Silent Hill

Gyser spil findes der mange af, men langt fra alle er uhyggelige. De eneste spil der har skræmt mig er F.E.A.R., Project Zero, Resident Evil, og Silent Hill. Ikke alle af disse spil kan kaldes klassikere, men der er et af dem, der er et af de bedste gyser spil nogen sinde lavet. Jep du gættede rigtigt: Silent Hill. Det jo heller ikke for sjov jeg nævner dette i anmeldelse til spillet vel? Silent Hill 1 kom på et tidspunkt hvor Resident Evil regearede. Konami mente de ville prøve med survival horror serien, og det lignede faktisk en kopi af Resident Evil. Men som de folk, som mig selv, der spillede det, fandt ud af, at det er slet ikke tilfældet.

I Silent Hill spiller du som Harry Mason, en almindelig hverdags mand, der tager på ferie til byen Silent Hill, men sin datter Cheryl. På vejen derhen ser de en politi kvinde som kører forbi dem. De finder hendes motorcykel længere oppe af vejen. Pludselig træder en pige ud på vej, men Harry ramende og kører galt. Harry bliver slået bevist løs, og da han vågner op er Cheryl væk. Han finder sig selv inde i Silent Hill, hvor det sner, og er helt forladt. Nu begynder jagten på Cheryl.

Det lyder simpelt men undervejs møder du forskellige personer, og man får følelsen af, at man bare må vide hvordan det ender, hvilket er sjældent et gyser spil kan få en til. Det er et veludført plot der virklig har nogle fremragende øjeblikke. Dette er et af de bedste historier nogensinde i et video spil.

Det ligner Resident Evil, og spiller en smule som Resident Evil, men det er ikke Resident Evil. Jo vist er der stadig de cinematiske kamera vinkler, men det irreterer ikke nær så meget som Resident Evil gør. Det meste af tiden følger spillet Harrys ryg, men der er cinematiske vinkler, som aldrig gør spillet sværere.

Spillet styres også ligesom Resident Evil, du har tank agtigt kontrol, og at sigte med våben er lidt det samme. Men her er der også forbedringer at spore. At styre Harry er lettere, or problemfrit. Når man sigter våben kan men faktisk bevæge sig på samme tid, og spillet sigter automatisk på den tætteste fjende.

I Resident Evil får du som regel en bygning, hvor du skal komme og besøge hvert eneste rum, og klare puzzles, for så at finde en alternativ udgang fra den bygning. Det samme gælder her, men det er ikke lige så ked somligt her. For det første kan man faktisk ikke besøge alle rum. Nogle døre er låste, og forbliver låste i resten af spillet. Spillets kort er også nemmere at bruge, da det bliver vist mere tydeligt hvilke døre er låste, og hvor du skal hen.

Hvor Resident Evil er afhængelig af skyde våben, er Silent Hill mere nær kamps baseret. Jo der er skyde våben med, men ammunition er sparsomligt, så man må mange gange klare sig med rør og andre nær kamps våben. Spillet er faktisk mere nærkamps afhængelig, hvilket er dejligt.

Det sidste der adskiller sig er atmospheren. Spillet er mørkt, dystert, fyldt med mærkelige lyde, og frygten for hvad der er ude i mørket. Du kan slet ikke se hvor dine fjender er, men du er ikke helt håbløs. Du starter med en radio som støjer når en fjende er i nærheden, så når den lamer, så gør klar. Men nok det bedste ved det er at spillets omgivelser ændrer sig faktisk. Under nogle bestemte tidspunkter kan man høre en luft alarm, og så ændrer omgivelserne sig fuldstændig. Tidligere låste rom bliver låst op og ulåste rum bliver låste, og nogle steder bliver blokeret.

Spillet er 10-15 timer langt, og det er de mest uhyggelige 10-15 timer jeg nogensinde har brugt. Spillet har våben og 6 slutninger at åbne op for, så genspildnings værdi er stor. Desuden er selve spillet sjovt nok til at spille mere end en gang.

Grafikken er nok ikke det bedste, men alligevel scorer det top karkter. Hvorfor? Fordi selvom den ikke er speciel, så virker det effektivit, og det ser utrolig uhyggeligt ud. Omgivelserne vil hjem søge dig (De har hjemsøgt mig i 5 år!!) Alene på den grund scorer spillet top karakter.

Lyden er en smule mere blandet. Stemme skuespillet er spillets svage lyd side. Den er ok, men kunne helt klart være bedre. Til gengæld er lyd effekter fantastiske, og man bliver virklig skræmt af spillet. Musikken er også genial, og ligesom spillets omgivelser, hjemsøger det mig stadigvæk..

Alt i alt er Silent Hill et fantastisk spil. Det brød store regeler den gang, og det er stadig et af de bedste spil til dato. Det er uhyggeligt, skræmmende, spændende, og vil hjemsøge en. Spillet skræmte mig utrolig meget, og en pæn del af spillet hjemsøger mig stadig! Hvis du er horror fan, må du abre eje dette spil!