Professor Layton and the Curious Village

Det er sjællent, og jeg mener virkelig sjællent at jeg har så stor en anerkendelse, af et spil som jeg har det med Professor Layton and the curious Village.

Spillet er så unikt og anderledes, at jeg ikke kan rose det nok for det, og samtidig bygger det på en formel helt tilbage til da spil først lige var startet, det gode gamle Point and Click system.

Spillet, fortæller historien om byen Sct. Mystere, hvor baronen(kan ikke huske hvad han hed) er død. Du skal som ja Professor Layton og hans unge assistent Luke, tage ud til byen, for at løse baronens sidste gåde, at finde det gyldne æble, og det føre dig på tværs af en kæmpe by, hvor du møder den ene unikke karrekter efter den anden. Historien er dog langt fra sort og hvid, der er en hulens masse plot drejninger, der vender op og ned på det hele. Jeg kan dårligt sige mere uden at give en spoiler, så i skal selv opleve den.

Spillet er et Pouzzle, og nemlig de er både gamle og nye, for hvem har ikke tænkt sig, at klare gåden med de 3 ulve og kyllinger ved at bruge ens stylus. For så lidt senere at skulle klare en lignende, bare med en købmand, som har en en hane et salathoved og en ulv.
Pouzzlerne er meget varieret fra at skulle finde et tal, til praktisk talt alt andet.

Spillet har også et adventure element, hvor du skal lede efter ting i den forunderlige by, fra gemte mønter og pouzzle, til bare at se de flotte baner.

Nu om dage har alle spil våben, det har du også i Professor Layton, bortset for at dit våben denne gang er din logik og fantasi, da det ikke kræver mere, for selvom du sidder fast i en pouzzle, er svaret så enkelt ligemeget hvad at man bare griner for ikke at blive vanvigtig og kyle sin maskine ud af vinduet.

Noget færere og færere spil har nu om dage er en stemning der for dig til at sige og tænke: "ok lige en time mere og så slukker jeg". Det er dog noget af det bedste ved Layton, for det ejer simpelthen bare stemning, takket være en uovertruffen og sjælfyldt musik og grafik, jeg skal nok gå ind på det senere.

Atmosfæren er også tyk som tåge, og gøre at man kan og vil spille det helt til ende og klare alle pouzzlerne.

Musikken er som sagt før noget af det mest færdige og fuldførte, jeg har hørt, den gør det bare så lækkert, og giver uden tvivl det bedste sound jeg har hørt på min DS.
Stemmerne er også rigtig lækre, og giver personlighederne så meget mere dybde.

Hvis jeg sagde 2-D tegnefilm, tror jeg det vil dække det meget godt på den grafiske front, men der er så meget mere nostalgien, figurdesignet, baneopbygningen, hjernevrider grafikken, det går op i en højere enhed.

Hvis der er noget spillet også har så er det mange hjernevriderere(133 for at være præcis). Du kan klare spillet ved at gennemføre minium 87 hjernevriderere, så der er nok at tage sig til selv efter man har klaret historien.

Det ord der nok kan forklare spillet bedst er "utroligt", for jeg kan vitterligt kun finde en fejl, der er ikke nogen genspilningsværdi.

Grafik: 9
Lyd: 10
Gameplay: 9
Holdbarhed: 7

+er: stemning og sjælfyldt grafik og musik,
varierede gameplay,
133 hjernevriderere er nok til mange timers spil,

-er: ingen genspilningsværdi

Sidste ord:
Det uden tvivl bedste håndholdte spil endnu.