Dansk
BRUGERANMELDELSE

Little Big Planet

Skrevet af: Nike   2008-12-25

Vi må indrømme at PS3 har ikke haft den bedste start. Kun få kvalitets spil, mistede ekslusive spil, og altid få de ringeste versioner af spil. Men nu er det begyndt at gå den gode vej. Resistence var det første gode spil til PS3, og nu er der Metal Gear Solid 4, Motorstorm Pacific Rift, Ratchet & Clank, Uncharted, og en masse gode PSN spil. Så ja Sony har klaret sig godt i år. Nu er en af Sonys store trumf kort så endelig udkommet. Det hedder Little Big Planet, og har charmeret sig ind i folks hjerter lige siden man første gang så noget til det. Man fik første gang lov til at prøve det i den offenlige beta i slutningen af september (som jeg var med til at prøve), og nu er det her endelig. Har det været det hele værd eller skuffer det?

Der er ingen historie i Little Big Planet. Det går bare ud på at komme fra den ene ende til den anden ende af banen, score point, og finde pris bobler. Ja Little Big Planet er et gammeldags 2D platform spil. Det virker måske gammeldags til at begynde med, men det er meget rart at gå tilbage til gamlet 2D platfrom. Dels fordi det er en formular der virker og er sjov. Dels fordi at spillet er så fredeligt. I en virkeligehed hvor vi hører om krig, dræbte soldater, finans krise, end of the world rygter, conspirasioner, forbrydelser, og vold, så er det dejlgt at spille et spil som Little Big Planet, hvor det bare går ud på at gennemføre bane efter bane i smukke 2D omgivelser, og hvor plottet er bare at have det sjovt.

Som sagt er det et 2D spil, men der er også andre elementer. Udover at du kan hive fat i ting, og trække dem afsted, har spillet også 3 lag. Du skifter imellem dem ved at rykke op og ned på stikket. Dette går at der er en masse ting der ligger gemt bag sceneri, og en masse steder du kan gå op og ned af. Men det aldrig noget der gør at man bliver forvirret og irreteret, og det er aldrig skylden i at man dør. Faktisk er døden i Little Big Planet ikke en speciel stor del. En stor del af spillet går bare ud på at bevæge dig fra punkt et til to og samle ting og bare nyde omgivelserne. Det skal dog siges at der er fjender i spillet, som du kan/skal dræbe ved på god gammeldags måde at hoppe på deres svagheds punkter.

Og på den måde er det her at spillets level desgin virkelig skinder. Det er geniale baner du skal igennem, der både er udforderende og fyldt til randen med hemmeligheder. De hemmelige ting du kan finde i banerne er pris bobler som kan indholde objecter eller klister mærker, som kan bruges til at åbne for flere hemmeligheder i banerne. De kan også bruges til andet men det kommer jeg tilbage til senere.

Men først og fremmest når du starter spillet (efter en sej intro), bliver du præsenteret for din Sackboy. Det er den person som du styrrer, og han ligner faktisk en lille bamse. Denne Sackboy kan du så give alt muligt tøj, og ansigter på. Nu ved jeg godt at jeg er en 17 årig dreng og det hele, men jeg kunne ikke lade være med at falde pladask for min Sackboy. De er så søde at se på, og svære ikke at holde af. Du kan endda bestemme ansigts udtryk via pile tasterne, og bevæge dine arme ved at holde L2 og R2 nede og bruge stikkende til at bevæge dem.

Spillet er også online så du kan se andre folks Sackboys, og online er en af de største dele i Little Big Planet. Alle baner kan spilles online med op til 4 spillere, og der er specielle steder på banerne hvor i skal være mere end en for at samarbejde. Når du gennemfører en bane vil du altid se leaderbords over hvor mange der har klaret sig bedre end dig, og imellem baner kommer i tilbage til lederens Pod, som kan dekoreres med klistermærker og alt muligt andet. Da jeg spillede betaen nævnte jeg at der var lag problemer, men de er helt væk så det hele kører glidende.

Men spillets største mulighed, som der længe er blevet reklameret med er level creator. Når du først har været igennem spillets mange tutorials, så er den eneste grænse din egen tanke gang. Du kan stort set lave alt hvis du bare giver det tid. Din liste over hvad du kan bruge stiger konstant fordi objector og klister mærker du finder i banerne kan bruges til at lave dine egne. Noget af det der gør level creatoren så god er at udover du kan lave alt det du har drømt, så er det faktisk muligt at genskabe baner fra selve spillet. Sådan som udviklerne har lavet spillet, kan du også lave det, og det er impornerende. Når din bane så er færdig, kan du udgive den på nettet, så andre kan spille den. De kan bedømme den, beskrive hurtigt hvordan den er, og kommentere den. Og du behøver ikke være bange for at ingen vil spille den, fordi der er en endeløs liste af bruger baner at finde. Det er endda muligt at lave dine egne objector, og ligge dem i dine egne pris bobler, så andre også kan nyde dem. Alle baner er måske ikke noget værd, men det er muligt at finde nogle sande perler. Jeg kan sige at man talte hvor mange baner der blev lavet til spillet den 13 november, og der lød det på mindst 840000 bruger baner, og det tal stiger hver dag. Udviklerne spiller også dine bruger baner, og hvis de er rigtig gode, går de så langt og anbefalder dem til andre spillere.

Så ja Little Big Planet har en masse levetid, og selvom alle banerne er gennemført på 4-6 timer, så er det alligevel et spil der holder en hen i måneder. Spillet har kun en ting som jeg vil klage over. Din Sackboy kan være en smule besværlig at styre nogle gange. Din kontrol over ham er lidt løs, og der skal ikke så meget til for at bevæge ham. Det er ikke et stort problem til at starte med, men i de sidste baner i spillet, bliver der krævet præcision, og det er her at problemet begynder at komme. Det trækker ikke ned på spillets karakter, men det må gerne blive rettet hen af vejen.

Grafisk er spillet utrolig flot. Ligesom med Ratchet & Clank, så er der tale om Pixar grafik. Det hele er smukt og farve rigt, og der er ikke et eneste problem. Det er et fantastisk smuk spil, og det er noget der går lige i hjertet på dig.

Lyden er også helt i top. Dejlige lyd effekter, og et soundtrack man faktisk vil gå og nynne til når man først har hørt det (hey det skete for mig!). Spillet byder på lidt stemme skuespil fra Stephen Fry, der faktisk ikke er irreterende. Man vil gerne høre på ham, både fordi hans stemme er så venlig, og fordi han faktisk godt kan få dig til at grine. Plus han lukker ikke bare ævl ud, han siger faktisk noget nyttigt.

Alt i alt er Little Big Planet et af årets bedste spil. Det er dejlig fredeligt, sjovt, kreativit, og en fantastisk oplevelse. Det er den perfekte måde at opmuntre en person hvis han eller hun er trist. Det er let at få timer til at flyve afsted med Little Big Planet, og det er et af de køb du er glad for du købte, hvis du ender med at gøre det. Jeg kan kun anbefale at man køber dette dejlige spil, og til jer der gør der: Hold øje med mine bruger baner (mit bruger navn er Sephiroth180).

Brugeranmeldelser13
Samlet karakter: 8.5/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10