det man ønskede lader vi fans af Sands Of Time Trilogien om, men hos mig er en genstartning altid velkommen. Noget filmen serien baseret på Resident Evil godt kunne bruge.

Spillet starter med Prinsen, der er fanget i en sandstorm. Den blinder ham og leder ham på afveje, så han mister sit æsel der har alt hans guld. Han støder ind i pigen Elika, der af en eller anden grund er på flugt fra vagter, og hun fortæller ham at han skal følge med hende. Han følger efter hende, og hun leder ham hen til et tempel hvor hendes far ødelægger et træ kaldet "Tree Of Life", og dermed slipper mørkets gud Ahriman løs, som truer med at overtage verdenen. Det er nu op til Prinsen og Elika at spærre ham inde igen.

Historien i Prince Of Persia er ikke særligt. Det hele går hurtigt i gang, og så er det ellers bare i gang med det hele. Men når alt kommer til alt så er den faktisk god. Elika selv er en ret god heltinde imens Prinsen er noget blandet. Han er den typiske person der fortæller en masse jokes og kommer med kommentare og det er forskelligt om de er sjove eller platte. Men hvis man giver sig tid, så lære man dem at kende og man lærer at holde af dem. Spillets slutning er faktisk overaskende, men på den anden side er det et velplaceret spark i nosserne (til os der har nogen altså), når man tænker på hvad spillet går ud på. Desuden, hvis man i Prince Of Persia spiller som en person man kalder prinsen, hvorfor er han så blevet reduceret til en tyv? I Sands Of Time og i det gamle spil i det mindste var han en Prins.

Gameplayet har den samme stil som Sands Of Time Trilogien. Der bliver fokuseret på puzzles, at udforske dine omgivelser, tilsat lidt kamp. Denne her udgave af Prince Of Persia er dog lidt anderledes. Spillets puzzle dele er ikke de sværeste i video spil, men får dig til at tænke lidt.

Spillets udforsknings del har ændret sig noget fra Sands Of Time. Hvis du er blevet for vandt til at spole tiden tilbage, så bliver det svært for dig her. Der er intet overnaturligt over prinsen denne gang. Han er lige så menneskelig som mig selv, dog i bedre form og kan til forskel fra mig selv godt holde sig fra smøgere (rygning er dumt!) Men ret hurtigt bliver du præsenteret for Elika, som lige så hurtigt slutter sig til din side. Hun er derimod overnaturlig. Via hende kan du udføre doubel hop, og bruge magiske paneler der gør at man enten flyver eller løber op af vægge. Og hvis du bliver i tvivl om hvor du skal gå hen, så try på trekant, så viser hun vej.

Dog med Elika kommer der også en anden ting. Uovervindelighed. Ja du hørte rigtigt Prinsen er uovervindelig. Jo han kan sagtens falde ned i huller, og falde i kamp, men når det sker bliver du straks reddet af Elika, og alt vender tilbage som det var før. Spillet har altså ingen checkpoints eller game over skærm. Ligesom i Lego Star Wars respawner du stort set på det samme sted som du døde. Dette gør dog spillet en del let, og når man tænker på at spillet tydeligt viser hvor du skal hen, hvordan du skal gøre, og hvornår du skal gøre ting, så er udforsknings delen lidt mangelfuld på udfordring. Et andet minus er også at tilforskel fra Sands Of Time Trilogien, så kan du ikke bare gøre hvad du vil. Der findes kun en måde at komme videre og spillet viser det tydeligt. Det bliver vist hvor du skal løbe på vægge, hvor du skal hoppe fra sted til sted, hvor du skal lave et double hop, alt bliver vist.

Men selvom det gør spillet en anelse for let, så er det på en måde også godt, fordi så er spillet hele tiden i bevægelse, og det bliver aldrig frusterende. En anden lille detajle er at spillet er god til ikke at afbryde i dårlige tidspunkter med forfilm. Det vil sige at figur udvikling kun findes i valgfrie samtaler, som du kan få med Elika under spillet via L2. Her fortæller Elika lidt om konge riget, og Prinsen fortæller nogle nogen gange sjove, andre gange dårlige jokes.

Målet ved spillet er at besøge nogle områder, og fralse dem fra mørkets greb, hvilket gøres ved hjælp af Elika på et specielt sted ved banen. Det er rigtig smukt at se på, og meget belønnende at se dine omgivelser blive faverige igen. Men det er ikke sådan at du bare kan gå over alt fra starten af. Under spillet får Elika i alt 4 nye kræfter som bruges til at betjene paneler, og du får adgang til dem ved at samle Light Seeds. De kommer dog først frem når området er frælst, så du skal faktisk gå igennem det et par gange for at få det hele. En lidt billig måde at gøre forlænge spillet på, men når man tænker på at omgivelserne ser anderledes ud, så er det ikke spor irriterende.

Noget af det der var stort fokus på i Sands Of Time Trilogien var kamp. Kamp er der også her i den nye udgave, men er en del anderledes. Først og fremmest så kan du kun kæmpe en mod en, og det er stort set umuligt at kæmpe imod mere end en fjende på en gang. Når du kommer i kamp ændrer styringen sig til at du strejfer rundt om fjenden. Du har 4 slags angreb til rådighed. Du kan lave akrobatiske angreb med X, almindelig sværd angreb med Firkant, angribe med Elika med Trekant, og gribe fat i fjender med Cirkel. Udover det er der som altid quick time events til at undgå visse angreb.

Kamp sektionerne i Prince Of Persia virker helt fint, men der er en række problemer. Til trods for en masse combos til rådighed, så er det lydt tyndt. Du kommer længst med at blokere og bare hamre på knapperne. De senere kampe bliver også alt for irriterende. Du får stort set ikke en chance for at angribe og det meste af tiden bliver brugt på at blockere og udføre quick time events, der nogle gange ikke er så god til at registere hvad du trykker på (efter min erfarring). Det er heller ikke muligt for Prinsen at lære nye angreb eller få opgraderet liv. Men for at gøre det hele lidt værre, så er spillets bosser mega irriterende. Der er 5 bosser i spillet, og 4 af dem kæmper du imod 5 gange før du slipper af med dem for evigt. Det er ikke sjovt at kæmpe imod den samme boss igen og igen, hvor bossen faktisk ikke lærer noget nyt. Kamp systemet er okay, men det svageste punkt ved spillet.

Selve spillet er 8-12 timer langt, og medmindre du går op i trophies, eller achievements, eller at få alle 1001 light seeds (hvilket er lidt svært) så er der ikke meget genspildnings værdi. Hvis du har 75 kr dog, kan du købe den lille 2 timers udvidelse på Xbox Live Marketplace eller Playstation Sotre.

Grafisk er spillet smukt. Det kører på den samme engine som Assassins Creed hvilket betyder smukke omgivelser og flotte figur animationer. Det er i hvert fald sandt her, og animationerne er fantastiske. Frame rate har dog lidt problemer et par gange, og fjende design er noget ensformligt.

Lyd messigt lyder det hele for det meste godt. Lyd effekter lyder godt, og der er godt stemme skuespil, selvom prinsen er lidt irriterende. Musikken er god men gentager sig selv noget ofte.

Alt i alt er Prince Of Persia et godt spil. Det er sjovt, underholdende, og smuk at se på. Men det lidt for lette gameplay, og irriterende kampe trækker lidt ned på spillet. Men selv på trods af disse fejl, så er det et godt spil der klart kan anbefaldes. Man skal bare lige være opmærksom på alle de irriterende dele.