Dansk
BRUGERANMELDELSE

Crysis Warhead

"What is that thing?"
"Let's just kill it..."

Det er de sidste ord vi hører i traileren til det nyligt udgivne spil, Crysis Warhead. Spillet er en "opfølger" til sidste års PC Game of the Year, Crysis. Denne gang er vi i Nomads (Crysis' hovedperson) kollega, Sergeant 'Psycho' Sykes' sko i en parallel historie i forhold til den der var i det gamle spil.

Psycho går rundt og laver ravage på den anden side af øen, mens Nomad oplever underlige ting på sin side af øen. Psychos opgave er, i modsætning til at snige sig ind på koreanernes base og redde gidslerne, at få fingre i en container, som indeholder en af de mange aliens Nomad får fornøjelsen af at kæmpe mod. Det bliver ummidelbart en hel del sværere end han havde forventet, da der sker uventede ting, som jeg ikke vil afsløre her. Umiddelbart virker det som om, at det er lykkedes dem meget godt at gøre spillet parallelt med etteren, dog er der enkelte steder i spillets handling, hvor jeg undrer mig over, hvor i Nomads historie vi befinder os, for det virker som om, at nogle ting ikke sker helt præcis samtidigt, men det er ikke noget man umiddelbart lægger mærke til, for spillet er faktisk rigtig godt støbet sammen trods den korte udviklingstid.

Gameplayet har ikke ændret sig meget siden sidst. Man har de samme muligheder for at bruge nanosuit'ens funktioner samt at modificere sine våben. Der er dog kommet tre nye våben med i spillet, samt nogle nye køretøjer og turrets, som gør godt op for den manglende variation i selve gameplayet. Det virker også, som om man har mere styr på sine bevægelser denne gang, da Crytek lader til at have optimeret deres grafikmotor CryEngine2 til bedre at kunne køre spillet på mindre kraftige computere. Jeg kan i hvert fald selv se, at jeg på samme maskine kører Warhead hurtigere end forgængeren og har langt bedre styr på de forskellige bevægelser. Udover det, så er der også kommet bedre AI og skudteknologi. Og hvad mener jeg med skudteknologi? Jeg mener, at det virkelig kan mærkes når man har valgt Maximum Armor, hvordan man kan tage imod skud, og selv sende dem af sted, da det også virker som om man langt lettere kan ramme modstandere og dræbe dem hurtigt. I det første spil var det mere med at man skulle være så tæt på som muligt, ellers kunne man næsten ikke dræbe nogen. Her er det klart blevet ændret, og det er mærkbart.

Grafikken behøver jeg nok ikke tale særligt meget om, da den ligesom i Crysis er mirakuløst smuk og detaljeret. Jeg vil tilmed gå så langt som til at sige, at Warhead rent faktisk har en anelse pænere grafisk side end den man oplever i forgængeren. Og det er uden at ødelægge maskinens performance. Det er igen noget der er kommet af, at de har optimeret CryEngine2 til at køre spillet, og det giver virkelig en den fornemmelse af, at være i spillet og kunne nyde omgivelserne uden at skulle være nærvøs for at komme til at bevæge sig eller kigge et sted hen med for mange detaljer. Det har aldrig været flottere!

Lyd siden er, som resten af spillet helt i top. Det lyder stadig skønt når man med lyddæmper affyrer sit Fy71 gevær mod uvidende koreanere. Stemmeskuespillet er også engageret og realistiskt at høre på. Udover dette er der også et par nye stykker musik på soundtracket, som ikke var med i originalen. Lyden kommer også specielt i fokus i de nye cinematics der er blevet indført i spillet. Når man når til et punkt, hvor der sker noget specielt, så går den over i en tredjepersonsvinkel og svagt renderet grafik og viser med smukt stemmeskuespil hvad man nu måtte være nået til i spillet.

Der er, udover den gode singleplayerdel også det nyligt indførte Crysis Wars, som er spillets eget multiplayerspil, som minder om det i Crysis, men der er proppet lidt nye baner og spilmodes ind, samt et bedre søgesystem til når man skal finde den rette server. Jeg har oplevet en del lag, men ved ikke helt om det er min egen netforbindelse der har været dårlig, men ellers kan man vel kun håbe på, at de får det rettet i en patch på et tidspunkt. Hvad det angår, så har jeg kun én enkelt gang igennem min gennemspilning erfaret at der var en bug til stede, og det var ikke noget særligt, så uden at have brugt særlig lang tid på at polere spillet, så har de faktisk udsendt et spil der har meget få fejl, hvor de har repareret dem der var i forgængeren, så man bør ikke være bange for, at bilerne pludselig sidder fast i en kasse eller lignende.

Samlet set, så giver jeg spillet et 8-tal, da jeg synes det er et godt spil rent teknisk, men historien er altså ikke helt i top, og man kommer let til at ræse igennem det og er dermed hurtigt færdig med spillet. Det tog mig ca. fem timer at gennemføre det, og det er nok ikke tilstrækkeligt. Dog er der mange spændende områder, og spillet er fuldt ud open-ended som første halvdel af Crysis var, men denne gang er det altså fra start til slut. Prøv det, din computer kan muligvis godt køre det med mere end fem FPS :P

Samlet karakter: 8.3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10