Borderlands 2

Denne anmeldelse dækker PS Vita-udgaven af Borderlands 2, for anmeldelsen af spillet til de stationære konsoller og PC, samt mere om selve historien, læs denne tekst hvor Thomas kvitterer med 9/10.

For omkring syv år siden var jeg hooked på World of Warcraft. Det var ikke usædvanligt for mig at bruge 14 timer dagligt på spillet. Det betød naturligvis også, at jeg måtte være kreativ, når det kom til at give mig selv chancer for at spille. Jeg endte med at tether et mobilsignal til en syv tommer bærbar PC, når jeg var væk fra hjemmet. Det var ikke kønt. Framerates på 10-30 billeder i sekundet, grafik der var kantet og mudret og manglende adgang til noget af indholdet, da den stakkels netbook ganske enkelt ikke kunne præstere bedre. Det gjorde dog ikke meget, for bare det lige at kunne suse ind i spillet og snuppe lidt loot eller omarrangere mine tasker var nok til at jeg nød at forlænge spiloplevelsen til udenfor hjemmet.

Du har sikkert gættet hvorfor jeg taler om World of Warcraft, afhængighed af loot og de kompromisser, man som spiller er villig til at indgå for at kunne fortsætte spillet andre steder end i ens hjemmebase. Nøjagtig de samme aberdabeis gør sig nemlig gældende for Borderlands 2 til PS Vita.

Du får næsten alle udvidelserne med i pakken, men Tiny Tina's Assault on Dragon's Keep og Sir Hammerlock's Big Game Hunt følger ikke med, det gør til gengæld alle de andre udvidelser, inklusiv to nye klasser. Apropos to. Du kan ikke spille fire spillere længere, så det er kun dig og en ven, der kan begive jer ud på eventyr i co-op. Med de nye klasser kan I så til gengæld vælge mellem de fire oprindelige figurer, det vil sige turret-specialisten, sniper-fætteren med skarpe knive, crowd control-freaken og den Rambo-lignende brutus. Derudover får du adgang til mechromanceren og hendes mange dødsgadgets samt Psychos aggressive økse-tendenser. Altså seks figurer i galleriet og et tons af udvidelser udover hovedspillet. Til en pris på under 200 kroner er det ret godt gået.

Mængden af indhold kan man således ikke klage over. Der er let hundrede af timer gemt også i den håndholdte udgave. En fantasillion forskellige typer loot og et hav af sidemissioner at hygge sig med, som vi kender det fra Borderlands-serien. Faktisk kan man sige, at længden af de mindre missioner er perfekt til håndholdt gaming. Det føles ikke så repetitivt at snuppe disse, når man spiller i kortere sessioner, hvilket er herligt. Desværre er der en del andet, der i sidste ende spænder ben for oplevelsen.

For det første er det åbenbart gået hurtigt med konverteringen, hvilket allerede er tydeligt på start-skærmen. En nærmest mikroskospisk linje beder dig om at "trykke start", det ser fnidret og ulæseligt ud. Det samme gælder dele af menuerne, som, hvis man vælger at at bruge touch, er tæt på umulige at ramme. Det er alligevel til at leve med, for meget andet virker ganske nydeligt.

De manglende skulderknapper er fint erstattet af bagsiden af Vitaen, hvor den ene halvdel får dig til at spurte, mens den anden lader dig foretage nærkampsangreb. En del af hovedskærmen lader dig eksempelvis opsætte turrets. Vi kommer ikke udenom at Borderlands har mange ting at holde styr på, men de fire manglende knapper er nu engang hardwarens skyld og ikke udviklerens.

Frameraten er dog udviklerens ansvar. En del detaljer er fjernet i grafikken for at opnå en hæderlig hastighed, men uden det store resultat. Således får jeg allerede efter få timers spil hovedpine af at forsøge at ignorere de konstante dyk i frameraten. Den er desværre alt andet end stabil, og på en god dag med medvind, få fjender og godt humør når den måske de 30 billeder i sekundet, men det sker ikke ofte. Det går desværre ud over spilbarheden. At sigte i et skydespil med en ustabil framerate er nok til at få selv voksne lommesoldater til at græde.

Til gengæld kan man vælge at uploade (eller downloade) ens figurer fra det rigtige spil, og dermed få sig et Borderlands-fix på farten, og det er måske nok for de loot-afhængige af jer.

Konklusionen på PS Vita-udgaven er desværre: godkendt til småfiflerier og lidt hyggegaming i Pandoras barske verden, men langt fra et bevis på hvor godt skydespil kan fungere på PS Vita. For de eksempler bør du stadig kigge i retning af Killzone: Mercenary eller Unit 13.