Dansk
BRUGERANMELDELSE

Final Fantasy VII

På opfordring fra Bjældebold, vil jeg nu skrive om Final Fantasy VII, og fortælle jer, hvorfor det fortjener at få et 10-tal.

Det er mørk nat, og en lille blomster pige ved navn Aeris går gennem gaderne i byen Midgar. Et andet sted, er et tog på vej imod sin endestation beliggende tæt på en af byens 8 Mako reaktorer.
Her hopper en lille gruppe af toget og nedlægger de 2 uheldige vagter, som lige skulle stå vagt den nat.

Gruppen der kalder sig "AVALANCHE" består af 4 medlemmer, hvor lederen Barret, en mand hvis ene arm er blevet udskiftet med en form for "Gatling Gun". Han vifter med armen, og signalere at en femte person skal skynde sig. Her bliver man så introduceret til spillets hovedperson Cloud Strife. Han er karakteriseret ved sit lilla outfit og gule strit hår (han har også en meget karakteristisk skuldreplade, men den daværende teknik gjorde, at man kun så den i sit fulde udspring i den allersidste kamp, spillet bød på). Han er en EX-"SOLDIER" og forlod denne organisation af ukendte årsager.

Her starter et af spil historiens nok største eventyr, hvor man følger Clouds jagt efter Sephirot og hans kamp imod Shinra og deres plan om at lægge planeten tør for Makro og derved overtage magten.

Hele historien er centreret omkring denne jagt, og fører dig som spiller igennem meget varierede byer, landskaber og flashbacks. Det hele giver mening og passer perfekt til din videre fremgang. At det er meget varieret kan nok bedst beskrives ved besøget i forlystelses parken, der udover forlystelser, indeholder alle de mini spil, du udsættes for gennem spillet. Denne park indeholder også Chocobo løb og et meget specielt fængsel hvor Barretbliver indhentet af fortiden.
Netop dette aspekt i historien er utroligt smukt, at hver figur du møder og får med på sit hold, har deres egen historie, som også flettes ind i den samlede historie omkring jagten på Sephirot og kampen imod Shinra.

Som spillet skrider frem, lærer man om det tur baserede kampsystem. Det virker klodset i starten og man synes det er irriterende at vente på at det bliver ens tur. Men efter nogle timer, så begynder det faktisk at virke, og er man for langsom med sine beslutninger, så bliver man straffet. Systemet indblander også de såkaldte "Limit-Breakes" hvor du, med en blæret sekvens, mange dobler din skade.

Materia systemet er en central del af dine kampe. Det består af en række "gems" du kan sætte i dine våben eller armor. Disse booster dine kamp evner og giver dig mulighed for at kaste magier, stjæle færdigheder, tilkalde overnaturlige kræfter, "booste" dine overlevelses chancer og give dine slag mere skade og andre "handy" ting. Men der er en hage ved hver materia. Noget-for-noget hedder det, og det betyder, at sætter du eksempelvis en magic materia i dit våben, så mister du HP og strenght, men får mere mana og magic damage. Dette gælder selvfølgelig også den anden vej.

Grafikmæssigt er spillet langt foran sin tid, og selv om der ikke er mange polygoner at spore på dine figurer, der render rundt med deres flade, firkantede hænder, så er det utroligt charmerende at se på. Men omgivelserne er en helt anden sag. De er nemlig billedlige smukke ærligt talt, og fungere strålende. Selvom de fleste steder er "billeder" så er de fyldt med mennesker, genstande, huse og andet som skaber liv i billedet, så du aldrig vil komme til at føle dig alene på planeten.
Grafikken lider ikke af irriterende nedsættelser i hastigheden, og selv i de heftigste kampe hvor skærmen godt kan blive fyldt med effekter og anden "lir", så drøner spillet bare af sted med stabil hastighed. Også diverse cut- scenes er utrolige at kigge på, og selv den dag idag, imponere de mig på den tekniske front.

Lyden er i en helt speciel klasse for sig selv. Blødende smukke temaer og effekter ligger baggrund til dit eventyr. Og den fungerer strålende, siden de både fænger og trænger ind under huden på dig, så du til sidst ikke kan lade være med at sidde og fløjte/nynne med. Også de elementære lydeffekter virker som de skal, og sjældent har et tema, spillet lige efter en vunden kamp, lydt så godt. Der er virkelig lagt sjæl i musikken, og det kan nemt høres.

Selve gameplayet i spillet strækker sig vidt. Lige fra små sekvenser hvor du skal lave "push-ups" for at vinde et hår diadem, til du køre på snowboard, til du skal sørge for, at Cloud ikke dør af kulde. Det spiller bare alt sammen, og man bliver meget glad, for den regelmæssige afveksling. Boss-encounters føles rigtige, og bosserne dør ikke bare lige uden videre. Der er kamp til stregen, og der kræves tit en god strategi, før de lægger sig i gulvet.

Grafik 8/10
Lyd 10/10
Historie 10/10
Gameplay 10/10

Hvis du er til fantasy, en storslået historie, massere af kampe på "gammeldags" vent-til-det-bliver-din-tur-før-du-må-slå og ellers bare savner et godt gardin RPG spil... så kan Final Fantasy VII anbefales.. og det er en STOR anbefaling.

Samlet karakter: 10/10
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10