LIVE
HQ
logo hd live | Sker Ritual
See in hd icon

Chat

X
      😁 😂 😃 😄 😅 😆 😇 😈 😉 😊 😋 😌 😍 😏 😐 😑 😒 😓 😔 😕 😖 😗 😘 😙 😚 😛 😜 😝 😞 😟 😠 😡 😢 😣 😤 😥 😦 😧 😨 😩 😪 😫 😬 😭 😮 😯 😰 😱 😲 😳 😴 😵 😶 😷 😸 😹 😺 😻 😼 😽 😾 😿 🙀 🙁 🙂 🙃 🙄
      Dansk
      BRUGERANMELDELSE

      Condemned: Criminal Origins

      CONDEMNED - CRIMINAL ORGINALS


      Det skulle have været en simpel sag. Endnu et mord af en af byens seriemordere har fundet sted, og du (Ethan Thomas), blev sendt til stedet. Hurtigt finder du og to andre af dine kollegaer, ud af, at I ikke er de eneste i bygningen og lyset går. Efter at have indhentet seriemorderen, mister du din tjenestepistol og vidner dine kollegaers død foran dig selv, skudt af seriemorderen og du er nu en jagtet mand. Alle tror, det var dig, som skød politifolkene. Turen gennem helvede kan begynde!


      Gameplayet er ganske simpelt i Condemned. Du vader rundt i de dunkleste områder, byen kan byde på, for at finde beviser om din uskyld og du er ikke alene. Flere hjemløse og voldspsykopater har hjemme her og de vil gøre alt for at smadre skallen på dig. Overalt kan du finde nærkampsvåben, mens skydevåben er en mangelvare. Våbnene kan samles op eller fjernes fra deres pladser i området, du befinder dig i. Disse våben kan være papirskærer, vandrør, køller, økser, koben og mange flere, mens spillets skydevåben, er pistoler, maskingevær og en shotgun.


      Du har en evne, som kan minde om Lacaur`s fra rejseholdet. Den gør, at du til tider får et syn af den mand, du jagter og når det er tid, til at finde beviser. Når din sans siger at der er beviser i nærheden, vil du automatisk, med et tryk på en knap, selv finde det værktøj, du skal bruge. Du skal måske tage billeder, følge usynlige spor eller tage fingeraftryk. Når du endelig er færdig med at samle beviser, så får du dem analyseret af en ven og en længere samtale kan du komme ud for.


      Kampdelen er strålende. Hvert våben har sin fordel og sine negative sider. Nogle kan være stærke og give mere "bankekød" til fjenderne. Nogle kan være mindre skadelige, men de kan være hurtige og blokere bedre, end de tunge våben. Du bruger systemet, som man gjorde det i Romertidens gladiatorkampe: Blokere, slå og bevæg dig rundt, så du kan måske kan se en svaghed ved fjenden og undgå selv at få flækket en tand. Blod og tænder har en tendens til at flyve omkring, når der er kamp. Når du har fået en fjende i knæ, så har du 4 "execute moves" som du kan bruge.


      Til tider kan der være, at du skal bruge et bestemt våben for at kunne komme videre. Måske skal en dør hugges op med en økse, et gitter, hvor der skal bruges et koben eller noget andet. Det er dog mest kun døre som skal forceres. Fjender kan variere lidt. De kan være simple junkies, hætteklædte og kæmpe klepperter og de ses tit uden våben. Fjenderne vil selv bevæge sig rundt omkring, hvis du er noget væk fra dem. De vil så begynde at angribe dig, hvis du kommer for tæt på. De kan også finde på at lokke dig i bagholdsangreb, hvis du ikke lige fik set, hvor de fik gemt sig.


      Grafikken levere den psykotiske krimi, som man har givet penge for. Stederne i spillet er, ja, ret mørke. Men så er det godt, at du har en lommelygte. Dog er de fleste steder, bygninger, med to fælles ting: De hører sammen i handlingen og har flere bunker fjender, som skal udraderes. Det hele er meget livagtigt, for man kan nemlig høre en del omkring sig, dog er det kun til at holde dig på stikkerne, for at give stemning eller lade en vide, at en fjende eller flere, er i nærheden. Alt som du bevæger dig rundt i, er livagtigt. Ting på gulvet kan bevæge sig, tønder, dåser og spande, når man går over eller skubber til dem.

      Lyden er der altid og er lige så uhyggelig, om grafikken er det. Hvis der pludselig sker en forandring på skærmen, så bliver man straks opmærksom på, hvad der sker og på sine våde underbukser. Følelserne er også med. Det høres nemt, når fjenderne får det tunge jern i siden af hovedet og når de har "fået" nok, da de stønner og ynker sig.


      Når der snakkes om holdbarhed i spillet, så er spillet fint nok. Spillet kan gennemføres på under en dag, så det er ikke det sværeste spil at gå i gang med, men hele værdien i spillet, ligger i uhyggen og kampene mod fjenderne. Kampsystemet kan tage lidt tid at lære, men når det er på plads, så er det bare om at give dem tæsk. Dog kan det sikkert for nogle, blive lidt kedeligt, hvis man er vant til spil, hvor man kunne vælge mellem skyde og nærkampsvåben, men Condemned lægger mest vægt på nærkampsvåben.

      Samlet karakter: 8/10
      1
      2
      3
      4
      5
      6
      7
      8
      9
      10