Super Smash Bros. Brawl

Et af de spil jeg stadig den dag i dag kan vende tilbage til på min Nintendo 64 er Perfect Dark og Super Smash brothers. Ikke blot er det et sjovt og hurtigt spil men der er ganske enkelt heller ikke meget mere tilfredstillende end at tæske prinsesse Peach i fordærv med Yoshi for senere at losse dem begge to af helveds til ind i fjæset på en af de andre utallige nintendo figure som man ikke respektere lige så højt som Link eller Super Mario.

Før jeg fortsætter med denne anmeldese beder jeg jer lige om at bære i tankerne at jeg ikke har spillet Mellee da jeg aldrig har ejet en gamecube. Ud over det er Super Smash Brothers sådan som man bør huske det fra dens forgænger til N64'eren. Styrringen er nøjagtig den samme til alle karakterene og meget let at få styr på hvilket gør at jeg sagtens vil kunne få stokke prygl af min egen lillesøster. Reglerne er også meget enkle, jo mere du tæsker en jo lettere flyver de og det er så din mission at smide dem ud af den arena du nu slåsser på. Dette bliver så selvfølgelig supleret af nogle sjove baner hvor næsten alt kan have en påvirkning på hvem der vinder og genstander der variere til alt lige fra en blomst (hvilket jeg ikke fatter en skid af hvad skal bruges til) til et glimtende ikon der flyver rundt som du så kan bruge til et af Brawls nye ting, finishing moves. Men ellers er det meget det samme. slå, spark, hug, kast, bid, tramp og nik skaller i tusindvis og ellers bare sørg for at din modstander ryger ud af banen før dig. Der er selvfølgelig flere spillere end nogensinde før, muligheden for at spille over nettet, klare challenges og nu kan du også kaste dig ud i en ny adventure mode. Den er ikke helt fuldendt og meget ensformet men den er sjov og det er lidt fedt hvordan de har formået at gøre selv de mest nuttede nintendo figurer virkelig seje.

I modsætning til andre anmelder vil jeg mene at jeg kan være så cocky til at sige at jeg er en af de få der vælger at anmelde lyd siden på et spil. Og den synes jeg bestemt er vigtig at tage med i Brawl. Der er de gode gamle lyde der også var i det første der giver det et lidt nostalgisk præg, men hvad jeg virkelig var vild med var soundtracket. Ikke nok med at det var fed opera de havde brugt til theme track så har de taget alle de gamle numre fra de gamle nintendo spil og remixet dem til fede tracks der er gode at slåsse til imens du sidder og tænker tilbage på dengang hvor du sad med din gameboy og spillede det første Super Mario World.

Det er vel næppe den store hemmelighed længere at som to hemmelige karaktere kan man nu få Snake og Sonic og da jeg vil i helligste navn skide på Sonic vil jeg lige sige "YES!" til at Snake er med. Snake + spil = Instant win i min bog. Ikke nok med at han er med men der er ingen tvivl om det er Snake, med de angreb du har set ham bruge i alle de gamle spil og alt hvad han laver oser nærmest af Hideo Kojimas humor og for at toppe det hele er det endda David Hayter der lægger den smule stemme til ham som der nu er. Yay!

Men ikke alt er så godt. Det tog mig to halve dage, og nu kan du så lege den store mattematiker og regne ud hvor langt tid det er, at gennemføre adventure delen og ikke nok med at det var usselt let sad jeg bagefter også med stort set alle de karaktere man kunne unlocke. De sidste endte jeg bare med at stødde på hist og pist og der var ikke engang gået 2 timer efter jeg havde klaret adventure delen før jeg nu sad med alle karakterene. Og hvad skal man så give sig til? Jeg har jo klaret adventure mode... Fået alle mændene, tilsyneladende også fået alle baner, klaret alle challenges og stort set unlocket alt hvad man nu kan på to dage. Tjah så kan man vel sætte sig og skyde lidt med nogle mynter i et lille mini spil så man kan få totalt meningsløse klistermærker og trofæer... Wow. Sagt på en lidt mere direkte måde er levetiden IGEN et af de ting jeg bliver nød til at hakke ned på og selvom at Super Smash Brothers: Brawl har prøvet at undgå dets forfædres gamle fejl fra de andre slåsse spil klarer de den ikke helt. Selvfølgelig kan du se om du kan klare din egen fart rekord... Men hvem fanden gider også det?

Grafikken er som det sidste meget køn at kigge på og det kan nogle gange være sjovt at se den utrolig simple Kirby stå ved siden af den ekstremt detaljerede Link. Dog er det ofte du ikke får lov til at se disse smukke detaljer for kameraret insistere på at du skal få alle karakterene med og jeg ved ikke om det er fordi jeg er en sygt bad ass men mine modstander har det med at trække sig væk fra mig og derfor bliver din spiller ikke til meget andet end en lille farverig prik med en farvet pil oven over. Og som om det ikke var svært nok at se så gør alle de utrolige farver der flyver på kryds og tværs det endnu svære at se hvad der egentlig foregår. Så det kan nogle gange være helt svært at se hvem det egentlig er der får woop ass.

88& ud af 100% Mere smash, mere brawl, mere sjov!
Første indtryk: Åh Peach kom ud og leeeeeg.
Sidste indtryk: KABLAM! Hah! Nu er du sgu i det andet slot din sukkersøde so!