Selvom Kim var fint tilfreds med Borderlands-filmen, så er den overvældende kritiske konsensus ret så negativ, og ikke nok med det, filmen står til at blive et massivt flop i biograferne. Faktisk kan det gå hen og blive et af de største flops nogensinde, når man samler det samlede antal kroner og ører fra biograferne og budgettet.
Variety kan rapportere at filmen har samlet lidt over $10 millioner ind. Det er henover den første weekend, og herfra vil tempoet for alvor falde, særligt når andre nye film lander og konkurrerer direkte.
Men det er imod et budget der lader til at være $115 millioner for selve produktionen, og det kan så noget nær fordobles hvis marketingsomkostningerne skal tages med i den samlede vurdering.
Variety noterer at hvis ikke tempoet forøges, så kan filmen gå hen og blive et af de største biografflops nogensinde.