Dansk
BRUGERANMELDELSE

Final Fantasy VII

Det bedste rollespil der nogensinde er udgivet til nogen konsol.. End of story.. Jeg mener det selvfølgelig på min helt egen subjektive måde, da meget af det nok er nostalgi osv. Det var det først rpg jeg prøvede tilbage dengang ps1 havde sin storhedstid og det har fulgt mig lige siden. Grafikken er i dag ikke noget at råbe hurra for, men hvis man kan overleve det, så får man en fantastisk oplevelse.. Elsker systemet med materia og sephiroth er jo en episk bad guy af dimensioner som man dog stadig kan have en smule sympati med. Hvis man kender bare lidt til final fantasy og ikke har spillet dette spil så kom i gang.. Årene det har på bagen kan man selvfølgelig ikke undgå at lægge mærke til, men giv det en chance.. Efter min mening burde alle have det i sin samling ;)


Man spiller som Cloud en former Soldier 1. class, eller er han? Det er en meget indviklet historie der er i hele spillet. jeg vil kun give et lille indblik i det. (der kommer en del ekstra figurer med, hvoraf 2 er valgfrie, og skal findes. Det drejer sig om en ninja-pige, Yuffie, og en tidligere TURKS, Vincent, med en noget dyster fortid).

Jorden man befinder sig på er ved at dø pga. et selskab, Shinra, der udvinder MAKO energi fra jorden. Der sker en masse ting og sager, men det hele ender med at den ultimative skurk, Sephiroth prøver at få jorden til at gå under vha. dark el. black materia som får en kæmpe meteor til at styrte ned og ødelægge alt. Han ser sig selv som det ypperste da han tilhører en speciel race man ellers mente var uddød. Derudover sker der gennem spillet en masse forviklinger, små sjove ting osv. Men jeg vil ikke spolere al morskaben og spændingen.

Magisystemet består i at finde nogle krystal lignende ting, materia, putte dem i våbnene og armor og så fungerer det bare. Der er forskellige slags.
Rød materia=summons (se nederst)
Grøn materia=regulær magi, f.eks. fire, lightning og blizzard.
Blå materia=support, f.eks. Added effect, All og Element.
Gul materia=ability, f.eks. steal, sense og enemy skill.
Materia bliver tildelt AP point efter hver kamp og går levels op, så det bliver kraftigere. Inddelingen ovenfor og den måde det går levels op på fungerer godt og mængden af kombinationer mellem de forskellige slags er kæmpe, hvilket også inddrager et lille strategi-og pririoteringselement.

UDVALGTE PERSONSYNOPSER
Her skal det nævnes at mange af navnene refererer til mytologi, natur m.m.

CLOUD: Første gang jeg spillede det fattede jeg ikke en skid, og det gjorde han vist heller ikke. men eferhånden kom der små åbenbaringer. Han er en person, der er et produkt af menneskeligt begær efter magt, viden, penge og alle de ting, vi skal passe så meget på. Han ved i virkeligeheden ikke hvem han er. Hans minder er ikke hans egne og han bliver egentlig mest bare revet med af de begivenheder der udspiller sig. På den måde passer navnet Cloud meget godt. en sky der driver afsted med vinden. Endvidere danner navnet par med Aries/Arith der betyder noget med Jord eller noet i den stil.
Hans evne til at tilsidesætte egne behov, og overkomme psykisk forkvakling gør ham til den good guy han jo inderst inde er. Han bliver konfronteret med sandheder, han ikke troede eksisterede og bliver desillisioneret. På den måde råber han ud til vores kritiske sans.

SEPHIROTH: Han er bad guy, men ikke fra starten. Han er ligeså meget et produkt af videnskaben som Cloud er. Han reagerer bare anderledes. Og hvem ville ikke have en noget sindsyg reaktion til det han finder ud af? Hojo er i virkeligheden bagmanden og ham der har gjort Sephiroth og Cloud til dem de er, eller ikke er.
Sephiroth refererer såvidt jeg husker til Gude evner og navnet danner også par med Aries. Sephiroth er det mystiske, metafyskiske og uhåndgribelige. Aries er, omend også mystisk, dog mere menneskelig og håndgribelig. Guden-Jorden.
Det der gør ham så spændende er overgangen fra heltefigur med den rette indstilling til tingene til storhedsvanvittig, egoistisk dæmonagtig 'Gud'. Han er også et billede på hvor fordærvet videnskaben kan blive på trods af intentioner. Vi kan alle komme langt ud:P

FORKLARINGER

SHINRA: et kynisk og grisk firma der suger energi fra jorden for så at tjene styrtende med penge på det. På trods af det faktum at jorden ikke kan holde til det fortsætter de ufortrødent. Hojo arbejder som videnskabsmand for Shinra.

TURKS: en underdeling af Shinra, der bedst betegnes som en form for Efterretningstjeneste.

THE PROMISED LAND: Shinra søger efter dette sted, hvor der skulle være uanede mængder Mako energi. Stedet var ellers i fordomstid forbeholdt den race af mennesker som Aries og Sephiroth er en del af. De sidste for at være præcis. Sephiroth er dog fremstillet på en bizar og ret etisk uforsvarlig måde.

AVALANCHE: En gruppe der bekæmper Shinra og alt de står for.

MAKO ENERGI: Jordens livskraft som Shinra udnytter.


PERSONER
Cloud, Tifa, Areis, Barret, Cid, Cait-Sith, Red XIII, Vincent, Yuffie.

Nogle af de summons man kan få:
Ifrit, Shiva, Ramuh, Bahamut, Neo bahamut, Zero bahamut og mange flere.

I alt en historie om venskab, kærlighed, retfærdighed og forræderi. Alt det der gør os til mennesker! Alle grupper af mennsker og følelser er en del af dette spil!
Der er referencer til en masse emner såsom: Teknologi - skal vi bruge det bare fordi vi har muligheden?
(U)Forsvarlig udnyttelse af naturlige resourcer.
Terrorisme eller frihedskamp og bevarelse? Et spil der stiller mange etiske spørgsmål. Der er så mange ting i dette spil, hvilket jo nok er derfor mange anser det for at være blandt eliten i rpg genren. Vær vågen når du sætter det i maskinen :)

Grafik 7/10
Lyd 10/10
Historie 10/10
Gameplay: 10/10
Holdbarhed: 10/10

Samlet karakter: 10/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10