Broken Sword: The Sleeping Dragon

Så har Revolution endnu engang dyppet fyldepennen i blækhuset og skrevet en mesterlig fortælling. Den engelske udvikler, der startede sine digitale eventyr på Amiga og pc med henholdsvis Lure of the Temptress og den dystopiske fremtidsthriller Beneath a Steel Sky, har langt om længe leveret det tredje kapitel, med undertitlen The Sleeping Dragon, i serien om den bragende ligetil amerikaner George Stobbart og den sofistikerede franske journalist Nicole Collard. Spilleren hvirvles endnu engang ind i et spindelvæv af bedrag, løgne og mord - alt sammen for at dække over nogle yderst skumle planer.

Som i de tidligere spil i serien er der ikke sparet på de historiske referencer. Revolution har altid haft næserne dybt begravet i de gamle tempelriddere, tussegamle pergamenter og længst forglemte skatte, og med The Sleeping Dragon vender udvikleren tilbage til tidligere materiale for at give det hele en knivspids salt mere. Hele herligheden sparkes i gang, da man som George Stobbard styrter ned med et fly, og efterfølgende begiver sig gennem junglen i jagten på en genial professor. Det hele fordrejes, og forviklinger, mord og skjulte dagsordener bliver hurtigt dagsordenen. Der er ganske enkelt ingen tvivl om, at det engelske team hverken i plottet eller i den medrivende dialog har ligget på den lade side. The Sleeping Dragon har stadig den spilmæssige tyngde forankret i den gode historie, og det er tydeligt, at udvikleren bare elsker at underholde med en god, gammeldags rutschebanetur, som vi kender dem fra både Sierras og Lucas Arts side.

Til gengæld har den grafiske side af spillet undergået noget af en forvandling. For i en tid, hvor håndtegnede 2D-landskaber for længst føles tusindvis af år gamle, har Charles Cecil og holdet været nødt til at trække vores nysgerrige duo ind i en farverigt og fuldendt 3D-univers. Kræfterne finder spillet i Criterions Renderware, der egner sig ganske godt til formålet, men som fra tid til anden også modarbejder de yderst stemningsfulde lokaliteter. For mens The Sleeping Dragon i glimt maner flotte, ekspansive og eksotiske landskaber frem, så hænder det også, at der zoomes for meget ind, og det viser sig, at detaljegraden ikke helt følger med. Det dræber den underfundige verden en smule. Det samme kan siges om loadetiden. Om det skyldes PlayStation 2-maskinens begrænsede hukommelse eller blot en reel mangel på teknisk forståelse, skal Gamereactor lade forblive usagt, men spillet loader alt for meget og alt for længe. Det er ganske enkelt dræbende, at man venter halve og hele minutter på at gå igennem en dør eller forlade Paris' travle gader.

Der er også tider, hvor et par andre tekniske fejl ødelægger muligheden for bl.a. at høre en samtale helt færdig. Nogle gange skæres det sidste ord i en sætning væk, mens en ny påbegyndes, og har man så ikke allieret sig med muligheden for at få undertekster på, så kan man godt miste et par vigtige informationer. Lip-sync'en er også fra tid til anden et lidt skæmmende element i The Sleeping Dragon, men det bliver aldrig rigtig katastrofalt. Det er dog synd, at det ikke er blevet pudset nok af.

Heldigvis er det største og nok vigtigste skridt taget på interface-siden, og her fungerer det seneste Broken Sword spil strålende. Modsat de tidligere spils Point 'n Click-mekanik, så er The Sleeping Dragon udstyret med et enkelt og intuitivt joypad-layout, der gør det muligt at rode og pille ved alt, uden at skulle anstrenge sig synderligt. Genstande kombineres og afprøves, uden at man bliver forvirret - eller irriteret. Selv nye genstande er lette at se på grund af Georges og Nicoles evne til at kigge efter dem og derved dreje hovedet. Lad os håbe, at fremtidige eventyrspil har sammen lette tilgang til styringen.

Heller ikke lydsiden er til at kimse ad. Her leveres stemmerne med en præcision og entusiasme, som gør mange andre udvikleres forsøg på at finde stemmetalenter frem til skamme. Også musikken hænger forræderisk godt sammen, og selvom den kun bruges på udvalgte steder, og i ganske få minutter, så er den med til at give hele spillet et strejf af filmmagi.

The Sleeping Dragon er kort sagt djævelsk godt skruet sammen og leverer den portion eventyr, som fans er blevet vant til fra Revolutions side. At spillet så ikke helt når de grafiske højder som tidligere, det er ærgerligt, men det er absolut ikke nok til at flå et par medaljer af jakken for. Gamereactor har endnu engang befundet sig godt til rette i den veldrejede og underfundige historie, og vi glæder os allerede godt og grundigt til at blive underholdt af en evt. fortsættelse fra Charles Cecils kyndige hænder.