Igen må snake tage det på sine skuldre og redde verdenen.
Igen må denne antihelt komme tilbage til os og sørge for det hele ikke ender med atomkrig og ødelæggelse af vor kære jord.
Igen må Snake fyre op for en smøg og nakke nogle badguys.
Det er virkelig med hårdhændet sorg at jeg har givet dette spil mindre end 10 og undskylder på forhånd over det - især fordi jeg selv har et kærlighedsforhold til hele serien - ikke mindst 3'eren og 4'eren. Men prøv at læs videre og se hvad begrundelsen for denne karakter er og tilgiv mig.
Spillet lægger ud med en god fortælling og intro for hvad der dengang i 1997, svarede til exeptionel grafik. Man bliver ført ind i historien, som Snake er i gang med at infiltrere en ø - som har fået navnet "Shadow Moses" og viser at være et stort omdrejningspunkt i MGS2.
Plottet ligger i at en elitegruppe ved navn FOXHOUND, har overtaget denne Ø og har truet USA med atomare angreb, hvis ikke de får udleveret resterne af Big Boss' lig (antagisten i MG1 og MG2).
Nu når vi har skabt de perfekte rammer for et dommedagsscenarie, er forventningerne til spillet høje - kan de så leve op til det? Både ja og nej. Historiemæssigt - uden tvivl. Det er en satans fantastisk historie med flere plottwists end du kan ønske dig. Kojima ved VIRKELIG hvad han foretager sig. Han får spilleren til at føle sig magtesløs i visse situationer - muligvis fordi du ikke får hele sandheden at vide, der tilbageholdes informationer og også fordi folk ikke er hvem de lader til at være.
Kojima formår også at lave noget af det bedste, der til dato har været i NOGEN computerspil, i MGS1.
Bosskampe i MGS serierne er som oftest rangeret i toppen af poppen. Innovative og anderledes. Ikke noget "Button Mashing" her. Her skal du udtænke dig til en løsning, og tage den derfra.
Men den hændelse som jeg henviser til, er kampen imod Psyco Mantis. Magen til gennemført, gennemtænkt innovativ bossfight, skal man fandme lede længe efter!
Jo, når man lurer ham, er han ikke svær, men det er ikke det, der er det fantastiske. Det er hele indledningen til kampen.
Kort fortalt, så følges Snake og Merril ad på dette tidspunkt i spillet. Idet de ankommer til døren (ind til Psyco Mantis), begynder Merril at opfører sig mærkeligt. Du kommer ind i rummet og Merril bliver pludselig MEGET mærkelig og VIRKELIG glad for Snake. Du får tæsket hende i gulvet - ja, Snake er ikke bange for at sætte en kvinde på plads - og du konfronteres af Psyco Mantis.
Her begynder han at fortælle dig hvordan han kan læse dine tanker. Dette går kort sagt ud på at han læser dit memory kort og fortalte fx. undertegnet at jeg var hensynsløs og at jeg ikke at savede nok. Derudover så læser han kortet for andre titler, da jeg ikke havde nogen, nævnte han det ikke, men har læst at om andre titler der omtales af Psyco Mantis.
Når kampen så initieres, kan jeg forestille mig at man tilbage i 1997 må have sagt "WHAT?!". Skærmen går sort og der står, med store fede grønne bogstaver "HIDEJO" oppe i højre hjørne. Går ud fra at det ville virke bedre, hvis ens TV var fra den tid og man fattede japansk, men nuvel - sejt var det.
I selve kampen udnytter Psyco Mantis sine psykiske evner imod én. Hele herligheden her er, at finde ud af, hvordan man modstår dem. Tricket vil jeg ikke afgive her, det må i selv løse, men måden hvorpå dette gøres, har jeg aldrig set før eller efter. Det er absolut det mest geniale i et spil nogensinde!
Ud over ham, er der selvfølgelig andre momenter i spillet hvor man bliver helt rørt til tåre. Ninjaen (som er med i alle MGS spillene) er også med, men hvem han er i dette spil, er faktisk dybt overraskende.
Nu har jeg jo skamrost spillet til skyerne, hvorfor falder min karakter så ikke på 10? Jo, nu skal i så høre og jeg får sikkert en skidebalde af flere for dette, men det er kort sagt 2 ting som irriterer mig.
For det første, så det faktum at vagter kun kan se 5 meter foran sig, er direkte frustrerende. Jeg kan stå og glo på en vagt og han kan ikke se mig fordi han ikke er tæt nok på. Er det avanceret genmodificeret soldater, som har mistet deres briller eller hva?
For det andet, så går grafikken mig på. Ja, jeg ved at spillet blev lavet til PS1 og ja, jeg ved det er fra 1997, hvor spillet må have været fandens til flot, men nu har jeg gamet det for første gang i 2008. Så når jeg ser forskellen på MGS1 og MGS2 (til PS2), så græder jeg. Ingen af figurerne havde ansigtsudtryk, det gjorde nogle af cutscenerne decideret, ja, triste og kedelige.
Hvis man spiller "Twin Snakes", så har grafikken fået et boost, men PS1 versionen, som jeg har, er virkelig ol' school for at sige det mildt og jeg mener bestemt at grafikken skal kommenteres, når jeg laver anmeldelsen idag.
Lyden er lidt tam, men kan sagtens klares og så er der selvfølgelig MGS seriens fantastiske stemmeskuespil og musik. De to ting mener jeg, kan leve op til dagens standarder og slå mange af nutidens spil. Det i sig selv, finder jeg utroligt.
Gameplayet har selvfølgelig sine bugs. Man kan ikke dreje kameraet (Blev først muligt i MGS3 Subsistence), kontrollerne er lidt bøvlet og der er mange ting, som jeg ganske enkelt er blevet vant til i MGS3 og MGS4, som ikke kan gøres her.
Hvis jeg alligevel bitcher og whiner, så burde spillet vel score lavere end 9, ik? Nej for dette er et spil som hører blandt de bedste i tiden hvad angår historie. Nu kan i nævne spil i flæng som FFVII, GoW, HL osv osv, men i en tid, hvor de fleste spil går i glemmebogen, står MGS1 stærkt. Ja, grafikken og styringen er trist og problematisk, men forhelvede hvor kan Kojima dog lave et mesterværk alligevel. Og dertil kan du smide en af de mest innovative og bedste bossfights gennem computerspillenes historie, så har du altså en høj karakter.
Her til sidst, en kort opsummering af spillets plusser og minusser
+ Fantastisk historie
+ Innoverende idéer
+ Psyco Mantis bosskampen
+ Karakteropbyggelse og den kærlighed man får for dem
+ Plottwists så det batter
+ Musikken og stemmeskuespillet
- Grafik. Ja, den er fra 1997, men de manglende ansigtsudtryk er en ting som kunne være så dejlig at have
- Styring. Ja, lidt simpel og fin, men at man ikke kan dreje kameraet er fandme irriterende mange gange.
En sidste kommentar - hvis i har mulighed for at spille PS1 spil, så få fingerne i MGS1. Det er ikke let, men det kan godt lade sig gøre. Nyd spillet for den MONSTER historie der er i det og prøv at lade være med at blive så påvirket af grafikken som jeg.
Snake, you're the fuckin' man!
Snake er og bliver den sejeste helt i denne anmelders øjne. Hvor mange andre helte ser du der er så pissed over ledere og alligevel tiltræder deres rolle pga. ansvar. Det og så det faktum at han ikke er bleg for mandchauvinistiske kommentare og ryge smøger i en tid hvor alle sabler rygere og mænd der er lidt for glade for sexuelle spydigheder, gør ham til helten over helte!