Fallout 3

Fallout 3 har været længeventet, og folk har set meget frem til det. Især da man hørte, at Elder Scrolls Oblivion`s udviklere var involveret - udviklere der bragte et af 2006`s bedste spil.
Dog har undertegnede aldrig prøvet de tidligere Fallout-spil, så dette var en ny oplevelse.
Men nu er spørgsmålet: kan Fallout 3 overleve i ødemarken, eller om det drukner i sin egen radioaktivitet?

Fallout 3's begyndelse, ja, for at sige det bogstaveligt, tager sin begyndelse ved fødselen af din karakter i den underjordiske bunker, 101. Under fødselen dør din mor og din far tager sig af dig i de kommende nitten år.

Efterfølgende følger du din karakters teenager liv og op til det nøjagtige tidspunkt, hvor du er nitten. Her bliver hele dit liv vendt op og ned. Du bliver vækket af din bedste ven, som fortæller dig, at din far har forladt bunkeren, og at hele bunkerens beboere er på den anden ende. Du bliver nødt til at flygte selv.

Efter flugten fra bunkeren, kan du nu starte dit eget eventyr. Et stort øde land venter på dig. Du har valget mellem med at finde din far (spillets historie) eller at drage rundt i den noget tørre, radioaktive vildmark. Selve vildmarken er utrolig stor, og du kan tilbringe mange timer med at stavre rundt i den. Der er ikke mange venligtsindede mennesker eller dyr herude. Hermed erfarer du, at det er bedst at have et våben tæt på dig. Under alle omstændigheder, vil din vej ude i friheden først føre dig til byen Megaton. Denne blev bygget omkring en ikke-sprunget atombombe, da bomberne faldt for mange år siden.

Der er mange opgaver du kan tage, som er stillet af forskellige mennesker. I Megaton kan du blive spurgt, om du vil være postbud for en vis Lucy West og gå over til en enklave i den modsatte ende af ødemarken. Du kan også blive bedt om at fjerne Megaton fra landkortet af den små snuskede Mister Burke. Det er alt sammen missioner, du kan acceptere eller sige nej til.

Når du endelig er i ødemarken, kan det godt betale sig at undersøge det hele for nødvendige objekter. Vildmarken er et hårdt sted at være. Især med førnævnte fjender og dyr overalt. Derfor må du tænke på dig selv: Du må bjærge alt, hvad du kan finde af mad, våben og eventuelt andet bras, som du kan sælge.

Da du blev ti år i bunkeren, fik du din egen Pipboy 3000. Pipboyen er en lille fiks håndledsmaskine, der indeholder stort set alle informationer og andre vigtige ting: Dine opgaver, kort, helbredsstatus, mange lister over de ting du har fundet osv. Alle ting er sorteret i bestemte kategorier, så det hele ikke er en stor rodebutik, når du leder efter en bestemt genstand

Hele Fallout 3 kan opleves i første/tredje persons perspektiv og selve styringen af karakteren er lige til. Allerede før du forlod bunkeren, vil du have haft lidt tid til at pusle med de mange evner og Perks. Både evner og perks gør dig bedre til bestemte ting. Disse kan give dig fordele. Hvis du for eksempel bruger points i speech, vil du blive bedre til at komme ind under huden på folk. Disse personer vil afsløre informationer, som de normalt ikke ville give dig. Hvis du bruger points i Small weapons, vil du også blive bedre til at uddele skade med projektilvåben.

Kamp mellem dig og dine fjender byder på mange forskellige våben: Raketkastere, maskinrifler, pistoler, flammekastere, mineguns og masse andet. Du kan også lave diverse våben, som for eksempel en dingenot, som skyder med alt muligt junk, du skulle finde. Du kan også konstruere en maskine, der skyder med kæmpe søm, så fjenderne bliver spiddet til væggen.

Derudover er der et kampsystem, som hedder VATS. VATS er en funktion, der stopper alt omkring dig. Du kan placere skud strategisk på fjendens krop. Hvis du tildeler fjenden nok skud i benene, så vil de enten humpe væk eller efter dig i et ikke særligt hurtigt tempo. Hvis du skyder dem nok i hovedet, vil det eksplodere i en kaskade af blod og hjernemasse. Derfor kan det være en god ide ikke at have det yngste publikum siddende ved maskinen, når Fallout 3 spilles.

Set fra en grafisk side, er Fallout 3 meget flot. Måske ikke noget revolutionerende, men stadig flot. Detaljegraden er stor - jeg kunne ikke undgå at blive betaget undervejs - når man kigger ud fra en høj bakketop og ud over det øde, vilde landskab. Figuranimationerne og selve personerne er strålende. De er altid i bevægelse, og vil ikke stå stille længere tid af gangen. Dog blev det til sidst lidt for kedeligt, det visuelle, da man tit kom til at se bunker af sten og øde landskaber. Og hver gang man stødte på nye mennesker, var det spændende. Var de fjendtlige eller ville de først beklage sig over et eller andet og derefter give dig en opgave. Men hele Fallout 3 viser blot, hvad der kan ske, hvis vi ikke passer på med atombomberne. Dog oplevede jeg grafikfejl, dumme bugs og i værste fald at min maskine frøs nogle gange. Men udviklerne arbejder nu på at få rodet bod på disse små fejl.

Lyden, musikken og blandt andet spillets stil er Amerikas 1950'ere.
Stemmeindtaling er til tider lidt kiksede. Til tider kan dog det blive lidt for amerikaniseret. De samme stemmer går tit igen fra person til person. Det kan godt blive lidt irriterende at høre den samme stemme igen og igen, selvom man er kommet til helt vidt forskellige områder. Men det er til at leve med.

Men en af de bedste præstationer er stemmen bag din far i spillet. Denne er indtalt af Liam Neeson, som både spillede mentor-rollen i Star Wars Episode I og Batman Begins.

Fallout 3 er en af de store oplevelser i år: Det har store områder og mange opgaver, du kan tage dig af. Både lyden og grafikken er storslået, men ikke noget der vil bryde spilleudviklernes tidligere, store rollespil. Hvis du kan lide Oblivion, kan du ikke komme uden om Fallout 3. Dog er historien en smule kortere. Den kan, hvis man spiller den intensivt, gennemføres på cirka 6 timer. Hvis du med jævne mellemrum afveksler historien en smule, udforsker den store ødemark og løser opgaver, vil du få utrolig mange timers underholdning med Fallout 3.