Bravely Default Flying Fairy HD Remaster

Det er hele 12 år siden, jeg sidst spillede Bravely Default til Nintendo 3DS. Bag den mærkelige titel gemte der sig et ret traditionelt japansk rollespil med et helt fænomenalt kampsystem. Bravely Default Flying Fairy HD Remaster er derfor et ret nostalgisk gensyn, nu hvor det er udkommet til Switch 2 i en remastered udgave.

Da Bravely Default oprindeligt blev udgivet i Japan i 2012, var det med ambitionen om at skabe et klassisk Final Fantasy. Faktisk hed spillet oprindeligt Final Fantasy: 4 Heroes of Light 2, men skiftede navn under udviklingen. Det kan mærkes, men på den gode måde. Der bliver ikke jagtet trends og gimmicks, og på mange måder føles dette mere som Final Fantasy end eksempelvis Final Fantasy XV og XVI. Jeg vil gå så langt som til at kalde det en kærlighedserklæring til Square Enix' ældre titler.

Historien om Tiz, Agnès, Ringabel og Edea er fuld af de klassiske ingredienser, som dem med minder fra Final Fantasy's pixel-æra med sikkerhed vil genkende: Fire helte (hvoraf den ene er en ung fyr med verdens skæbne på sine skuldre), krystaller, og en truende katastrofe. Det er genkendeligt, men aldrig kedeligt takket være velskrevet dialog, uventede drejninger og stærk karakterudvikling. Jeg blev hurtigt mindet om, hvorfor jeg holdt så meget af Ringabel og Edea, hvis personlige konflikter og vittige replikker letter den ellers ret alvorlige tone.

Det er som nævnt i kampene, at Bravely Default virkelig brillerer, og det var især derfor, at spillet blev så rost i sin tid. Udviklerne har designet et turbaseret system, som fuldstændig vender op og ned på den måde, man normalt kæmper på i genren. Twistet er, at hver karakter i din gruppe kan "låne" fremtidige runder eller "gemme" deres nuværende. Det betyder, at hvis du tror, at du kan feje fjenden væk med det samme, kan du bruge op til fire runder på én gang. Bum, bum, bum, bum. Men tager du fejl? Ja, så står du der, ude af stand til at handle, mens fjenden får fire runder til at smadre dig i stedet. Og Bravely Default er ikke et særligt nemt spil, så hovmod står virkelig for fald.

Men det virker også den anden vej rundt. Hvis du vælger at spille defensivt og opbygge runder i stedet, vil dine figurer gå i forsvarsmode, og når du føler, at tiden er inde, kan du eksplodere med et helt artilleri af angreb. Fire figurer, fire runder hver, seksten eksplosioner i træk! Det er så tilfredsstillende, at det næsten burde være ulovligt.

Læg dertil et genialt jobsystem, som giver dig mulighed for at kombinere to forskellige klasser, blande færdigheder og opbygge dine egne strategier (lidt i stil med Final Fantasy V), og det bliver direkte vanedannende. Vil du have, at din helbredende magiker også skal kunne bruge magiske sværd? Eller at din tyv skal have adgang til mørk magi? Det er ikke noget problem. Friheden er imponerende, og systemet belønner kreativitet og gør det sjovt at lege med karaktererne.

Hvordan er så selve remasteren? To skærme bliver til én, men omvendt er der unægtelig en vis forskel i ydeevnen mellem Nintendo 3DS og Switch 2.

Baggrundene er smukt håndmalede og er tilsyneladende blevet genskabt til den højere opløsning. Selv om stilen er enkel og tydeligt minder om Nintendo 3DS-originalen, er den aldrig primitiv, og den lidt enklere grafik gør også alting klarere og mindre omstændigt, hvilket jeg sætter pris på. Jeg kan også godt lide, at man stadig kan se spillets oprindelse, og det er rart for dem, der spillede originalen, at kunne genkende stilen. Karaktermodellerne har også fået en overhaling, selv om animationsarbejdet godt kunne have trængt til lidt mere kærlighed.

De to skærme fra den oprindelige udgivelse er blevet smart lagt sammen med funktioner, der er flyttet rundt, og nye menuer, der aldrig kommer i vejen. Der er endda tilføjet små finesser som at kunne løbe uden at trykke på en knap og en Heal All-funktion. Alt i alt solide quality-of-life forbedringer hele vejen rundt.

Jeg vil også gerne fremhæve soundtracket, som var helt fantastisk allerede til Nintendo 3DS med alt fra bombastiske kamptemaer til melankolske klaverstykker. At høre det i højkvalitets stereoformat er faktisk et af højdepunkterne i denne remaster, og jeg vil spontant rangere det som et af de bedste nogensinde, når vi taler om japanske rollespil.

Desværre er der ikke meget andet nyt i denne remaster, som er lidt for spartansk designet. Bravely Default Flying Fairy HD Remaster byder ikke på noget nyt materiale ud over to minispil, der bruges til at låse op for valuta til en slags mikrotransaktioner (der bruges ikke rigtige penge, så du kan være helt rolig).

Minispillene hedder Luxencheer Rhythm Catch og Ringabel's Panic Cruise. Førstnævnte er et simpelt rytmebaseret spil, og sidstnævnte giver dig mulighed for at styre et luftskib. Begge er baseret på at bruge Joy-Con 2 som mus, men der er ikke megen belønning og derfor meget grind, hvis du vil låse op for alt. En tilgang, jeg ikke er helt vild med, da jeg gerne vil bruge min tid på rollespil og ikke på at gennemføre minispil igen og igen.

Men alligevel. Det faktum, at jeg faktisk nød at spille et 13 år gammelt rollespil, som også har fået to fantastiske efterfølgere, siger noget om, hvor underholdende Bravely Default Flying Fairy HD Remaster er. Det kunne godt have brugt noget nyt indhold, og den smule nyt, der er, er desværre ikke af særlig høj kvalitet. Men vi taler stadig om et førsteklasses eventyr, som fans af klassiske JRPG's vil elske.