Dansk
BRUGERANMELDELSE

Die Hard Vendetta

Skrevet af: Nike   2008-08-04

Die Hard har altid haft et specielt sted i mit hjerte. Filmene er mega fede og altid værd at se igen og igen (især den første film). Det er da umuligt ikke at holde af John McClane. På spil fronten er tingende dog ikke lige så sucessfuDet første Die Hard Trilogy var et fedt spil, men resten var bare flat og kedeligt. Die Hard Vendetta prøver at gøre op med det. Det startede på Gamecube men er nu også udkommet til PS2. Er spillet godt, eller ka vi godt droppe det?

Spillet foregår 5 år efter Die Hard 3. Lucy, John´s datter er nu også blevet politimand, eller rettere sagt politi kvinde. En dag er der kunst udstilling i et museum i LA, holdt af ingen ringere end Piet Gruber (søn af skurken Hans Gruber fra den første Die Hard film), som dog ikke er ond. Der bliver udløst skyderi, og John må klare ærterne. Han redder dagen, men nu begynder jagten på dem der stod bag det.

Ligesom i alle andre Die Hard film er plottet ikke noget specielt, men er alligevel god fordi det er så vel udført. Gamle kendinge som Al Powell og Dick Thornburg vender tilbage, et glædeligt gensyn. Bruce Willis er dog selv ikke med i spillet. Alligevel sætter spillet dig i den rette Die Hard stemning og gør det godt.

Spillet er et first person shooter. Et typisk et af slagsen. Det der er blevet gjort reklame for ved spillet er at man kan tage folk som gidsler, og bestemme hvordan man håndterer banerne, med om man vil dræbe dem eller aholde dem. Det kun 1/3 del sandt. Du kan godt gøre det, men her er problemerne.

1: De virker ikke over alt. Nogle fjender skider højt og helligt på at deres ven er taget som gidsel og skyder alligevel. Nogle rum beder om at du tager gidseler for at komme videre mens det i nogle rum er pointeløst.

2: I nogle rum er det umuligt at gøre det. F.eks. i anden bane er der 3 røvere i en tøj butik. Man skulle tro at man kunne snige sig ind og tage den ene som gidsel så alle de andre vil falde, men faktisk skyder de gidselet hvis du bare så meget som sætter en fod ind i rummet. Hvad skal man så gøre? Du skal vente på at de snakker færdig, så kan du gøre det? På mange punkter er spillet afhængelig af at du skal høre et lyd punkt færdig før du kan tage aktion hvilket er meget frustrerende.

Men problemerne stopper desærre ikke der. Spillet starter med at have auto aim slået på. Problem? Det gør spillet alt for let. Spillet sigter automatisk på en fjene så du skal bare bekymre dig om at se fjenden og skyde ham. Auto aim kan slås fra men så bliver spillet pludselig svært, og kræver at du bevæger dig forsigtigt frem, fordi at sigte er langsomt.
Du skal også hoppe nogle steder hvor auto jump også er til stede. Det kommer også i vejen, og det ender nemt med at man hopper et sted hen man ikke ville hen. Det kan slås fra men ligesom med auto aim, kommer der problemer.

Det er spillets store dødsfælde. Det kan ikke finde udaf at gøre det rigtigt. Enten er det for let, eller for svært. Det bliver aldrig behageligt at spille, og du vil dø en masse gange.
Spillet byder også på slow motion, dog her kaldet Hero time. Den fylder langsomt op under missioner, og når den aktiveres bliver alt bortset fra dig langsomt. Under dette spilles Beethovens Ninth, som må siges at være ganske underholdende. Ideen er gammel, men når man hører Beethoven når man dræber folk i slow motion er faktisk ret underholdende, selvom det til sidst bliver gammelt og minder ret meget om en slow motion mod til Max Payne 2.

Hvis man kommer sig over dette, finder man et middelmådigt skydespil. Level design er ik det bedste, og der sker ikke noget der er værd at nævne. Det er mildt underholdende, men for det meste enten kedeligt og let, eller kedeligt og frusterende.

PS2 versionen har lidt ekstra der ikke var med på Gamecube. Multiplayer med op til 4 spillere, men det er ikke særlig sjovt så hvorfor bruge tid på det.

Spillet er de sædvanlige 10 timer langt. Multiplayer er ikke særlig godt, så spillets levetid er ikke særlig lang.

Grafisk er spillet ikke noget at råbe hurra for. Personerne er ikke de bedste men man kan leve med dem. Omgivelserne har ikke særlig meget detajle, og spillets grafik er ligesom gameplay middelmådig.

Lyden er blandet. Lyd effekterne kunne sagtens have været lavet bedre, og musikken er rent ud sagt elendig, men stemme skuespillet er godt, og dialogen er fremragende.

Alt i alt er Die Hard Vendetta endnu et dårligt Die Hard spil desværre. Det virker ufærdigt, har en masse problemer, og er ikke særlig sjovt at spille. Historien og stemmningen er Die Hard, men gameplayet er desværre ikke særlig godt. Undgå dette spil.

Samlet karakter: 3/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10