Killzone 2

Det første Killzone spil fik hug i Amerika, mens det klarede sig rimeligt her i Europa. Det er også gået hen og blevet et spil man snakker rigtig meget om. Da GG udkom med den allerførste trailer til Killzone 2 var folk ellevilde, så flot havde man trods alt aldrig set et spil før. Traileren viste sig senere at være fup, og at sammenligne med traileren er også helt urimeligt. Killzone 2 har været længe undervejs, og forventningerne til det har været enorme, næsten urimelige. Men nu er spillet har, kan det så leve op til forventningerne.

Historien er ikke så vigtig, du er en soldat kaldet Sev, og du er blevet sendt af sted til planeten Helghan sammen med dit team, og i skal så finde Helghans leder. Som nævnt før er historien ikke det man køber spillet for. Faktisk er historien ret så ligegyldig. Den kunne ha været go, men den ender med at være et af spillets svageste sider.

De anmeldelser der er kommet af Killzone 2, har været fremragende, og kommentarerne har været som årets bedste skyde spil og verdens bedste skyde spil. Det er jeg så ikke helt enig i. Spillet har fejl, ikke vanvittig mange men der er så sandelig fejl i spillet.

Det første irritations moment i spillet kommer frem af spillets kunstige intelligens, som virkelig er en plage. Det er ikke så meget fjenderne der er problemet, men mere dine allierede som nærmest ingen hjerne har, vader bare ud i den ene kugle regn efter den anden, og når de gør det hele tiden er det lidt svært at overse det faktum at det er noget der skal rettes gevaldigt meget op på.

Grafisk er spillet fantastisk flot. Det er måske et af de teknisk flotteste PS3 spil på markedet, og det er mageløst og vanvittig smukt at se på. Spillet er på ingen måde flottere end den første trailer fra spillet i 2005, men det er stadig flot, og detaljerne er der i både omgivelser, og på karaktererne selv. Desværre er designet også så kedeligt og farveløst at se på at det flotte hurtigt forsvinder. Omgivelserne er lige så flot det rent teknisk er lige så død sygt er det at glo på designet, og omgivelserne følelse unægtelig meget firkantede.

Derudover er styringen vanvittig tung selv for en konsol shooter. Det føles som en kamp bare det er at dreje sig for at besvare ild, og det er enormt frustrerende fordi at det ikke altid er din skyld at du dør.

Gameplayet er noget så intenst. Der er knald på konstant og det er i de øjeblikke at Killzone 2 virkelig stråler. Derudover er fjendernes AI på et rimeligt plan. Våbnene er fede at bruge og der er mange af dem. Våben som maskingeværer og flammekaster har et begrænset antal skud, men pistolen har uendeligt hvilket er både godt og dårligt. Pistolen er nemlig ikke specielt svag. Den kan godt dræbe fjender rimelig effektivt, og derfor virker det lidt malplaceret at den skal ha uendeligt ammo, i forhold til dens styrke, den virker ganske enkelt for stærk til at den skal ha uendelig ammo. Men det er i og for sig kun en fordel at den har uendelig ammo, den kan måske ligefrem undskylde for dine holdkammeraters umådelige dumhed. Gameplayet er alt i alt virkelig godt.

Lyden er sublim i spillet. Lyd effekterne er fremragende og de er virkelig med til at sætte en stemning i spillet. Desværre er stemmeskuespillet ikke på samme niveau som lyd effekterne, hvilket er lidt ærgerligt, ikke fordi at det kunne ha gjort historien bedre, men fordi at et godt stemmeskuespil også kan medvirke til stemningen.

Holdbarheden i spillet er go. Det skal lige siges at jeg ikke har haft mulighed for at spille online, men holdbarheden lader til at være go. Der er desværre ikke nogen offline multiplayer, hvilket spillet sagtens kunne bruge. Spillet er omkring 7-8 timer langt, hvilket jeg syntes er en fin længde for et FPS spil.

Alt i alt er Killzone 2 et godt spil. Det har sandelig sine fejl, men det har sandelig også sine positive sider. Det er ikke lige så godt som anmelderne siger det er, men et godt spil det er det bestemt.