Blur

Til mulig ærgrelse for mange, får man altså ikke Nintendos svar på lufthavnsskyderierne i Call of Duty: Modern Warfare 2, men derimod Bizarre Creations seneste guldklump og forsøg på en kartræser, der med garanti nok skal vække lige så stor begejstring.

Blur kan let forveksles med et simulationsspil. Områderne, de store bilmærker og den lette og elegante kontrol over bilerne vidner nemlig om en oplevelse, der ikke findes i øvrige kartspil. Små indskud som det at, skade på bilen tærer på dens ydeevne og udseende, narrer mig et øjeblik til at tro, at Blur ikke er hvad det udgiver sig for at være.

Ind træder et bredt arsenal af våben og andet godt, der på bedste Mario Kart-manér kan samles op på banen. Som forventet er gamle klassikere som miner, varmesøgende missiler og fartforøgende nitro inkluderet, men der er også gjort plads til nye og spændende tilføjelser i form af Barge, der udsender en chokbølge rundt om ejeren og Shock, der skaber tre alt-bremsende EMP-felter.

Hver af de otte evner har flere funktioner, der enten kan bruges defensivt eller offensivt. Tricket ligger dermed ikke i at score de bedste power-ups, men både at bruge og time dem rigtigt. Disse power-ups kan kombineres med modifikationer, der bedst af alt kan sammenlignes med de velkendte perks fra Call of Duty: Modern Warfare-serien. Disse mods kan bruges til at styrke ens chancer ude på banen, blandt andet ved at lade en starte hvert løb med en power-up, styrke ens skjold eller sågar oppe missilernes sprængkraft.

Single-player optager mig sjældent særligt længe ad gangen i bilspil, men ikke desto mindre har jeg i lige så høj grad været fascineret af at spille mod computeren, som jeg har nydt at begive mig ud på de virtuelle gader og ræse mod andre spillere.

Spillets karrieredel byder på et væld af udfordringer og fungerer som en udmærket forløber til onlinedelen. I takt med at man vinder løb og opfylder banespecifikke opgaver, vil man blive belønnet med såkaldte lys, der skal bruges for at komme videre i spillet. Der låses hurtigt op for nye baner, og det føles altid som om der er et væld af sager at gå i krig med.

Karrieredelen dækker over tre primære spiltyper. Race byder på en række heftige løb mod 19 computerstyrede modstandere. I Destruction ligger fokus i at smadre så mange fjender som muligt, for at score point. Ens største modstander er tiden, da man skal ramme tilstrækkeligt med biler for at holde uret kørende. Den sidste spiltype, Checkpoint, lægger en dæmper på eksplosiviteten og lokker i stedet spilleren til at passere en række checkpoints i god tid. Checkpoint er uden tvivl noget af det sværeste, men samtidig også et dejligt afbræk fra de mange power-ups og rivaliserende biler. Man får for alvor lov at lære sine biler at kende, og samtidig er der plads til at nyde den gode og flydende styring i spillet.

For at låse op for nye biler, modifikationer og farvepaletter kræver det, at man stiger i level, og for at stige i level skal der høstes en masse fans. Fans optjenes blandt andet ved at yde god modstand på banen og klare de ofte vanvittigt stressende, men samtidig vældigt tilfredsstillende fan-runs og fan-demands. Fan-runs er inkluderede i alle baner og stiller hver gang spilleren overfor en håndfuld ringe der skal krydses på tid. Fan-demands er en række små, sjove og til tider svære krav, der skal opfyldes på tid. Blandt de mere nævneværdige finder man kravet om at skulle skubbe en spiller udover en bestemt kløft, kun ved hjælp af nitro, eller at skulle nå en vis topfart.

Noget af det mest plausible ved hele spillet er Bizarre Creations evne til at få alt til at se så glitrende smukt og uskyldigt ud, men samtidig kan det også være kilde til klagende tilråb. For de mange baner er nemlig i de fleste tilfælde voldsomt flotte at drøne igennem, men til tider svære at gennemskue og danne et overblik over på grund af de mange effekter, og i et spil som Blur er det ganske simpelt det selv samme overblik, eller mangel på samme, der enten kan være skyld i en sejr eller et nederlag.

Det handler nemlig om at dække sin bil fra alle ender. Det kan let komme til at føles hektisk, når der flyver missiler omme bagfra, mens en mine hastigt nærmer sig fra fronten og et eventuelt angreb pludselig rammer fra siden. Det er her det fænomenale bakspejl træder ind i billedet. Det kan godt virke noget så tåbeligt, at jeg priser en udvikler for at have inkluderet et bakspejl i spillet, men sammen med de hjælpende angrebslyde, så gør det at man pludselig har en chance for at undvige de mange angreb.

Det er dog Blurs onlinedel, der formår at hive de største plusser med hjem. I takt med at man stiger i level, vil man låse op for en masse herlige og voldsomt hektiske game modes, herunder perler som holdløb, 20-mands alle mod alle og Motor Mash. Sidstnævnte kan let sammenlignes med en krydsning mellem Twisted Metal og Flatout, da målet er at smadre samtlige 19 modstandere i en kæmpe arena. Det er sjældent man får lov at overleve meget mere end et halvt minut, men til gengæld er det 30 helt og aldeles eksplosive og meget underholdende sekunder.

Onlinedelen er på mange måder en stor kærlighedserklæring til Call of Duty: Modern Warfare, da der ligger stor fokus på at klare samtlige challenges. Disse challenges dækker over noget så simpelt som at bruge sine power-ups et bestemt antal gange, men også mere udfordrende opgaver, hvor der eksempelvis indgydes en lyst til at bruge de forskellige våben på mere kreative manerer.

Er det ikke de mange challenges der lokker, så er det muligheden for at score flere fans. Man belønnes for selv de mindste ting, så selv om man ikke vinder de enkelte ræs, er det ikke ensbetydende med at man går tomhændet derfra. Der er altid en masse at hive med hjem, hvilket giver et godt incitament for lige at nuppe et enkelt løb mere. Det er vanedannende som bare pokker.

Blur har dog et problem. Det store minus skal findes i spillets split-screen mode, der ganske vist tillader op til fire spillere at ræse mod hinanden, men det er som om udviklerne helt har glemt alt om den. For det er som om der ikke er noget at komme efter. Alle biler og mods er på forhånd tilgængelige og det betyder at den ellers så lækre drivkraft, jeg har kunne nyde godt af i både single- og multiplayer er pist væk. Nok kan man indbyrdes lave en konkurrence om hvem der kan samle flest fans i løbet af et ræs, men de har intet at sige.

De tilvundne fans giver ikke nogen fordel over modstanderne, ingen erfaringspoint eller noget i den dur. De er der bare og fungerer som tomrum, præcis ligesom split-screen i sig selv gør. Det er virkelig en skam, for det afvikles helt problemfrit, præcis ligesom når man spiller online. Det er også meget mærkværdigt, at man vælger at skille sig af med bakspejlet i split-screen, for det gør i det hele taget ikke andet end at fjerne det ellers så gode overblik man havde i løbene.

Spillet er blevet afprøvet på både PC og Playstation 3. Der er ingen mærkbare forskelle i de to versioner, altså med undtagelse af en højere opløsning på computer (og splitscreen-mulighed på alle!). Det falder altså alt sammen ud i om man bedst kan lide at sidde i sofaen med sin Playstation 3 eller Xbox 360, eller om man foretrækker at bruge det gode gamle tastetur (som i øvrigt fungerer helt glimrende).

Blur er et af de spil jeg får svært ved at slippe igen. Det dybe onlinespil og de til tider ekstremt kaotiske kampe formår at holde mig fastspændt i sædet, og det er som om adrenalintilførslen ingen ende vil tage. Banedesignet er på ingen måde unikt, men det er som om den visuelle stil, den helt fantastiske fartfornemmelse og den generelle køreglæde lader til at feje de negative punkter til side. Var du tilfreds med den åbne beta af spillet, og har du hang til mere af samme skuffe, så vil jeg anbefale dig at opsøge din nærmeste spilpusher med det samme.