Dansk

Spin-offs i Kingdom Hearts serien (Blog 2/4)

Dette er nummer 2 ud af hvad der kommer til at blive 4 blog indlæg i alt.

Som tidliger nævnt så kommer jeg ikke til at fokuserer for meget på historien i serien. Min KH blog kommer til at handle primært om min oplevelse med gameplay med få kommentarer vedrørende fortællingen.

Med det sagt...

Let's get it rollin!

    

Det første spin-off i serien hed Chain of Memories og det startede faktisk oprindeligt som et Gameboy Advance spil. Jeg kan selv huske hvordan jeg var vildt forvirret da min ven påstod han havde Kingdom Hearts på sin GBA. Jeg smuttede en tur forbi ham og fik set spillet i aktion, ja jeg fik endda selv lige prøvet det hurtigt, men hold nu op det var sært.<br />
<br />
Jeg kunne ikke forstå hvad ideen med spillet egentlig var. Til dels så det ud som om man i store træk bare gik det første spil på playstation 2 igennem, men med et kamp system der var mere tur-baseret end action på mange punkter (og så alligevel ikke). Derudover virkede det også som om der var nogle nye ansigter med i historien så det virkede som en slags mærkelig reboot mere end noget andet.

Før jeg nogensinde overvejde at give det en chance skal vi faktisk spole helt frem til mine første år i 20erne (er 28 på nuværende tidspunkt) før jeg fik prøvet det. Der udkom nemlig en HD opdateret samling på Playstaion 3 hvor dette spil var indkluderet, men vent! Det var ikke et GBA spil.

Ser i, Kingdom Hearts spil udvikling er næsten lige så forvirrende som historien. På et tidspunkt efter det havde været ude på GBA besluttede Square Enix sig for at udgive en remake af Chain of Memories på Playstation 2 som var ekslusivt til Japan. Det er dette spil som blev genudigvet i en HD-opdateret version på Playstation 3 og som også kan spilles på PC i dag.

Men nok om historien bag spillets mærkelige oprindelse.

     

Selvom jeg har lovet mig selv ikke at tale for meget om historien er det alligevel vigtigt at pointerer noget omkring netop den. Spin-off titler er for det meste ment at skulle være en slags selvstændig fortælling fra den størrere fortælling. Det er en tradition som er ret påregnelig i næsten alle medier, men ikke i KHs tilfælde. Chain of Memories (som jeg nægter at forkorte som CoM); er faktisk en decideret 2er og er virkelig vigtig for helheds forståelsen af serien. Det er måske også derfor at mange hoppede af vognen fra denne serie. Det var vildt at starte toeren op og se at de var gået hele vejen med vigtigheden af det her "spin-off" spil.

Gameplay er egentlig reduceret til noget der minder mere om noget traditionelt tur-baseret final fantasy, men bevægelse er stadig frit og til dels vigtig for din overlevelse - særligt hvis du spiller det på den højeste sværhedsgrad.

Essensen af det her spil er faktisk så mærkeligt at mange fans af serien har valgt at kalde det for det værste ud af samtlige spil - Dog er jeg selv faktisk meget glad for det. Der er en hvis charme i at bygge sit eget dæk. I min seneste gennemspilling af Chain of Memories lærte jeg også hvor kraftfuld man kan blive ved at gøre brug af magiske combos - Noget som jeg aldrig gad at eksperimenterer med i mit oprindelige playthrough.

Chain of Memories er og forbliver noget der splitter vandende, men spørg du mig er det et godt spil som alle Kingdom Hearts fans bør prøve. Jeg råder på det kraftigeste at man forsøger første gang på standard og gør brug af den lettere sværhedsgrad til at få en bred forståelse af combo systemet og dét at bygge et godt dæk.

Nå, men videre til det næste.

     

Okay, så en anden ting jeg har glemt at nævne er at Kingdom Hearts er ikke kun mærkelig mht historien og gameplay, det er også titlerne der går amok engang imellem. Dette spil hed 358/2 days og skal åbenbart udtales således: Three-fifty-eight days over two.

Dette næste spil blev oprindeligt udgivet på Nintendo DS konsollen - Det blev også udgivet efter Kingdom Hearts 2.

Det her er lidt mere hen ad noget der ligner et typisk spin-off spil da historien langt fra er lige så vigtig som Chain of Memories. Man spiller faktisk slet ikke som Sora, men snarer som en ny helt ved navn Roxas og hans backstreet boys anime gang ved ny og næ.

Det her spil er så forfærdelig kedeligt både på gameplay front og historien. Jeg kan virkelig ikke fordrage det.

                              

Det er langt mere henad noget af det gameplay vi kender til fra Kingdom Hearts 1 og 2, men grundet at det var på Nintendo DS og at de gik hele vejen med 3D grafik (kæmpe fejl hvis du spørg mig) ja,det var sku noget lort for at sige det direkte. Lav opløsning på skærmen og dårlig styring samt et forfærdeligt irriterende kamera. Det var et helvede at komme igennem og jeg kan ærlig talt godt forstå at de aldrig forsøgte sig med at genudgive spillet selv og bare gav os en "film" med historien på den HD-samling man fik senere på diverse konsoller/PC.

                                        

Det er faktisk 358/2 Days' skyld at jeg aldrig fik købt Re:Coded.

Re:Coded var oprindeligt et spil udgivet på mobil, ekslusivt på det Japanske markede. Det blev så senere hen opdateret på Nintendo DS, men fandme nej om jeg skulle igennem endnu et middelmådigt Kingdom Hearts spil.

                 

Det er faktisk lidt ærgerligt, fordi Re:coded var et langt mere solidt og gennemført spil rent gameplay-mæssigt end 358/2 days efter hvad jeg har hørt fra andre. Men nok om kvalerne.

Det næste spil i rækken her bliver så Birth By Sleep. Et spil orpindeligt udgivet på Sony's Playstation Portable (PSP). Jeg ejede egentlig en PSP på daværende tidspunkt da det var nyt, men var langt mere interesseret i andre ting end spil og fik solgt min konsol samt min Birth By Sleep kopi som stadig var i plastikken. Mit barnlige hjerte havde købt det med hensigt i at få det oplevet, men det blev først til noget i sommeren 2021 via den PC HD port vi fik på Epic Games.<br />
<br />
                                   

Hvis Chain of Memories kan betragtes vigtigt for helhedsoplevelsen så er Birth By Sleep et spil der nærmest fortjente at få et faktisk fortløbende nummer i titlen da det er så ekstremt vigtigt. Det er nemlig oprindelses historien for den største skurk i historien hidtil! Og så var det fandme udgivet på en niche, håndholdt konsol (igen igen).

Spillet selv? Jo det er faktisk ret underholdende, men også virkelig smadret i balanceringen af din styrke. Det er både utrolig svært når det prøver, men også utrolig nemt hvis du ønsker det. I dette spil tog de combo systemet fra Chain of Memories, smed det tilbage i ovnen og færdigbagte skidtet. Det resulterede så i Action Commands. Ved tryk af ▲ knappen kan man gøre brug af en utrolig kraftig combo funktion og selvom man kan få røven på komedie ved brug mod bonus boss kampene så er resten af spillet latterliggjort med en smule viden for hvordan man installerer de her combos.

 

Det at det blev udgivet på en håndholdt konsol kan mærkes. Der er nogle yderst nybegynder-venlige frames på ens blokerings knap, selv på den høje sværhedsgrad. Generelt kan det godt virke lidt som om at spillet spiller sig selv.

Men dog vil jeg sige at det her virker ret godt i sidste ende. Birth By Sleep er en meget blandet pose, men det appellerede kraftigt til drengen i mig som helst spillede alt på den letteste sværhedsgrad - Dels fordi at store dele af spillet er så let at grind sig alt for stærk i, men også fordi det var meget mere anime-agtigt end disney.

Man spiller faktisk som tre nye figurer i serien - eller, det er ihvertfald første gang man så dem på daværende tidspunkt. Hele spillet er egentlig det man på engelsk kalder for en prequel. Når jeg nævner at det er endnu et vendingspunkt for serien så hentyder jeg egentlig til tonen i historien.

Alt bliver meget sentimentalt og en smule mere seriøs: Ja! Mere seriøst i en verden hvor du rejser blandt børnefilms figurer. Det bliver alt sammen lidt for følelsesladet og vores helte græder næsten i hver anden cutscene. Det virker ikke rigtig passende til serien, men om man tog imod det eller ej, så var dette tidspunktet i serien hvor det begyndte at ligne mere Final Fantasy end Disney.

Jeg vil lige til sidst få sagt vedrørende netop Birth By Sleep at det var en fornøjelse at lytte til Leonard Nimoy (Spock fra Star Trek) ligge stemme til skurken. Han gør et forrygende godt arbejde og det var også en af de sidste ting han fik gjort i livet. Mark Hamill (Luke Skywalker, Jokeren) ligger også stemme til en faderfigur for vores helte i spillet.

Så er det tid til det sidste spin-off som jeg faktisk har spillet i serien - Dream Drop Distance eller: Kingdom Hearts 3D. Det blev udgivet til 3DSen og ja det er selvfølgelig lidt af en gimmick. Endnu et håndholdt spil og jeg fik endda spillet det på dens originale platform, men også senere hen i den (meget dyre) port vi fik muliggjort via Epic Games.

           

Det her spil var forfriskende da det var nyt fordi det udkom på et tidspunkt hvor jeg ikke havde givet Kingdom Hearts serien opmærksomhed i mange år: og så var det helt nyt. Set i bagspejlet virker det som om at det blev skabt på et grundlag der skulle distancerer sig en smule fra Birth By Sleeps overdrevne drama: Og det lykkedes da også. Tonen er stadig en smule dyster, men langt fra hen ad det cirkus vi fik i førnævnte.

Jeg kan lige så godt sige det som det er - Gameplay er helt ude at skide. Der var en stor fokus på at give spilleren friheden til at bevæge sig meget vildere i dette spil og ja det lyder da godt på papiret, men! Man hopper og danser rundt på væggende, tagene og fjenderne allerede helt fra starten af. Det er en stærk kontrast sammenlignet med tidligere spil i serien hvor bare en smule frihed først kom senere i ens gennemspilning. Ting som dobbelt hop funktion og svæveflyvning er noget 3D griner højlydt af. Det er som om man skøjter rundt konstant i en storm af lys effekter og pixel bræk.

Så besluttede de sig også for at genoptage action command systemet, men det resulterer bare i at man bliver alt for stærk med meget lidt arbejde.

Smid en gang Digimon World (Pokémon er også et okay eksempel) hvor du gør brug af monstre til at kæmpe og forstærke dig ved din side - Tidsfrister på gameplay hvor du så efter udløben tid bliver smidt over i Riku's sko for at fortsætte hans del af historien - Og så har du Dream Drop Distance.

Historien er også virkelig vigtig i det store billede og det er så irriterende fordi spillet er virkelig ikke sjovt i længden. Ens evner skal også udvikles ud fra at du klør dine monstre på maven og det er bare alt sammen så dumt.

           

Det er godt nok en stor mundfuld, det er jeg klar over, men nu vil jeg også runde af og sige her til slut:<br />
<br />
Selvom der var en række sure opstød på vejen så vil jeg på det kraftigeste anbefale at man giver Chain of Memories samt Birth By Sleep en chance. De er begge to værdige tilføjelser til ens oplevelse med serien både på spil og historie fronten.

Næste spil i denne blog-serie kommer eksklusivt at omhandle Kingdom Hearts 2. Tak for denne gang.

HQ