Bioware har formået at lukke munden på de action-hungrende horder af Xbox spillere, der råbte på et rpg, der kunne leve op til deres forventninger.
Mass Effect har smidt den akilleshæl, som KOTOR led under, af sig, og spillet fungerer rigtig, rigtig godt. Akilleshælen var det tur-baserede kampsystem, som fungerede som et turn-off for de actionprægede spillere. Men med Mass Effect er de nu kommet med på vognen.
Historien i Mass Effect er meget original. Menneskeheden er blevet accepteret af det intergalaktiske miljø, men de skal stadig vise deres værd for at få en plads i det galaktiske råd. Hovedpersonen, Shepard, bliver således optaget som Spectre, en slags agent, der gør hvad rådet beder om, og må gøre det som de har lyst. Det indebærer at du for eksempel kan pløkke folk i hovedet, eller være mere civiliseret/kedelig og tale folk til fornuft.
Videre i historien trues galaksen af en spectre der er hoppet af og nu får hjælp af en fjende, der var troet uddød (uuuuuuuuuuuuhhh)
Dialog-systemet har fået megen ros, og det fungerer rigtig godt. Man vælger ikke direkte hvad man vil sige, men man er ikke i tvivl om i hvilken tone man taler. Man kan være et svin overfor alle du møder, eller du kan være hjælpsom. Hvordan du opfører dig har en virkning på historien, men der er IKKE tale om et "god/ond" system med 2 forskellige slutninger. Man er som udgangspunkt god, men det er måden man gennemfører historien på, der ændrer sig.
Mass Effect er et STORT spil. Hvis man tager et kig på "the galaxy map" får man virkelig en ide af størrelsen. Der er omkring 10 klynger, inde i dem er der 1-2 systemer, og inde i dem er der op til 5-6 planeter. Og du kan forlænge spiltiden med maaaaange timer ved at besøge alle de planeter (og måske myrde lokalbefolkningen).
Spillet er visuelt meget flot, der findes endda en grain-effect man kan slå til, for at opnå et rigtigt sci-fi feel. Hvis man er af en ældre generation og har set meget Star Trek, så skal dette klart slås til.
Spillet bygges visuelt op som en film. Dvs. mange krydsklip under dialog. Det fungerer meget godt, idet man lige når at se et ansigtsudtryk for at få en ide om, hvad det er der sker. Den visuelle stil understøttes flot af historien og de meget indbydende miljøer man bevæger sig rundt i. Det føles (og ligner!) en film, og det er en fornøjelse at se på.
Styringen fungerer upåklageligt, bortset fra enkelte irritationsmomenter når man kører Mako (en bil der skal benyttes en del). Cover-systemet fungerer fejlfrit, dog står dine holdkammerater enkelte gange i vejen, men deres AI er ellers meget meget god.
Kampsystemet er flydende, og man kan sætte spillet på pause for at aktivere dine biotics-kræfter eller for at skifte våben.
Biotics er lidt à la the force fra Star Wars. Dvs man kan skubbe til folk eller løfte dem op i luften (for SÅ at skyde dem i hovedet). Biotics fungerer godt, og er næsten beregnet til crowd-control, så du kan pille fjenderne ned en efter en.
Ting der trækker ned er ting som stejl læringskurve, mangel på ordentlig tutorial samt enkelte dårligt formulerede quests (dvs. man i enkelte har en vag ide om, hvad man skal).
Alt i alt var Mass Effect en rigtig god oplevelse, klart en genspilning værd.
EDIT:
Stemmeskuespillet i Mass Effect er også rigtig godt, der er et par kendte skuespillere med (Seth Green og Keith David), som gør det rigtig godt. Scoren (soundtracket) spænder fra den elektriske sci-fi stemning til tempofyldt episk musik. Gennemarbejdet og solidt, musikken gør det den skal, understøtter historien og det der sker på skærmen.