Call of Duty DS

Call Of Duty 4 er et af de bedste spil nogensinde. et hæsblæsende, intenst, sjovt, kort sagt fantastisk. Et af de bedste spil jeg nogensinde har spillet. Så jeg blev noget overasket da jeg fandt ud af, at spillet også var udkommet til Nintendo DS. Også havde det endda fået 7.8 af IGN, og 7.0 af Gamespot, så jeg blev lidt tændt på spillet. Det jo tydeligt at DS versionen ikke kan levere det samme som på konsol, så derfor må man istedet skabe noget helt nyt. Det er hvad n-Space har prøvet på, med Call Of Duty 4: Modern Warfare, til Nintendo DS.

Der er startet en krise, med Khaled al-Asad & Imran Zakhaev, der har startet en krig. Du er med i missioner, hvor du skal stoppe dem.

Længere er den ikke. Det er en meget tynd historie vi har at gøre med. DS versionen prøver ikke at genskabe konsol versionerne, men at lave sit helt eget. I forhold til konsol versionerne, eksister der slet ikke en historie her. Alle banerne ende bare pludseligt, hvor efter du får et billed og lidt tekst smidt på dig, som hurtigt fortæller hvad du laver, og så er det i gang igen. Spillet gider ikke engang fortælle dig hvem du spiller som. En utrolig tynd, nærmest ikke eksisterende historie. Men historie har heller aldrig været CODs stærke side.

Gameplayet or utrolig nok, ens med konsol versionen. Det foregår på præcis den samme møde. Kæmp dig igennem en horde af fjender, gennemfør dine opgaver, og få hjælp af dine kammerater. Dog gør DS versionen det anderledes.

Spillet er mere linært, end på konsol. Her er der ikke noget med store åbne områder, og læssevis af fjender. Her er der måske højst 5 i nærheden af dig, og deres AI er ikke særlig smart. Nogle gange står de bare ude i det åbne som idioter og skyder på dig. Hvad med at gå i dække i kegler? Det hjælper heller ikke just at nogle få gange, bare står og kigger på dig (Ja det er sket før). Soldaterne tager også pænt mange skud at få ned. 10 skud til et halv magasin fra et 30 skuds maskine gevær tager det for at få din fjende ned, med mindre du får headshot.

Det bringer os til hvordan man styrer spillet, hvilket er her hvor det faktisk scorer plus point. Spillet styres på samme måde som Metroid Prime Hunters. Du går rundt på pile tasterne, og må konstant bruge den anden hånd til at sige med. Det gøres ved at placere pinen på touch screenen, og så køre den rudt. Hvis du f.eks. trækker pinnen op, kigger du op. Det er næsten ligesom at sigte med mus på en PC. Du skal så skyde med L. Men denne kontrol er får højre hånds mennesker. Er du venstre håndet, kan du bruge bogstav tasterne, og R til at skyde. I starten vil det dog gøre lidt ondt i armen, men det vender man sig til.

Nederst på skermen er et kort over bane, der også viser hvor dine fjender er. Ude i siden er der 3 paneler. Det øverste kan bruges til at tage våben, eller slå din fjende ud når du kommer tæt på. Det i midten er dit våben. Tryk på det hurtigt og man lader, men holder man den inde kan man skifte til pistol. Nederst er grenater, som er ubruglige. De er simpelhen for lang tid om at eksploder, og deres sprængnings område er lille.

Trykker man 2 gange hurtigt på touch screenen zoomer du ind på dit våben, ligesom i konsol versionerne. Det virker godt, og virker problem frit. Ej det løgn, fordi spillet har problemer med at registere at man vil zoome ind/zoome ud. Det sker ik konstant, men ok til at det kan blive en smule irreterende.

Spillet tilbyder i EA stil, mini spil der udnytter touch screen. De skal bruges tilat desamere bomber. I det første skal du lede strøm ud til et bestemt antal punkter, som afsølrer en kode, som du skal taste ind for at aktivere en bomb. I det andet skal du lave en streg der følger en ledning fra et punkt til et andet for at desamere en bombe. Disse to mini spil er faktisk sjove, og et af spillets højde punkter.

Spillet er i det hele taget sjovt. Når man har vendt sig til kontrolen, så er spillet ganske underholdende, og hvis man har spillet konsol versionerne, virker det også ganske vel kendt.

Spillet er dog også mere udforderne. Ikke kun pga at fjenderne kræver mange skud for at dø, men også fordi at du som regel faktisk godt kan ende med at løbe tør for ammunition. Det var ikke et problem i konsol versionerne, men på den anden side hjælper det med til at man skal skifte våben.

Spillet har ligesom sin konsol bror, scripted events (forud bestemte begivenheder), men de er bare ikke lige så hæsblæsende, som i konsol versionerne. Faktisk bliver de sjældent brugt, så spillet ender med at føles lidt som en imitation af COD4 på konsol.

Spillet tilbyder også multiplayer med op til 4 spillere. Der er single cart, hvilket er nice. Det er dog skuffende at man ikke kan spille online. Det kunne man i Metroid Prime Hunters, og der var der endda stat tracking, så det skuffende at COD4 på DS ikke kan tilbyde det samme.

Faktisk gør mangel på online ondt. Spillets 12 missioner er gennemført på 3-5 timer langt, og bagefter er det ikke mere værd. Ingen genspildnigs værdi. Når det er gennemført, er du fuldstændig fædig med spillet.

Spillets grafik er impornerende. Spillet kører for det meste på en god frame rate, og det var ret impornerende at se eksplosioner, og ting der falder sammen på den lille DS.

Lyden er både impornerende og mangelfuld. Der er stemme skuespil under spillet, hvilket impornerede mig meget, og lyd effekterne er taget ud af konsol versionerne. Endda musikken fra konsol versionerne er med. Eller noget af det. Problemet er bare at under nogle scripted events mangler der lyd effekter, og musikken kommer og stopper pludseligt, så den virker ueffektivit.

Alt i alt er Call Of Duty 4 på DS et godkendt spil. Det er underholdene, har god kontrol, og impornerende grafik. Desværre falder spillet fra den med mangler. Mangel på våben, variation, flere scripted events, online, og ordenlig lyd effekter og musik. Og værst af alt, den korte leve tid. Men man må sige, at det viser en lys fremtid for Call Of Duty på DS. Call Of Duty: World At War kommer jo også på DS, så lad os hope at COD4 på DS var en forsmag på hvad det næste vil bringe os.