Dirge of Cerberus: Final Fantasy VII

Final Fantasy VII er nok det mest populære rollespil nogensinde. Intet spil har formådet at røre spillere før, og det havde et uhørt dybt gameplay. FF7 står side om side med Metal Gear Solid som det bedste spil nogensinde på Playstation 1. Og som enhver burde kunne regne ud, så bliver sådan et spil malket for sucess, fordi de bygger videre på noget som folk elsker. Final Fantasy er ikke lige frem kendt for at have fortsætelser eller prequels. Dog brød serien den regel for første gang med Final Fantasy X-2. Nu er det blevet Final Fantasy VII´s tur, der allreade har en film bag sig. Den flotte og action fyldte, men noget tynd benet Advent Children.

Dirge of Cerberus: Final Fantasy VII er ikke et rollespil. Det er et skydespil, dog med rollespils elementer. Du tager kontrol af Vincent Valentine, en person som faktisk kun gik med dig efter en side mission. Det virker måske ikke som det bedste, da ikke alle gik igennem den side mission i FF7 og fik ham med.

Spillet foregår 1 år efter Advent Children, 3 år efter Final Fantasy VII. En organization kaldet Deepground er opstået, og ender freden som folket har nyt siden Sephiroth blev slået og hans meteor destrueret. Det er nu op til Vincent at stoppe Deepground.

Det lyder ikke af noget særligt men som altid går det dybere end red verdenen. Vi lærer mere om Vincent ham selv, og møder nogle gamle personer, dog kun for meget kort tid. Historien er et plus ved spillet, men det rører aldrig spillere ligesom Final Fantasy 7 gjorde. Det intresserant og spænende, men ikke rørerne eller specielt.

En ting der skal nævnes er, at spillet lider under MGS syndrom, og smider en masse lange forfilm imod dig, og siden DOC er et action spil, er det slet ikke godt. Man skal aldrig holde action fans så lang tid væk fra action.

Gameplayet i Dirge of Cerbrus er som sagt et skydespil, med rollespils elementer. Du løber rundt i third person, og har altid et stort sigtekorn der hjælper dig. Du kan også vælge at løbe rundt i first person.

Som i alle andre skydespil går det ud på at skyde alt der der står i vejen for dig. Du har pistoler, maskine gevær, shotgun, og sniper rifler til rådighed. Spillet tilbyder dog at du kan lave om på dine våben. Du kan bestemme over hvor lang løbet skal være, plus en masse ting du kan sætte til. Du kan endda frist skifte imellem 3 våben som du vil. Du kan også sætte Materia til dien våben, som gør at du kan affyre special skud, på kost af din magi bar. Det er et godt system, der giver spillet en smule dybte.

Selve skyderiet er dog ikke særlig vellykket. Føelsen af at stå med et fedt maskin gevær og pløkke en masse soldater ned er der bare ikke. Ikke kun kommer nogle af de værste pistol lyde nogensinde, men fornemmelsen er der bare ikke. Vincent kan også bruge limit breaks der gør ham stærkere. Mere behøves der ikke at sige om det.

Spillet tilbyder som altid boss kampe, men her er der faktisk ikke så meget over dem. De er ikke noget særlig, og der bliver aldrig gjort det helt store ud af dem.

Spillet delt op i baner, der hver har sine side missioner. Hver bane har faktisk en pæn del at lave, og der er altid noget der skal findes, destruers, eller dræbes. Efter hver bane får du et rank baseret på hvordan du klarede banen, og de side missioner du klarede. Du optjener point som du kan vælge enten at få konverteret til penge, eller EXP, hvilket er her rollespils elementerne kommer ind.

Du kan stige i level og blive stærkere, men det føles som om det blev indsat sent inde i udviklingen. Efter første bane steg jeg fra level et til 7, og det ser faktisk ikke ud til at påvirke spillet så meget. Du bliver f.eks. ikke straffet for kun at tage pengende istedet for EXP. Det er et meget tyndt system.

En ting er dog skal næves og siges at være intresant, er at spillet har fået nogle markante forbedringer siden den japanske udgivelse. Tro det eller ej, men spillet fik utrolig lave anmeldelser i Japan, så til den europæiske/amrikanske udgivelse har man lavet nogle ting om.

Vincent har fået et nyt Dash move, kan angribe i luften, og lave dobbelt hop. Han bevæger sig også 1.2 gange hurtigere. Der støder vi endnu en gang ind i et problem. Det er tydeligt at se at dobbelt hop ikke var planlagt opringeligt. Der er en masse steder som du ikke kan hoppe over, men burde. Du kan f.eks ikke hoppe or et gelæner hvilket er latterligt.

Limit breaks bliver nu brugt som items istedet for din magi bar. Easy er fjernet for at gøre plads for Extra Hard. Til sidst er online funktion fjernet, mens banerne fra online er blevet konverteret til en mission mode som du åbner når spillet er gennemført.

Spillet tager godt og vel 10 timer at komme igennem. Der er faktisk en masse indhold i spillet, men spillet er ikke selv særlig sjovt, og er utrolig ensformligt, så at få lyst til at spille det igen kan godt være svært.

Grafikken er faktisk ret god. Personerne er flotte og fyldte med detajler. Omgivelserne kunne dog sagtens have været en tand bedre. Til gengæld er de mange forfilm godt lavet, og især CG forfilmene, der har samme grafik som Advent Childen er utrolig smukke at se på.

Lyden derimod er ikke særlig god. Stemme skuespillet er det eneste lys i mørket, der består af kedelige lyd effekter og et dårligt soundtrack.

Alt i alt er Dirge of Cerbrus: Final Fanasy VII en skuffelse. Spillet kan ikke ramme det fede ved at skyde folk, er for ensformligt, og har pointeløst rollespil elementer. Det er ikke et forfærkeligt spil, men det er et meget dårligt spil. Det bringer skam over Final Fantasy VII, og det en skam at Square Enix kunne tillade dette.