24: The Game

24 Timer er en meget anerkendt serie. Den kommer snart med sin syvende sæson, og ser ikke ud til at lukke ned foreløbig (også selvom kvaliteten i sæson 6 kan diskuteres). Men under sæson 5 udkom 24: The Game, til PS2. Nu kan enhver 24 Timer fan udleve drømmen om at kontrollere deres helt Jack Bauer. Spillet er blevet udviklet i sammarbejde med folkene bag udmærkede titeler som Medievil, og Ghosthunter, og fra folk der hjælper med at lave 24 Timer til daglig, samt alle skuespillerne.

24: The Game foregår mellem sæson 2 og 3, 6 måneder efter sæson 2. Du spiller som Jack Bauer som i starten sammen med CTU angriber et skip, som holder på en bombe der er ved at sprænge i luften, og som vil forudrene Los Angeles´ vand forsyning. På skibet finder Jack ud af at fjenden er en gammel kendning fra hans fortid Peter Madsen. Men dette er jo kun begyndelsen på dagen, som ligesom altid ender med at blive et mareidt.

Historierne i 24 Timer er altid fyldt med overaskende drejninger, og spændende action og begivenheder, og spillet slipper ikke for det. Spillets historie er præcis lige så hæsblæsende op spændende som serien selv. Og på samme tid er den også noget værd for spillere som ikke kender meget til serien, så den er både utrolig god, og balanceret for folk der ikke kender til serien.

Lige som serien er spillet delt op i 24 timer. Spillet har dog ikke 24 missioner. Spillet har 58 missioner, delt ud over de 24 timer som spillet foregår i. Til at starte med flyver timerne afsted, men pludselig går de langsommere. Under missionerne kommer der et ur frem på tilfældige tidspunkter, som viser hvad klokken er, ligesom i serien. Og du skal også forvente at få tilfældige opkald fra dine venner under skyde missioner tilfældigt, og at se en masse split screen effekter. Spillet gør virklig alt for at give dig den rette 24 timer stemning, og det gør spillet lettere at anbefalde. Det har en perfekt præsentation.

Gameplayet er delt op i 3 dele. Skyderi, køre sektioner, og mini spil. Skyde sektionerne minder i stor stil om The Getaway. Du rander rundt og sigter med L1, og skyder på R1. Når du sigter på en fjende kommer der en stor cirkel på fjenden, og du kan frit bevæge dit sigtekorn rundt i denne cirkel. Du kan på samme tid og sprinte, og bruge spillets cover system, som virker så godt som det skal. Spillet har også nogle stealth sektioner, som virker godt nok. Det gør ikke noget nyt, men det er acceptabelt. Undervejs skifer du også over til at spille som Tony Alemida, Michelle Dessler, og endda Kim Bauer.

Denne sektion lider dog af et problem: kameraet. Det er temlig ofte i vejen, og hvis en fjende kommer på dig bagfra, skal du vende Jack om, og så sigte, og i mange tilfælde tager det en stor klump af dit liv. Det bringer heller ikke noget nyt på bordet, så det hele er set før.

Køre sektionerne er let der værste ved spillet. Du får en relativ small udgave af Los Angeles, hvor du enten skal forfølge en person, få nogle til at køre galt, eller undgå at blive ryddet af vejen af fjender. Og i nogle tilfælde imod tiden. Her kan du endda også stige ud af biler, og stjæle anders i stil med GTA.

Problemet med denne sektion er at bilenernes kontrol er så elendig. Deres kontrol er utrolig løs, og der skal intet til for at lave et skarp sving til venstre eller højre. De andre billister tager heller ikke en skid hensyn til dig eller dine fjender. Kører du f.eks lige imod dem fortsætter de bare ligeud og gør alt hvad de kan for ikke at undgå dig. Og du dør også ret let i de her sektioner, så at skulle igennem disse sektioner er en sand smærte.

Til sidst kommer så mini spil. Her skal du enten skanne områder, dekrypte filer, eller afhøre folk. De 2 første mini spil er ok. Ikke sjove, eller noget specielt. Det gælder bare om at trykke den rigtige knap når den siger det. Afhøring er dog til stor overaskelse et godt mini spil. Her har du en måler der viser din fjendes mentale tilstand. På måleren er der et afmærket felt som du skal ramme 10 gange. Det gør du ved at bruge tre knapper. X for at snakke venligt til ham, og sænke hans tilstand. Firkant for at være fair og holde hans tilstand hvor den er. Eller at forhøje hans tilstand ved at råbe ad ham. Det er et fint system, og selvom det ikke helt giver mening at først råbe af ham hvor efter at snakke ham til ro. Men det hjælper med at gøre spillet sjovt og intenst.

Efter alle missioner bliver du bedømt på tid, drab, sigte, og hoved skud, og gør du det godt, åbner du bonus ting som interviews og person modeller, men det er nok kun 24 timer fans der får noget ud af det.

Spillet kollapser dog pga fejl i begge sektioner, er svær at have med at gøre, og visse punkter føles ufærdige. Spillet kan dog formode at være sjovt og intenst, og historien giver lyst til at fortsætte.

Spillet er også ganske kort. 6-8 timer tager det før det er gennemført. Bedømmelses systemet virker ok, men belønningerne er ikke meget værd. Det er et kort spil, og når det er gennemført er der ikke mere ved det.

Grafikken er desvære også ret middelmådig. Personernes ansigter er godt lavet, men deres krop er dårlig lavet. Animationer er ufærdige, og ser i mange tilfælde meget grimme ud. Også forfilmene lider under det, og det kombineret med en dårlig frame rate, viser at spillet er ufærdigt.

Lyden er dog noget bedre. Kiefer Sutherland, Carlos Bernard, og alle andre fra serien har valgt at ligge deres stemmer til spillet. Sean Callery, der laver musikken til serien, har også valgt at hoppe med, og hans musik er god. Ikke helt på samme højde som i serien, men hvad der er, er godt.

24: The Game har en fed historie, og bliver præsenteret godt. Det føles virklig som et manglende sæson til serien. Desværre er grafikken ikke særlig god, og gameplayet har problemer. Det er let at se at spillet er ufærdigt, hvilket er en skam når man tænker på hvilket talent der har været med til spillet. Man kan kun håbe at nogle vil lave et nyt og bedre spil baseret på 24 Timer, men indtil videre må vi nøjes med et sjovt og til tider intenst men problem fyldt spil.