Jeg laver en vellykket combo på en minion, hvilket resulterer i at jeg skånselsløt river hjertet ud af brystet på den chanceløse Vanir. Jeg vender mig mod den gigantiske Viking, der er mit endelig mål med denne quest og charger imod ham med et velplaceret og godt timet "hellstep". Jeg laver en dødbringende combo, der får bossen ned på 75% procent liv, og tvinger derefter hans ben til at stå fast på jorden med magien "Word of Command". Jeg træder et skridt tilbage, hvor han ikke kan røre mig og udspyr en bred flamme imod ham hvorefter jeg med et par enkelte combos gør ham kold. Jeg bevæger mig gennem de smukkeste landskaber nogensinde set i et MMO imod min reward, der venter længere fremme. Dette er en del af min færd med min Herald of Xotli, en gotisk og djævelsk karakter fra det nye og længeventede Age of Conan.
Det lyder vildt, men på trods af at AOC er et MMO er actiondelen på højde med et singleplayer-spil. Det er hæsblæsende, og i modsætnign til spil som WOW handler det her ikke kun om levels og gear - det handler om skills, og det er netop hvad, der gør AOC så fantastisk!
Man nyder hvert et minut i dette spil - hvad enten man kæmper imod andre spillere, mobs eller vandrer igennem det smukke landskab. Grunden er simpel: dette spil er så teknologisk og gameplay-mæssigt nyskabende for sin genre. Selvom spillet i bund og grund bare er en opgraderet udgave af WOW er det bare så meget bedre, at den gamle gigantklassiker sættes i skammekrogen - for det her har potentialet til det største nogensinde! Alt går op i en højere enhed hvor kun småfejl og sjusk i kodningen trækker ned.
Kampsystemet er utrolig velfungerende, og holder dig konstant oppe på dupperne. PVP-systemet er elegant og underholdende, og hvis du spørger mig, er der intet så tilfredsstillende som at nakke en anden spiller i åben og fair kamp. Alt dette er bakket op af en fantastisk grafik og en smuk lyd, der altid passer til situationen. I kamp er der kampmusik, der øger din blodtørst, og når man bevæger sig gennem de smukke landskaber, er det den smukkeste og mest elegante musik, der vælter ud af mine højtalere og giver mig kuldegysninger op og ned af armene.
Men desværre - og jeg mener utrolig meget desværre - er spillets stabilitet svingende. Serverne går af og til ned, hvilket gør at man bliver nødt til at gå ind i det igen. Det er en irriterende ting, der ødelægger helhedsoplevelsen, men i bund og grund er det bare lidt besværligt. Desuden er der en del bugs rundt omkring, og det er utrolig træls ikke at kunne gennemføre en quest fordi den er bugged. Desuden er det ret ubalanceret, og virker som om det er udgivet 2 måneder for tidligt. Vi må jo bare håbe at de får rettet op på den slags. Man skal tage med i betragtningen at spillet kun er et par uger gammelt, og derfor har nogle ting der skal rettes op på :D
Dog får spillet 9. Hvorfor? Ja jeg ved det ikke... Der er alt for mange bugs og ting som loadingtider og systemkrav trækker voldsomt ned. Det er bare så helvedes underholdende, og har samtidig potentialet til noget stort. Jeg må give min karakter på et helhedsindtryk af gameplayet samt den smukke visuelle og audiotive side af spillet. Følg mig i kampen, venner! Følg mig til Age of Conan, og slut dig til dette massive MMO, der smækker WOW på alle leder og kanter (bortset fra stabiliteten)
Grafik: 9/10
Lyd: 9/10
Gameplay: 10/10
Holdbarhed: 7/10