Nervøsitetens Magt

Jeg fandt lige noget, som jeg skrev i 2007 efter jeg havde haft kræft. Måske I har kæmpet med noget, som har eller stadigvæk fylder i jeres liv.

I går skulle jeg til kontrol på sygehuset. Det skal jeg de næste 5 år nu, pga. jeg som sagt har haft kræft. Lige pludselig slår det bare ned i en, og man begynder at tænke alt for meget. Man ved godt, at kræften er væk, men alligevel begynder der at melde sig en masse dumme tanker i ens hoved. Er kræften kommet tilbage? Hvorfor har man nu ondt der? Det er sådan nogen spørgsmål, man prøver at lade være med at tænke på, men det kan være svært. Især lige op til ens kontrolbesøg.

Jeg personligt går ikke og tænker over til hverdag, om jeg har fået kræft igen. Selvfølgelig kan tanken lige strejfe en, men den bliver hurtigt glemt igen. Til hverdag er der så mange forskellige andre ting og sager, som optager en. Det begynder bare at vende, når datoen nærmer sig, og man skal op og snakke med lægen. Jeg får som regel ondt i min ene raske testikel, selvom jeg ved, at mange af de smerter udelukkende er skabt af min egen nervøsitet. Smerter jeg tænker så meget over, at de bliver virkelige. Mennesket er jo i stand til at gøre sig selv syg, ved at koncentrere sig så meget om en smerte som faktisk slet ikke eksisterer, men bliver virkeliggjort af personens egen besættelse af sygdommen.

Derfor har jeg de gange til kontrolbesøget, haft ondt i min testikel fordi jeg er så bange for, at den nu også er blevet ramt, og skal fjernes. Når så lægen fortæller mig, at alt er i orden, og skal se ud, som det skal, så forsvinder smerten også igen. Så har jeg fået afkræftet mine værste forudanelser, og kan ånde lettet op. Men det er meget normalt at have det sådan. Folk der har haft kræft, og ved hvor hårdt det er at have med at gøre, er bange for at skulle gå det hele igennem en gang til. Det er en nervøsitet, der hele tiden vil være der, men som man kan lære at leve med, og på den måde opnå meget større ro i sjælen.