Soul calibur serien er en serie af våben fighting spil der stammer tilbage fra playstation 1. Det er udviklet af Namco som også gav os Tekken serien i samme genre. Det der gør serien speciel er måden de blander hurtig kamp som man finder det i dead or alive, og med teknik som man finder det i tekken.
Først skal vi snakke om hvad spillet bringer af nye ting i forhold til sine forgængere. Denne gang er der 6 forskellige modes at vælge imellem. Der er det obligatoriske training mode hvor man kan øve sig og lære figurenes moves, der er et versus mode hvor man kan spille mod venner, et online mode og 3 single player modes. Disse 3 modes består af story, tower of souls og arcade.
Story mode giver en muligheden for at spille på 2 sværheds grader, normal og hard. Man kæmper sig igennem 5 kampe og får en cut-scene der udgør historien for den enkelte figur. Her er der dog ikke meget at komme efter, selve kampene er bestemt værd at bruge tiden på men historien er ganske forfærdelig. Det hele virker overflødigt og forvirrende men det er som man kan forvente af et spil i denne genre.
Arcade mode giver en mulighed for at slåsse mod 8 modstandere for tilsidst at blive indskrevet på online rankingen. Desværre mangler modet en mulighed for at indstille sværhedsgraden, hvilket gør at man langsomt mister interessen da det er alt for let i længden.
Det leder os til det sidste mode, nemlig tower of souls. Her har man 2 valgmuligheder: man kan enten "ascend" eller "descend". "ascend" byder på en række floors man kan spille sig igennem. På hvert floor møder man en unikt opsat udfordring, det kan være 1 mod 3 spillere i tag team, eller en overlevelses tur igennem flere floors. Det er et mode der tager lang tid at gennemføre og heldigvis får man regelmæssigt mulighed for at gemme sit spil. Når man har gennemført det er der dog ikke meget at komme efter, men det er en udfordring og tager sin tid at færdigøre. Vælger man "descend" bliver man sat over for en helt anden udfordring. her vælger man 2 figurer og sættes derefter til at spille survival i tag team. Den figur der ikke er tilstede på banen i kampen regenrere langsomt helbred ude på sidelinien. Det er derfor en strategisk kamp hvor man skal sørge for at skifte mellem sine figurer for at holde dem vedlige. Online rankingen husker hvor langt man kom, hvilket giver god anledning til masser af genspilning.
Spillets figur udvalg er meget lig det i det forrige spil. Der er sket lidt ændringer med mange af figurene, det hele er blevet lidt mere balanceret til en hvis grad. Desværre er der kun 2 nye figurer i spillet. Den ene er Hilde (en kvindelig ridder der bærer en lanse og et kort sværd) og Amy (en sværfægtende kvinde i gotisk kjole). Udover det er der også tilføjet 2 meget malplacerede star wars figurer, navnligt Darth Vader og The Apprentice. Det virker meget tilfældigt og forkert at de er at finde i spillet, specielt da de kommer med egen star wars bane. Det er dog kun et lille hul i spillets stillige inkonsistens. Man kunne godt ønske at der var mere sammenhæng i de tilgængelige figurer. Spillet blander adskillige kulturuer i et stort rod. Tidligere da jeg spillede det kæmpede jeg med en samurai ude foran et par store pyramider mod en kvinde iført viktoriansk kjole med paraply. Man kunne godt have ønsket sig mere sammenhæng for at give et mere helstøbt indtryk af stilen.
Gameplaymæssigt er der mange muligheder. Nyt i dette spil er critical finishers, som på sin vis godt kan forekomme overflødige da kampene er relativt hurtigt overståede under alle omstændigheder. Disse finishers er kraftfulde moves man kan bruge på sin modstander når man har ramt ham nok.
Denne gang er det også muligt at slå dele af fjendernes rustning af. Dette virker også overflødigt igen fordi kampene er så hurtigt overstået som de er. Meningen var at man skulle give mere skade til de dele hvor rustningen mangler. Men som man slåsser kommer det hurtigere til at virke som en komisk gimmick der har til formål at fjerne sin modstanders bukser eller trøje.
En god ting ved spillet må siges at være deflect systemet. Det er et alternativ til at blokere sine fjenders slag hvor man istedet slår deres sværd væk hvilket giver anledning til at angribe på ny. Det er i teorien relativt let at udføre da man skal udføre den samme bevægelse om det er et højt slag eller et lavt slag. Der er kun en retning at tage højde for. Desværre går spillet relativt hurtigt så det kan ofte være svært at gøre på kommando.
Spillet må siges at være let at spille men svært at mestre. Der er masser at komme efter for de mere erfarne spillere. Desværre er spillet en anelse for hurtigt hvilket gør at det hele til tider kommer til at afhænge for meget af held. Nogle gange vinder man overlegent andre gange vil selv den mest hardcore spille få tæsk af en nybegynder. Spillet er simpelthen alt for button masher venligt, hvilket må siges at være en skam.
Det er i denne omgang muligt at lave sine egne figurer gennem et simpelt: character creation mode. Her får man mulgihed for at ændre på de originale figurer og mulighed for at lave sine egne. Der er et stort udvalg af tøj dele der giver plads til masser af kreativ frihed. Disse figurer kan man også tage online hvilket må siges at være et stort plus. Desværre er online delen ikke helt optimal. Ofte når man søger efter en kamp får man beskeden: "game session full" hvilket godt kan være frustrerende. Også kan kampene også lide under lag, hvilket i dette spil er en katastrofe hvis man prøver at spille kontrolleret.
Alt i alt er det et godt spil, ikke noget spektatkulært men godt. Det er et af de spil der fylder hullet mellem andre bedre spil i samme genre som først kommer senere på året. Bestemt værd at tjekke ud hvis man er til den slags spil, eller hvis man søger et action spil som man bare kan proppe i maskinen i ny og næ.