Dansk
BRUGERANMELDELSE

Lost Odyssey

Skrevet af: Nike   2008-11-03

Det er sjovt hvor meget opmærksomhed et rollespil kan få, hvis det udkommer til Xbox. Den gamle Xbox havde næsten ingen rollespil, og det gjorde at den solgte ret dårligt i Japan. Japanere elsker rollespil! Blue Dragon var noget af et halvhjeret forsøg på at starte rollespils generen op på Xbox 360. Nu prøver Mistwalker igen med spillet Lost Odyssey, sammen med skaberen af Final Fantasy, Hironobu Sakaguchi. Som altid har det set lovende ud, men rollespil har det med at være dårligere på Xbox end på Playstation. Er Lost Odyssey spillet der beviser at Xbox 360 godt kan have gode rollespil?

Spillets hoved person er Kaim, der er sergant i Uhrans hær. En kold, og seriøs dræber maskine. Men en dag under et blodigt slag, styrter en meteor ned og dræber næsten alle. Kaim overlever tilsyndeladende uskat. Men meteor slaget hat startet noget i gang. Han begynder at huske tilbage. Kaim er udødelig, og har levet i 1000 år, og har ikke et eneste minde han kan kalde sit eget. Men nu begynder de at komme tilbage. Langsomt får han alle sine minder tilbage, og trulsen fra den onde Gongora bliver størrere og størrere.

Historien i Lost Odyssey er faktisk et af de bedste historier i et rollespil. Man lærer virkelig at holde af personerne, og heppe på dem. Der er ingen irretrende små side personer som der ellers plejer at være i japanske rollespil, og der sker faktisk overaskede drejninger. Ikke kun det men Lost Odyssey er også en sørgelig historie om en mand kæmper for at få sit liv tilbage. Historien fik mig til at fælde tårere, og endda græde (både af sorg og af lykke). Dette er ikke et stort slået eventyr om at redde hele verdenen, men en personlig rejse.

Kaims minder er noget af de bedste ved spillet. De hedder "A Thousand Years of Dreams". Der er 34 af dem, og de bliver åbnet en af vejen. Disse minder små mini historier, der for det meste er fantastiske. Ikke alle er af samme kvalitet, men der er nogle rigtige klassikere gemt her. Den første mini historie i spillet fik mig til at græde af sorg. De er fantastiske for det meste, men man skal dog lige komme sig over at noget af det er skrevet i gammelt og fint engelsk, og at du faktisk kun skal læse og høre musikken der kører på samme tid.

Gameplayet i Lost Odyssey er et typisk japansk rollespils type. Du går rundt og udforsker omgivelserne, finder skattekister, besøger byer hvor du snakker med folk, køber ting og våben, og fortsætter plottet, og til sidst dræber monstre i random encounters. World map findes dog ikke mere, og istedet når du har gennemført en dungeon, kommer der en menu hvor du kan vælge hvor du nu vil hen.

Kamp systemet er dog en smule anderledes i forhold til et typisk rollespil. Hver gang du angriber med dine nærkamps våben, kommer der en ring frem. Her skal du holde den høre trigger nede, og slippe den på det rigtige tidspunkt. Slipper du før og for sent gør du dårlig skate, mens hvis du slippe på det rigtige tidspunkt kan enten slå rigtig godt eller et perfekt slag der giver mest skade. Det er forskellige ringe at samle op i spillet, og hver ring er special. Det er også muligt at kombinere ting så du kan lave dine egne ringe. Dette system hjælper med at du føler dig mere involveret i kampende, end at bare skulle trykke på et angreb, pegne på en fjende, og så sker angrebet. Spillet bruger også Final Fantasy 10's tur baserede system, som vi alle ved er en vinder.

En anden ting der også er værd at nævne er spillets kamp væg system. Når du skal kontrollere dine hold kammerater er det vigtigt at du placerer de stærkeste foran, og de svage bagved. Det danner en væg, som beskytter dem der står bagved, og betyder at de tager ikke lige så meget skade som dem foran. Væggen har dog sin egen livsmåler som går ned når dem foran bliver angrebet, og når den ned på nul, så forsvinder væggen og alle tager lige meget skade. Det samme system gælder for dine fjender. Dette er et godt system der går at skal være lidt stragtetisk med at placere sine personer, hvilket man normalt ikke gør i japanske rollespil.

Personudvikling er også en smule anderledes. Du optjener stadig EXP og stiger i level som altid, men at lære nye angreb er en anden historie. Under spillet får du både udødelig og almindelige personer med på dit hold og det bliver fordelt så ledes. Almindelige personer lærer nye angreb som de stiger i level, og kan blive udstyrret med accessories, hvor de har nye angreb så længe de er udstyrret med den. For udødelige er det en anden sang. De skal skill linke med en alimindelig person, og kan kun lære et angreb af gangen. De lærer dem ved at optjene SP under kampe. Udødelige kan tilgengæld også lære angreb fra accessories udenad, også ved hjælp af SP. Dette system er en smule skuffende. Det virker som det skal, men der er ikke særlig meget dybte i det. I et pænt stykke tid fra starten af spillet, kommer de nye angreb meget langsomt. Først efter et pænt stykke tid kommer der rigtig mange angreb, og så får man travlt. Men på trods af det, så kunne personudviklings systemet godt have været bedre.

Og herfra kommer spillets problemer. Til at begynde med er spillet en tand for svært. At blive tvunget til at kæmpe imod en hård boss, og en hel hær er for hårdt. Sværhedsgraden bliver bedre, men vær forberedt på at i starten er den en smule brutal. Spillet kan også ende med at blive en smule for ensformligt, men historien er med til at man vil blive ved, og selvom person udviklings systemet ikke er særlig dybt, så er det rigtig sjovt når der komme flere ting at lære.

Spillet ligger på i alt 4 disks og det tager omkring 40 timer at komme igennem det hele. Spillet har ikke lige så mange side quests som f.eks. Final Fantasy XII, men spillet her holder stadig i et pænt stykke tid.

Grafikken er flot at se på. Personer, animationer, og omgivelser er flotte at se på, og angreb er flot lavet. Forefilmene er vel instrueret med split screen effekter og et rystende hånd holdt kamera, der giver spillet en relastisk føelse. Og som altid er der flotte CG forfilm. Grafikken er dog ikke uden problemer. Der er et pænt antal gange hvor frame raten falder, og det er stort set det eneste der er galt.

Lyden er også ret vellykket. Nogle god lydeffekter, rigtig godt stemme skuespil (for en gangs skyld), og noget godt musik lavet af Nobuo Uematsu, der lavede musik til hele Final Fantasy serien indtil Final Fantasy 10. Ligesom i Blue Dragon er det tydeligt at høre på nogle punkter (dog kun halvt så meget her som i Blue Dragon), at Nobuo ikke kan lave helt det samme fantastiske musik som i f.eks. Final Fantasy 4, Final Fantasy 6, Final Fantasy 7, og Final Fanatsy 10. Musikken her har dog stadig nogle rigtige perler, men nogle gange går hen og bliver noget være pladder at høre. Et halv dårligt, men meget halv godt soundtrack.

Alt i alt er Lost Odyssey et frisk pust for et japansk rollespil at være. Det har en fantastiske historie, god præsentation, og sjovt gameplay der er anderledes på godt og ondt (for det meste godt). Det har sine problemer, men alt i alt er det stadig et rigtig godt spil. En hver rollespils fanatiker vil elske dette spil, men jeg kan varmtanbefalde det til alle. Og ja, Xbox 360 er i stand til at lave gode rollespil

Samlet karakter: 8.6/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10