Resident Evil: Deadly Silence

Det første Resident Evil, er et spil som mange husker. Det huskes for dens skræmmende gameplay, gode historie, og latterlige dialog og stemmeskuespil. Det var i 1996. Nu er vi i 2008, og spillet er bestemt blevet gammeldags. Men i 2006 blev Resident Evil for trejde gang genudgivet. Denne gang til Nintendo DS, og kaldet Resident Evil: Deadly Silence. Spillet er dog ikke en remake, men derimod en port af den old gamle PS1 version, med nogle DS muligheder sat ind for en god ordens skyld. Er det værdig at kigge på igen, eller skal vi bare springe det over?

Historien er jo selvføldelig den samme, men jeg kan da godt gå den over hurtigt. Du spiller som enten Jill Valentine eller Chris Redfield, og er fanget i en stor villa ude i midten af ingenting. Dit mål er at flygte.

Historien er simpel, men ender med alligevel at blive god, pga nogle twists. Det er tydeligt at se at plottet er fra 1996, fordi det er en anelse dårlig i forhold til nutidens historie standarder. Desuden er side plottet fundet i GameCube remaken ikke til at finde.

Gameplayet er fuldstændig som det var på PS1. Du skal stadig udforske hele villaen, klare puzzles, kombiner ting, og klare bosser. Spillet har også stadig det noget frusterende gemme og inventory system, og det ville have været dejligt hvis Capcom gad rette dem.

Men der er dog inkluderet nye ting. Når du starter spillet har du valget imellem 2 modes: Rebirth Mode, og Classic Mode.

Rebirth er der hvor alt det nye i spillet er. Det første man ligger mærke til, er at du spiller spillet på nederste skærm, og den øverste skærm bliver brugt til at vise kortet, dit liv, og ammunition. Det gør at spillet er lettere at navigere, og det er dejligt at have kortet at se på konstant, og ikke hele tiden skulle pause, for at se på det.

Det næste er kontrollen. Det er nu muligt at lave et hurtigt 180 graders drejning, og at lade dit våben ved at trykke på en knap. Det er nu også muligt at bruge sin kniv bare med et tryk på en knap. Det gør spillet en smulle lettere at spille, og det er godt at se, at Capcom gad inkludere det.

Spillet udnytter også DSens muligheder og enskaber. Nogle gange skifter spillet til First Person, og du skal bruge din kniv til at dræbe alle de fjender der kommer imod dig. Det skal gøres ved at bevæge pinnen på touch screenen. Det bliver også udnyttet i puzzles som f.eks. at blæse ind i DSens mikrofon for at redde en såret hold kammeraet. Spillet udnytter DSens enskaber fint, og det er dejligt at se, at DSen bliver godt brugt.

Forfilm kan for resten nu springes over, og noget af spillets opringelige censur er fjernet.

Spillet har også en multiplayer del, med op til 4 spillere. Der er 2 modes: Co-up og Competitive. I Co-up skal du og dine venner samarbejde for at komme ud af villaen, og i den anden skal i se hvem der kan få den største high score. Spillets manual hinter endda på en hemmlighed der kun kan åbnes med multiplayer. Desværre kender jeg ingen der har spillet, så jeg kunne ikke prøvet multiplayer, så den del af spillet bliver ikke regnet med i spillets endelige karakter.

De nye ting til spillet er godt, men det ændre ikke oplevelsen totalt. På trods af at spillet har nye touch screen muligheder, og et par nye kontrol opgradninger, så er det meste af oplevelsen identisk med den gamle 1996 version. Hvad der var frusterende dengang, er også frusterende i dag, og man ville ønske at der var gjort noget mere.

Spillet alt i alt 7-8 timer langt, men tilbyder mere end 5 slutninger, og 2 personer der hver har sine forskellige begivenheder og spil måder. Det er ikke et specielt langtids holdende spil, men det går an.

Grafikken er stort set uændret. Kun Frame Raten er blevet bedre. Resten af spillet ligner sig selv, men det klæder DSen godt, og ser godt ud på DS, så selvom det gammelt, så holder det stadig. Men kun fordi det er på Nintendo DS.

Lyden er både den dårlige del og den mest underholdene del af spillet. Lyd effekterne er dårlige, monsterne er ikke uhyggelige, musikken er nogle gange ok, andre gange underlig. Det som spillet huskes mest for dog, er det utolig komiske stemmeskuespil. De er så elendige at det er morsomt, og dialogen er så dårlig oversat at man ikke kan lade være med at grine. Lad mig give dig 2 klassiske eksempler: "You Jill, the master of unlocking", og oscar vinderen (not) "Your where almost a Jill sandwich" (og publikum griner, og forfatterne skynder sig ud af lokalet).

Alt i alt er Resident Evil: Deadly Silence et god DS spil. Det udnytter DSen godt, og har nogle gode nye ting, men man kan ikke lade være med at ønske sig, at der blev gjort lidt mere ud af spillet, og af de gamle fejl blev rettet. Hvis du har spillet PS1 versionen til døde, behøver du ikke denne version, men hvis du er ny, kan det anbefaldes. Men kun fordi det er ok sjovt at spille, og fordi dialogen og stemme skuespillet er til at grine af.

The master of unlocking good reviews thinks this game is a Jill Sandwich for old gamers (sry men Master Of Unlocking, og Jill Sandwich har sat sig på min hjerne så jeg griner stadig, p.s. jeg brugte det ret lamt ik?).