Som en del af Nissans nye reklamekampagne for hvor fornuftigt godt det er med elbiler (pah!), har de udviklet verdens måske værste Out Run-klon , som har fået navnet Nismo Electric Racer Tokyo, hvor man kører en 8-bit bil og skal undgå modstanderbiler. Prøv: Gå!

Det slog mig under det ret kedelige UFC 315, at jeg savner det gamle UFC mere end nogensinde før, lige nu. Jeg hepper på Chuck Lidell, Rampage, Anderson Silva, Frank Mir, Brock Lesnar, Cain, Faber, Rich Franklin, Dan Hardy, Condit og alle de andre. Jeg savner UFC for 15 år siden, og så kom jeg på ideen om at skrive lidt om mine yndlingskæmpere i dag, i UFC. Her går nathink!

Mine tre yndlingskæmpere:

(1) Dustin Poirier

Diamanten® selv er altid underholdende, altid dejligt klog i interviews. Hans kampstil er for mig den perfekte blanding af teknisk alsidighed, voldsom kæbeklap og ren rutine, hvilket gør ham til min nummer et i dag. Jeg vil sørge lidt den dag (ret snart, tror jeg), når han går på pension.

(2) Max Holloway

Mængden af ren vold, som Max påfører ottekanten, hver gang han kæmper, er så rekordstor, at det er umuligt at sidde frem i sofaen og brøle af begejstret entusiasme. Jeg elsker Max' stil og kan også godt lide hans personlighed i alle hans interviews.

(3) Jon  Jones

Hvis jeg skulle nævne, hvad jeg anser for at være sportens "Greatest of all time", ville jeg vælge Bones Jones med det samme. Let. For selvom hans 12-til-6 albue i Hamills pande tæller som et "tab", har han ærligt talt aldrig tabt, og jeg håber virkelig, at han vil gå efter en sidste kamp mod Aspinall.

Mine tre mest søvnige krigere:

(1) Belal Muhammad

Hver gang han går til en kamp, bliver jeg så træt af hans indsats, at jeg næsten ikke kan holde mig fra at skylle, desværre. Da han mødte Leon første gang, anden gang, da han mødte Gilbert Burns og Maia... Det bliver ikke mere kedeligt, og dertil kommer, at han under interviews og pressekonferencer virker virkelig ultraforuroligende.

(2) Sean Strickland

Sean er selve personificeringen af "all talk, no show", fordi han taler mere lort og fornærmer sine modstandere mere end Rampage, Chael og Conor tilsammen, men så under kampen trækker han sig for det meste bare tilbage med et halvnervøst blik og laver den defensive philly-skalstil, som keder mig ud over al fornuft.

(3)  Dricus du Plessis

Han har bæltet, han er selvfølgelig meget god (duh) og han fremstår som en virkelig dejlig type i interviews, men jeg keder mig så forbandet når jeg ser på hans kampe. Den evige, næsten Keith Jardina-agtige stil er effektiv - Men intet bliver mere kedeligt, næsten.

Mojje hos ECG Custom Garage er selvfølgelig en super professionel i forhold til maleri og hans maleskole på Youtube er interessant, dybdegående, lærerig og lærerig. Jeg har set hvert eneste afsnit, og nu hvor han er kommet til afsnittet om maling af kulfiber, er der masser af genkendelsesfaktor her. Ikke mindst når han siger, at hvis man " begynder at klare kulfiber, vil man blive tvunget til at fortsætte i en absolut evighed" ( fordi materialet i sig selv lever og absorberer klar lak som en svamp. Det kan jeg selvfølgelig bevidne, da jeg har brugt dagen på at vådslibe overfladen af min GTAm bagvinge, igen og derefter polere. I næsten tre timer. Jeg malede den med 18 (!) lag Glasurit klarlak i Silco-sprøjten der i marts, fem mellemsand og masser af slutslibning, men selve materialet har ædt klarlak, hvilket betød, at det i går så klumpet ud igen. Bizart. Men-men... Nu er det færdigt. Igen. Gå!

Selvfølgelig ligner den kommende GTA-klon Mindseye ikke ligefrem GTA VI, hvis vi siger det. Den har heller aldrig haft til hensigt at konkurrere med den mest overdådige/længe ventede kulturproduktion nogensinde. I stedet er det målet for GTA III / GTA IV / GTA V-producenten Leslie Benzie at tilbyde en form for fusion mellem GTA IV og Watch Dogs, udviklet i Benzies eget spilskabelsesværktøj Everything, siden januar 2023. Og jeg kan godt lide det, jeg kan godt lide alt det gameplay , der vises og tror, det bliver underholdende. Generisk hovedperson til trods. Gå!

Det er så trist så trist, at Kung Fury: The Movie aldrig ser ud til at blive udgivet, da den blev færdiggjort allerede i efteråret 2019, men siden da har siddet fast i en svær juridisk tvist mellem et amerikansk produktionsselskab og en kinesisk investor. Der er nu "Sizzle Reel" på ti minutter, der er mere underholdende end noget, Lucasfilm/Marvel har udgivet i de sidste syv år tilsammen. Jeg elsker det her. Nørdet nostalgi, karate, 80'er-vrøvl, Arnold, hockeyklipninger, overdreven vold... Huga, så trist, at vi aldrig ser ud til at komme til at se nærmere på det her i sin helhed. Gå!