Call of Duty 3

Hoooly shit, tænker jeg (eller gør jeg?), da de mange projektiler flyver om (og mellem) ørene på mig. de tyske soldater råber nogle forskellige ting, så som "hilfe!" og "Lose lose!", men tyskere har åbentbart dårlig hukommelse, da de gentager sig selv hele tiden. et par skud løsnes fra min Lee Enfield riffeld og en eller anden anonym tysker falder om for blot at blive erstattet af sin tvillingebror. Fritz nr. 2 råber præcis de samme ting som Fritz nr. 1 og siger det på præcis samme måde.

men så efter at Fritz nr. 49 er faldet springer jeg over den faldne træstamme (nej vent jeg går rundt om, for min soldat er for umotioneret til at kunne komme over, han hopper i hvert fald MEGET lavt). så fortsætter jeg fremad mod det næste dække og den ensformige skudild lyder i mine ører. men hov, der er Fritz nr. 50 jo! lige foran mig på den anden side af dækningen! jeg går (endnu engang...) rundt om og forsøger at slå ham ud, men af en eller anden grund går jeg i krampe og slet ikke kan styrre riflen og dermed IKKE slå ham ud. den heldige tyske soldat, kigger lidt og løber så frem mod mig med sit karakteristiske brøl, som alle hans klonvenner også råber og slår mig ud med gentagne slag.

jeg er død. de der krigscitater toner frem, Ghandi siger noget om at an eye for an eye makes the whole world blind. sjette gang har dette mægtige filosofiske citat bare ikke rigtigt den samme virkning. du, den skarpsindige læser, har muligvis opdaget sarkasmen i min beskrivelse af et af de mange slag i call of duty 3 til wii. jeg kritiserede
blandt andet:
-ensformighed blandt lydeffekter og karrakterdesign.
-evnen til at hoppe kan ikke bruges til NOGET SOM HELST!
- og så kritiserede jeg lige den til tider elendige wiistyring. nogen gange har man bare ingen kontrol over hvad man laver, karakteriseret ved at #1man ingen magt har over hvilken vej våbnet pejer, #2 man har i det stykke tid krisen varer ingen kontrol over hvor man går hen.

andre ting som er værd at kritisere er de følgende:

-Det er umuligt at skyde gennem ting (det forsager store irritationer når en tysker gemmer sig bag hvad der virker som en panser-indfattetl-ænestol)

-hver gang man begynder fra der hvor man har gemt midt i et level, kommer det levels introduktionsfilm og det forige levels afslutningsfilm på trods af at man har set dem da man begyndte på banen. problemet heri er bare at man ikke kan springe filmene over!

- grim, gråbrun, grafik.

- spillet virker meget lineært i næsten en hver forstand.

- at køre, er obligatorisk, men det er KUN sjovt i Halo. det er i call of duty 3 hverken specielt sjovt at køre tank eller jeep.

- jeg har muligvis studset emnet problemer med wiistyringen, men here we go again! når man vil slå folk ud laver man af refleks, fordi det er en wiimote et rigtigt slag fremad, men man behøver kun at skuppe wiimoten et lille stykke fremad langsomt hvilket der ikke er specielt meget indlevelse i. hvis man laver et rigtigt slag opstår alle kameraproblemers moder og man lider en død der kunne være undgået. andre problemer med wiimoten opstår når man når til et bestemt sted i hver bane. så kommer en tysker løbende og ham skal man så brydes med. den soldat jeg styrrer holder så fast om det samme gevær som tyskeren og man skal så forsøge at vride det fra ham og slå ham ud. wiimoten og nunchukken skal her gentagne gange skuppes i forskellige retninger, som man ikke selv bestemmer. Selv en brydekamp med fjenden virker lineær! og du kan ikke en gang vælge at skyde ham før han overfalder dig! det er fuldkommen obligatorisk.

- den sidste ting jeg har at brokke mig over er at du ikke kaster granat med nunchukken (hvilket fra min synsvinkel ville have rykket spillet en karrakter op), men i stedet trykker på pilene.

nu til det positive (Ja, der er faktisk noget!)

- når styringen virker, så føles det naturligt og de små minispil med at plante bomber og lignende har jeg heller aldrig oplevet problemer med. og de føromtalte små film har nogen interessante farverige personer i hovedrollerne, med spændende historier hver især.men de er kun interressante første gang!

og nu konklusionen! på grund af de mange irritationsmomenter føler man det aldrig som om man er i rigtig krig (som man gør i COD4) men styringen trækker det hele en smule op, selvom at den ikke er ligeså god som i metroid prime 3. så hvis du VIL have en WW2shooter til wii, så køb Call of duty World at war.