Enkelhed har mange gange vist sig at være formlen til et godt og holdbart spil, her er der ikke kun tale om computerspil, men så sandelig også de traditionelle brætspil og Bomberman er ingen undtagelse, for det kan næsten ikke blive mere enkelt. Du skal med kanonkugleformede bomber få bombarderet dine modstandere til en pulversubstans, på en slags arenaagtig bane, og det er kort sagt hamrende morsomt.
Bomberman's historie strækker sig mange år tilbage og der er udkommet en del forskellige udgaver af spillet gennem tiden til både pc, Sega og Nintendo. I sommers udkom f.eks. Atomic Bomberman til pc, men nu er det altså Sony Playstation der er kommet for tur med Bomberman World.
Bomberman World er ligesom forgængerne sødt, men samtidig ubarmhjertigt og brutalt. Man kan vælge at spille spillet som, Normal game, Battle game eller Challenge game, hver byder på sine udfordringer.
Normal game er spillet i single player mode, hvor det følger en historie. Du skal som Bomberman sørge for at bringe orden tilbage i Solsystemet og uskadeliggøre The Dark Force Bombers, der er undsluppet fra fængsel og nu har besat flere af planeterne i vores solsystem ved hjælp af nogle magiske kræfter fra elementerne jord, luft, ild og vand. Single mode byder på i alt 25 baner, som udspiller sig i fem forskellige verdener, først på de fire planeter og til sidst ude i rummet, hvor du fra hver femte bane ryger videre til næste verden. I slutningen af hver verden skal du så op at kæmpe mod den Force Bombers, der hersker over den planet, du er på.
Så er der selve Bomberman's hjerte, battle mode, eller multiplayer mode, kald det hvad du vil. Det er her Bomberman World scorer de helt store point. Her er ikke de store ændringer og sådan skal det også være, en lille ændring er dog, at man selv kan bestemme, hvilke power-ups man skal kunne finde på banen og hvor mange der skal være af dem og det er faktisk alle tiders, for på den måde får man indflydelse på hvor voldelig matchen bliver. Man kan også vælge mellem otte forskellige karakterer i multiplayer, f.eks. en Bomber Ninja eller en Bomber Monk osv., hver har sine evner, altså de har nogle bestemte power-ups, fra start, som de andre først skal ud at finde, før de får de samme evner.
Som det sidste kan man vælge at spille Challenge mode. Dette er som ordet siger en udfordringsdel, hvor man kan teste sig selv i sine færdigheder og se, hvor god man er til spillet, enten ved at sætte en lav tidsgrænse eller ved at give sig selv et begrænset antal power-ups til at gennemføre banen med.
Grafikken har i bombermanspillene ikke været det der gjorde spillet til noget der rykkede, og det er da heller ikke tilfældet i Bomberman World, grafikken er blød og sød, men ikke noget vildt, Hudson har dog syslet lidt med det tredimensionelle. Det er bare ikke lykkedes særlig godt. Man ser banerne skråt oppefra, hvilket gør at man bliver forvirret over, hvor de forskellige ting er placeret og dette kan f.eks. resultere i at man nogle gange tror, man står i sikkerhed for en bombe og så gør man det alligevel ikke. Dette er dog kun et problem i starten, og man vender sig rimelig hurtigt til det.
Lyden er som grafikken, blød og sød, og passer godt ind i spillet og er til at holde ud at høre på for dem, som sidder klistret foran skærmen, men for alle andre i rummet og nærliggende rum, anbefales der kraftigt ørepropper.
Hudson har med Bomberman World, tilføjet spillet nogle flere power-ups, hvor det nu foruden de traditionelle, long blast, punching gloves osv. nu er kommet nogle jelly bombs og meget andet guf til at gøre livet surt for ens modstandere.
Alt er dog ved det gamle, og de forbedringer, der er kommet har bestemt, ikke gjort Bomberman dårligere, tværtimod. Spillet er blevet endnu en tand mere raffineret, dog ikke på den tekniske side, hvor der har været ændringer, man godt kunne have været foruden, bl.a. det nye viewport, hvor på man ser banerne.