The Darkness

En af mine yndlings genre er First Person Shooters. Ikke kun fordi man ser det hele igennem en persons øjne, eller oplever nogle fede kampe, men fordi at de kan være en god måde at fortælle en historie på. Half-Life er et godt eksempel på historie fortælling, og F.E.A.R. et godt eksempel på action og horror. Og jeg må lige minde om at F.E.A.R. for mig er en af de bedste FPS oplevelser for mig. The Darkness er udviklet i Sverige, og baseret på en tegneserie som jeg ærlig talt ikke vidste fandtes. Men demoen var sjov, og lige så snart spillet faldt i pris købte jeg det. Nu er det gennemført, og nu skal i bare høre.

The Darkness handler om mafia manden Jackie Estacado, der efter en mislykket mission (endda på hans 21 års fødselsdag), begynder at blive jagtet af hans onkel Paulie, der er leder af den Mafia, Jackie er med i. Men pludselig begynder han at høre indre stemmer, der snart viser sig at være mørket, der overtager ham, og giver ham mørkets kræfter. Hans mission er nu at overleve, og få ham og hans kæreste ud af byen, og finde ud af hvad der gik galt.

Det lyder som en typisk gangsta historie, og det starter det også med at være. Men det med at Jackie er overtaget af mørket gør at historien holder en fanget. The Darkness er en af de bedste oplevelser jeg nogensinde har haft. Historien er fremragende, og kan bringe tårer frem. Den er intresant, og spænende, og da jeg nåede til Paulie i sidste ende, var jeg fyldt med vrede efter alt hvad der var sket op til det punkt. Man lærer virkelig at føle for Jackie og man får ondt af ham, og hans kamp med at modstå mørket bliver også spænende. Dette er nok den bedste FPS oplevelse jeg har haft siden F.E.A.R. Ikke engang Call Of Duty kan slå dette, men er kun på ligefod. Det er en fremragende historie.

Som sagt er det jo et FPS, hvor du skal skyde dine fjender og overleve så længe du kan. Spillets specielle ting er som før nævnt, mørkets kræfter, som du langsomt får tilgængelig som spillet skrider frem.

Først får du som skabninger som du kan sende frem og se hvad der venter forude. De kan bruges til at dræbe fjender, og hente ting. Du får også fange arme, som kan gribe fat i fjender og genstande. Mørkets pistoler som er kraftige. Og du kan tilkalde et sort hul som suger alle ting og fjender til sig (og det er fedt at se på!). Du kan også via visse åbninger tilkalde imps der kan hjælpe dig med at komme videre, og at dræbe fjender.

At have mørkets kræfter er fedt, og de er godt lavet, og man får virkelig brug for dem. Men du kan ikke bare altid bruge dem. At det er mørkets kræfter er jo ikke for sjov. De virker bedst i mørke, så det er vigtigt at du dræber alt lys. Dette gør også at dine fjender bliver bange, og at se hvordan de frygter dig er altid en fed fornemmelse. Dine kræfter kan også opgraderes, og det gøres ved at de skabninger du har med dig, skal spise dine fjenders hjerter. Det gør at alle fjender er vigtige når de er døde, og det er noget brutalt at se sine fange arme hugge igennem din nedlagte fjende, og se hvordan dine fire fange arme skændes om hvem der skal spise hjertet.

Spillet har også nogle interaktive dele hvor du skal snakke med folk og har flere valg men denne mulighed er lidt pointeløs da alt ender med det samme udfald. Men det intressante er at der er lidt free roman over spillet. Imellem missioner er du ved New Yorks undergrunds bane, hvor du kan tage side missioner. Du bliver belønnet med collectibles, der åbner ting og muligheder. Disse collectibles kan også findes på baner, men hvis du går efter at få dem alle, skal du virkelig lede godt og grundigt efter dem, fordi de er også på steder som du kun kan besøge en gang.

I nogle tidspunkter af spillet besøger man helvede, hvor du får lov til at møde dine forfædre, og dræbe soldater. Disse øjeblikke er fantastiske, og giver nogle fremragene plot punkter, ligesom resten af spillet gør.

Spillet har også en online del, men jeg har ikke spillet meget af det. Dels fordi der er næsten ingen der spiller det. Dels fordi det lagger utrolig meget. Dels fordi det faktisk ikke er sjovt overhovedet.

Spillet er alt i alt 10 timer langt, og der er en masse ting at finde og åbne. Online er en eftertanke og ikke noget værd, men spillet holder stadig et godt stykke tid.

Grafisk er spillet flot. Alt ser flot ud, og især når spillet går over til helvede sketionerne, så er spillet fantastisk flot. Et lille minus er frame raten der har problemer med at holde sig fin hele vejen igennem.

Lyden er faktisk fejlfri. Flotte lydeffekter, forfulgt af fremragende musik og stemme skuespil. En ting der er værd at nævne er Mike Patton (forsanger for bandet Tomahawk) der gør et fantastisk arbejde, som mørket der taler og beordrer Jackie til at dræbe.

Alt i alt er The Darkness et af de sjoveste FPS spil jeg nogensinde har spillet. Det er sjovt at spille, og man kan virkelig være ond i det. Det bliver også fremhævet af en fremragende historie, og fantastiske øjeblikke. Jeg har lyst til at give spillet 10/10 men det får desværre kun 9/10 pga online delen. Men The Darkness er et must buy, og jeg kan kun anbefalde den til alle.