Dansk
BRUGERANMELDELSE

We Love Katamari

Hvis man på en skal fra 1 til 10 skulle definere hvor underligt dette spil er, og 10 var rigtig meget skulle det nok have 15.
Spillets hovedperson er "Prinsen", en lyse grøn 5 cm høj person med et aflangt hoved, som skal rulle en klistret kugle (som hedder en "katamari") rundt for sin far, kongen af kosmos. Denne katamari har evnen til at samle ting op som er mindre end den selv. I takt med at katamari'en bliver større kan man samle endnu større ting op. Man starter med meget små ting som blyantspidsere, clips og mindre insekter op, men inden længe er man noget til tennisbolde, mus, og bøger. Hver gang man har klaret en bane bliver ens katamari lavet om til en planet, hvor man i sidste bane skal rulle alle sine planeter op, for til sidst at rulle solen op.

Historie 7/10: Selve historien går ud på at man skal lave opgaver for alle de fans man fik i det forrige spil "katamari damacy". Selve historien er intetsigende, men spillet bliver reddet af god humor og så passer den rigtig godt ind i spillet, så det er slet ikke et minus.

Gameplay 9/10: Selve styringen er, så vidt jeg ved, aldrig set i andre spil. Man styrer bolden med begge analog sticks, og intet mere end det. Lidt ligesom man styrer en kørestol. Det bliver aldrig trivielt at navigere katamari'en rundt i det smukke land.

Grafik: 9/10: Grafikken kan godt ligne en fætter til Lego med firkantede mænd og bygninger, meget simpel i det hele taget.Omgivelserne er farverige og pæne. Det er en alternativ grafik og det passer perfekt. Dette spil er et godt eksempel på at "god" grafik ikke nødvendigvisgør et spil godt.


Lyd 9/10: Soundtracket er en blanding af japansk pop og blød techno. Nogen sange er nu bedre end andre, men man kan selv vælge sange, så det gør ikke noget. Når man selv har spillet det i et stykke tid begynder man selv at synge med. Nogen af lydeffekterne når man samler ting op kan ellers være en pinsel for ørene.

Holdbarhed 7/10: Det er ikke særlig svært at gennemføre "story mode" og det kan klares på én dag. Det tager dog meget længere tid at få samlet alle 50 spilbare fætre, finde alt udstyr, klare alle baner med højeste score og klare den allersidstebane hvor man skal samle 1 million roser.

Konklusion 8/10: Efter at have spillet det sidder man altid med en god fornemmelse i maven.

Det kan anbefales til personer i alle aldre, som leder efter en anderledes spiloplevelse.

- Ballemand

Samlet karakter: 8/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10