Dansk
BRUGERANMELDELSE

Bioshock

"I am Andrew Ryan, and I'm here to ask you a question. Is a man not entitled to the sweat of his brow? 'No!' says the man in Washington, 'It belongs to the poor.' 'No!' says the man in the Vatican, 'It belongs to God.' 'No!' says the man in Moscow, 'It belongs to everyone.' I rejected those answers; instead, I chose something different. I chose the impossible. I chose... Rapture, a city where the artist would not fear the censor, where the scientist would not be bound by petty morality, Where the great would not be constrained by the small! And with the sweat of your brow, Rapture can become your city as well"

Lærredet sænkes, og en by åbner sig for mine øjne. Ivrigt flår jeg analog pinden rundt, for at fange alle detaljerne. Uendeligt smukke bygninger omslutter mig, og jeg taber mælet, da en hval svømmer forbi, og afslører et inferno af lysstofrør, barskilte og reklamer. Mit ubåds lignende ting, fører mig tættere ind til byen, men over radioen kan jeg hører, at noget er galt. 2 mænd snakker sammen, og den ene lyder utroligt nervøs, da den anden nævner ordet "Splicer". Jeg får et lille smil på læben, og begynder at vende og dreje ordet, der kun øger min interesse endnu mere, for denne vidunderlige by, konstrueret langt under havets overflade. Jeg nærmer mig enden for min tur i "ubåden", men noget er ravruskende galt. Manden der er blevet sendt for at hjælpe mig, står rystende og taler til et eller andet mærkværdigt menneskeligende væsen. Efter meget kort tid, hvor manden har tryglet om nåde, og sagt, at han ikke mener noget som helst ondt, springer væsenet eller hvad jeg har fået den til, en såkaldt "Splicer" hen, og flår mavesækken op på den allerede nervesammenbrudte mand. Han vælter ned i vandet, og spliceren kigger så på mig, før den hopper op på ubåden, og begynder at tvinge sig adgang. Til mit held, så opgiver den, og forsvinder. Døren til ubåden åbnes, og jeg tager en dyb indånding, før jeg tager det første skridt ud i den by, hvor alt er vendt op og ned.

BioShock er en sjælelig opfølger til det noget gamle spil, System Shock 2. Og da jeg fandt ud af dette, var min interesse med det samme opvakt. System Shock 2, var ikke mindre end genialt, hvor historien, gameplay, graffik og atmosfæren gik op i en utrolig høj enhed, af et spil fra 1994. Så da jeg fik smidt BioShock i maskinen, og lod mig indsuge i Raptures vidunderlige atmosfære, var jeg igen solgt, og følelsen af System Shock 2, blussede op i mig igen.

Historien kan meget kort fortælles. Året er 1960, og du er på vej et eller andet sted hen i en flyve maskine. Flyet styrter så ned i det Atlantiske Ocean, hvor du finder et forladt fyrtårn, der fungere som en slags "portal" mellem vores verden og Rapture. Du ankommer til Rapture, hvor en person, ved navn Atlas beder dig om at redde hans familie, mens man skal passe på byens skaber, Andrew Ryan, der eftersigende skulle have mistet kontrollen over byen, efter stoffet ADAM blev introduceret. ADAM, er et materiale, som bygger kroppen op til at kunne indeholde flere forskellige plasmider, og da plasmider, er genetiske sidestykker, der gør det muligt, at tænde ild med et knips, eller sende en sværm af bier imod dine fjender, så blev ADAM meget hurtigt noget alle ville have fingere i. Det uheldige er, at ADAM findes inde i den menneskelige krop, så Raptures indbyggere begyndte simpelthen at slå hinanden ihjel, for at tilegne sig dette stof. Hvad historien så derefter har at byde på, er helt op til dig selv at opleve, og jeg har ikke længe fået serveret plot-drejninger og sammentræf så elegant, som BioShock formår.

Grafikken er en liga for sig selv. Art-Deco kaldes det, og med Unreal 3 teknologien som grundlag, så er det altså helt unikt. Effekter, lyskilder, skygger, refleksioner, eksplosioner er alle sammen en oplevelse for sig selv, og det er utroligt, hvor mange ting der til tider forkommer på skærmen sammentidigt, uden at frameraten lider nedsættelse. Personerne er utroligt detaljerede, og kun omgivelserne er til tider lidt "rå" at se på. Men måske er det en også en oplevelse af den her Art-Deco stil, at det hele ikke skal være super detaljeret, men at man også gerne må se nogle af de "rå" materialer, og selv skabe sig et billede inde i hovedet af, hvad det skal være. Atmosfæren holder 100% hele vejen, og hengiver man sig til spillet, og prøver at leve sig ind i rollen som den mystiske hovedperson, så vil grafikken gøre sit til, at du suges direkte ind i den forunderlige by.

Lyden i spillet er intet mindre end sublim, og stemmeskuespillet er et af de mest troværdige og slagfaste jeg har oplevet i et FPS/RPG spil. Og når man samler en ny dagbog op, kan man næsten ikke vente med at få den afspillet, da disse indeholder små lede tråde til omgivelserne, historien og side-events, eller en beskrivelse af, hvordan den næste karakter man introduceres for, er blevet, som han er nu. Har du adgang til et 5.1 system, eller sourround headset, så er der virkelig noget at komme efter. Garry Schyman har virkelig fanget stemningen fra en by, der ligger på havets bund, og man skulle næsten tro, at manden selv havde boet i Rapture. Grunden til, at et 5.1 system, eller sourround headset er et must, er simpelthen for at få det hele med. Flere steder, bliver du omringet af fjender, hvor det eneste du kan hører er stemmer og fodtrin. Og tro mig, det løfter virkelig spændingen, når man kan sidde og høre ting, bevæge sig bagved, og man så lige kigger sig selv over skulderen, for at konstaterer at det kun er lyden fra en højtaler.

Gameplayet er en veldrejet cocktail af våben, plasmider, udforskning, fordybelse og at eksperimentere med det hele. Du har så uendeligt mange muligheder for at udnytte miljøet til at nedlægge dine fjender. Så om du sætter fælder op ved egen hjælp, eller bare flytter nogle af de eksisterende lidt rundt til egen fordel, om du snyder en Big Daddy, til at tro du er en little-sister, så han beskytter dig med sit liv, eller om du stormer frem, med aftrækkeren i bund, er helt dit eget valg, og det er dette aspekt, der gør kampsystemet til et af de mest gennemførte til dato. Du kan også bare vælge at hacke dig ind i et af sikkerheds systemerne, så du bliver beskyttet på den måde, men mislykkes det, bliver du set som den indtrængende. PS3 controlleren er der fint disponeret over, og hurtigt, så sidder alle knappernes funktioner i baghovedet, så du i de hektiske kampe, ikke glemmer hvordan man nu lige skifter til den plasmid, som kan antænde ting, når der nu ligger olie på gulvet, og bare tigger om at brænde de 4 splicers som er på vej imod dig.
RPG elementet i spillet, kommer til udtryk, både første gang du står overfor en little-sister, men også ved at der er så meget der kan udforskes og indsamles. Miljøerne indbyder direkte til, at du lige tjekker det hele ud, og da atmosfæren allerede har suget dig godt og grundigt ind, så bliver man bare lige nød til, at tjekke ud, hvad der mon gemmer sig bag den låste dør, eller det tilsyneladende tomme rum, hvor der kan gemme sig penge, eller komponenter til det missil du er ved at opfinde. Der er også en form for et level system, hvor du ved hjælp af et kamera, der opfanger DNA, kan forske dig frem til mere skade, specielle organer som kan bruges og bedre komponenter og fysiske opgraderinger. Og netop de fysiske opgraderinger, er nøglen til sucess. Du kan få alverdens ting, såsom damage resistance, nedsat sværhed ved hacking, mere liv fra medpacks osv. Det fungere udemærket, og gør at man gerne vil udforske det hele, da man her finder mange af disse ting, som gør dagligdagen lettere i Rapture.

En little-sister, er en pige, som er blevet optrænet i at "høste" ADAM, og da ADAM jo er utroligt populært i Rapture, er disse piger meget eftersøgte. Du får valget imellem selv at "høste" piger, for at få maksimalt ADAM, til at kunne opgraderer dig selv, eller redde pigen, så hun ikke længere er bundet af sin opgave. Dette giver selvfølgelig ikke nær så meget ADAM, men det moralske kaos inde i, bliver lettere.

BioShock kan ikke siges uden at nævne Big Daddy. Kært barn har mange navne, men denne skabning, vil jeg nu overhovedet ikke klassificere som hverken barn eller kært. En Big Daddy, er et væsen som er konstrueret til at beskytte sin little-sister, uanset hvad. De kan bedst beskrives, som store dørmænd, der udover at have et bord som arm, eller en kæmpemæssig gøb, der skyder med alt for store søm, også er udrustet med en fleksibilitet og hastighed, der gør dem yderst farlige i kamp. Og selvfølgelig har de da også en dragt som absorberer det meste du kan smide efter dem.

Gameplayet er dog ikke kun lutter lagkage, og der optræder da også fejl, selvom man havde håbet på, at disse var fjernet. En ting er, at der til tider, optræder flere little-sisters i en bane, end spillet siger. Så jeg fandt 4 little-sisters, i en bane, hvor der kun skulle have været 2. Fint nok, hvis du gerne vil have meget ADAM, men en klar fejl. En anden ting er, at modstanderne kan sætte sig fast i små objekter, og gør derved sig selv til stille stående skydeskiver, ikke så heldigt, når man nu gerne vil afprøve sine nye varmesøgende missiler, og så målet ingen gang bevæger sig. Våbnene mister sin kraft, selvom man opgraderer dem, så du i de sidste baner, kan komme stormende op til en splicer, og affyre 2 velplacerede skud med din hyper-shotgun, for herefter at kunne konstatere, at den kun er halvt død. De indbyggede Vita-Chambers, der sørger for, at du gratis bliver genoplivet, er placeret over alt, og man undres over, hvorfor de er der, når nu splicerne ikke kan benytte dem. En anden ting disse Chambers gør, er at neutraliserer det farlige ved spillet. Det er ikke farligt at dø, siden du popper op med det samme, klar til at færdiggøre den Big Daddy eller store gruppe splicers som du døde til.

Grafik: 9
Historie: 9
Lyd: 10
Gameplay: 10
Holdbarhed: 10

BioShock har det hele, og når man 1 gang har gennemført det, så er der massere at komme tilbage efter. Om ikke andet, end bare for at opleve den utrolige atmosfærer, der lægger sig som en tyk tåge omkring dig, og som nægter at forsvinde. Så selvom der optræder nogle fejl, så vil jeg klart anbefale alle, der kan lide en god historie, indlevende atmosfære og et genialt kampsystem, at erhverve sig BioShock, da det er længe siden, et spil af sådanne kaliber, har fundet vej til PS3'en.

P.S Har kun prøvet de Challenge Rooms man kan købe over PSN, ganske kort, men de virker ekstremt givende, og hele ideen i, at man med tanke virksomhed og plasmider, skal overkomme en lang række forhindringer virker super godt. Så ekstra guf til hele Rapture oplevelsen.

Brugeranmeldelser28
Samlet karakter: 8.9/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10