Fahrenheit

Nu har jeg hørt så meget om Fahrenheit så jeg tænkte at det var på tide at se for mig selv om det virkelig var alt postyret værd. Et spil der skulle give spilleren følelsen af at være med i en film? Agent Lasse rykker ud!
Lad os gøre en ting klart. Det er svært at anmelde et PS2 spil når du spiller PS3 spil. Som Dante skrev det i Den Guddommelige Komedie "Har man nu engang set guld, vil sølv for evigt være bronze". Og jeg har svært ved at forholde mig som den professionelle anmelder jeg er, jo jeg er så luk røven, til et spil med lavere standard end andet jeg spiller og så samtidig have en lille dværg på skulderen der siger "Det er altså til PS2 det her" men nu må vi se hvordan det går.

Du spiller som Lucas, en person som bliver fanget i en uheldig situation at lige pludselig vågne op på et toilet, tilhørende et cafeteria, oven på en død mand. Så nederen som det nu er, bliver man så nød til at dække sine spor og gøre ting så man ikke virker mistænkt. Til at begynde med sad jeg og tænkte "Jamen dog! Dette kan jo faktisk vise sig og være interessant! Dræbe folk og dække over mordene? Yatzi!" Og tjoh lidt hen af den gade gik det. Så får man så mulighed for at spille som et politihold hvis mål jo så selvfølgelig er at fange dig. Det klimatiske bliver så at du også styre politiholdet hvilket er en meget interessant måde at gribe sagen an på så du kan kigge på det gerningssted du så flot syntes du havde ryddet for beviser og så senere finde beviser som så på den måde kan lede til en selverkendelse at hvis det havde været i virkeligheden havde du været i lort til halsen. Styringen er meget anderledes og det er hvad Fahrenheit er, anderledes. Der er ingen vilde skud dueller, ingen real time slåskampe og Fahrenheit kan egentlig med lethed kalde sig kongen af quick time.

Styringen, når lortet brænder på, foregår med at du får vist to skiver. Disse to symbolisere så dine to analoger. Så når den højre skive lyser opad skal du trykke din analog opad. Det fungere nogenlunde godt men det kunne have været rart hvis at de retninger du skal trykke havde nogen relevans til selve spillet. Hvis Lucas skal undvige til højre kan det snildt være at du skal trykke til venstre eller op ad med begge analoger. Desuden er der desværre ikke nogen rigtig straf for at fucke op en gang eller to. Hvis Lucas nu, åh jeg ved ikke, løber væk fra kæmpestore imaginære grønne døds insekter og du så ikke trykker på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt vælter Lucas ikke. Han skøvler ikke over sine egne ben, snubler det mindste eller mister balancen til en af siderne. Men fucker du tre op i træk eller noget lignende så DØR du. Fahrenheit har ikke nogen sværheds kurve da det hele afhænger af hvor god du er til at følge anvisninger på skærmen. Så hvis jeg skal sætte en sværhedsgrad på ville det nok være; pisse let.

Historien starter godt ud som alle andre historier. Det hele går op og op som en rutsjebane til det bare styrter ned i crash and burn. Pludselig var det her ikke bare et simpelt mord og du finger dig selv indblandet i, sikke en overraskelse, en kamp for verdenens overlevelse. Mange vil nok mene at dette er meget for én mand men ud fra det rene ingenting hiver Lucas pludselig superkræfter ud af røven og er så i stand til at løbe op og ned af vægge, gøre sig selv usynlig, være mester i kung-fu OG flyve. Han arbejder i en fucking bank og pludselig er han i stand til at lave avanceret kung-fu, javel ja. Og når Lucas er oppe og flyve og tæske badguys ligner slåskampene mest af alt en god omgang tøse fnider hvor de vender hovederne væk fra hinanden og bare slås ud foran dem i håb om det bedste.
Den pludselige vending fra noget komplet ordinært som gade slåskampe og mord til okkulte sekter og jordens undergang var også i Condemned og det virkede heller ikke dengang men som alle andre rollespil kan du vælge forskellige valg i forskellige situationer som så senere vil have forskellige konsekvenser. "Skal jeg, eller skal jeg ikke super size min cheeseburger menu" kan have så store konsekvenser at før du ved af det er du kongen af ost.

Grafikken i Fahrenheit er overraskende god taget i betragtning af at det er et PS2 spil men dog vil jeg sige at ansigterne sagtens kunne have været bedre. "Hurtigt! Lav et overasket ansigtsudtryk!" Sker ikke en skid. "Nu! Et nedtrykt ansigtsudtryk!" Stadig intet. "Et vredt ansigtsudtryk!" Vi venter. "Forvirret!" Nope. "Et listigt smil!" Nada. Sagt på en knap så retarderet måde så ligner alle ansigtsudtrykkende det samme. Man siger at øjnene er portalerne ind til et hvert menneskes sjæl men hvis det er tilfældet så er alle menneskerne i Fahrenheit skabt af omslynget abe lort kastet på forruden af en Fiat Punto. Øjnene er sorte og jeg ved godt jeg stadig ikke har fået mine briller men jeg kan satme ikke se noget der ligner det nærmeste af hverken øjenhvide, iris eller pupil og da største delen af alle "scenerne" indebære skud af Lucas og kompagni close up ville man ønske at man ikke bare sad tilbage og råbte: "Oh come on you're not even trying!"
Musikken i Fahrenheit derimod tog mig virkelig med storm og olfert. For på et tidspunkt kører den samme triste og dunkle musik om og om og om igen og det er nok til at gøre en depressiv og så ud af det blå kommer fede rock sange, samt blues og journey musik lavet af, faktisk, rimelig gode sangere. Altså, jeg kan godt finde på at starte min playstation blot for at høre på den musik imens jeg tegner, spiller computer eller skriver onde glubske tekster som jeg så senere forvandler til anmeldelser. Ligesom musikken er dialog kvaliteten lige så svingende som en fuld svensker med dårlig retnings sans. Det ene tidspunkt kan du få en dialog der er så god at den kan sende gåsehud ned ad din ryg og et andet tidspunkt skulle man tro at stemme aktøren havde haft mikrofonen inde i munden da han snakkede imens han samtidig havde et buttplug inde i øret. Nogle tidspunkter er stemmerne så præcise og fangende at du nærmest bliver revet helt med til andre tidspunkter hvor man står og undrer sig over om personen du snakker med overhovedet begriber sagens alvor.

Jeg ved stadig ikke hvad jeg skal kvalificere Fahrenheit som. Action, gyser, puzzle, sport, bil,slåsse eller film? Dette gør det også lidt svært at sige om i skal købe spillet eller ej for det ER nyt, ja det ER spændende men det er samtidig også kedeligt, monotont og fuld af huller du ikke kan undgå at falde i.

73 % ud af 100 % Nu kan du være film skuespiller i en nogenlunde god film!
Første indtryk: Kan jeg ikke bare skylde liget ud i lokummet?
Sidste indtryk: Kan jeg ikke bare skylde spillet ud i lokummet?