Dansk
Min tid som Professor i Fire Emblem: Three Houses

Min tid som Professor i Fire Emblem: Three Houses

Skrevet af manutdxdk den 13 august 2019 kl. 19:27

Jeg har efter at have spillet Fire Emblem Three Houses igennem første gang. Valgt at dele mine tanker omkring spillet, eller nok ligeså meget min begejstring. Der vil nok være nogle få spoilers i min blog, men jeg vil ikke spoile noget væsentlig fra historien, og jeg vil prøve at holde mig så meget fra spoilers af nogen art, som jeg kan.

Man spiller som en ung mand eller kvinde, som bliver ansat som professor på Garreg Mach Monastery Officers Academy. Man skal som professor, efter en kort introduktion til de studerende, vælge hvilket hus man vil være professor for. Der er tre muligheder. The Black Eagles, som består af elever fra The Adrestian Empire, og som ledes af Edelgard. The Blue Lions, som består af elever fra The Holy Kingdom of Faerghus, som ledes af Dimitri. Samt The Golden Deer, som består af elever fra The Leicester Alliance, som ledes af Claude. Mit eget valg faldt på Golden Deer.

Jeg vil ikke rigtigt komme ind på historien, da jeg gerne vil undgå spoilers. Men kort sagt, så starter det ud med at man er professor på akademiet. Hvad der herefter sker, kommer an på huset man har valgt. Jeg har selv kun spillet en af husene og er i gang med et andet, men baseret på mine oplevelser indtil videre, så er historien og de forskellige routes, skruet godt sammen.

Som professor er man underviser for en klasse, og som underviser har man mulighed for at forme sine elever. Dette gør sig meget gældende heri. Hver elev har nogle stats som fx styrke, magi, dexterity osv., samt en række egenskaber fx bueskydning, ridning og black magic. Stats udvikler sig som karaktererne stiger i level, og egenskaberne stiger ved undervisning, og når en person anvender fx et sværd. I princippet kan man forme eleverne og en selv, som man har lyst. Men som i virkeligheden er folk forskellige og er gode til forskellige ting. Nogle har et talent for magi, mens andre ikke har. Nogle er stærke, mens andre er bedre til magi. Selvom det er muligt at gøre som man vil, så er det ikke ligefrem en fordel at lave en, som er stærk til magi og svag defensivt om til en brawler, som kæmper med noget, som minder om knojern på steroider.
Men en klasse har jo sine begrænsninger, for der er jo et begrænset antal elever. Men dette er også til at komme uden om. På nær nogle få undtagelser, så er det nemlig muligt at rekruttere elever fra andre huse. Så mangler man fx en healer, en bueskytte eller en til frontlinjen, så er det bare med at skrue charmen på og komme i gang med at rekruttere.
Disse to aspekter gør, at man har rigtig mange muligheder for at tilpasse sit hold, som man vil. Nogle er selvfølgelig mere egnet til noget end andre, men man er ikke nødt til at gøre en bestemt karakter til noget, fordi man ikke umiddelbart har andre til at udfylde rollen. Og man er, på nær få undtagelser, heller ikke låst ude fra at bruge en karakter, bare fordi vedkommende starter i et andet hus.

En ændring fra tidligere spil i serien, som også er væsentlig, er at alt er voice acted. I modsætning til tidligere spil og fx Persona-serien, så er alt voice acted. Og jeg mener ALT. Historiescener, support samtaler, små samtaler med eleverne når man udforsker klostret, og selv små samtaler med unavngivne bipersoner er voice acted. Det gør altså bare en forskel at der er stemme på hele tiden, og at det er så er lige meget om det er en support samtale, eller bare en lille samtale med Bernie gennem hendes dør.

Ændringen til et kalendersystem a la det i Persona, er også et plus. Det giver begrænsninger men samtidig konstant fremskridt. Et kapitel er nu en måned. Mandag til lørdag bruges på undervisning, og søndag er en fridag, som kan bruges på fire forskellige ting. At udforske klostret, hvor man kan klare små side quests og forbedre forholdet til sine elever. Kamp, som giver xp. Seminarer, hvor man kan forbedre nogle egenskaber hos en selv og en håndfuld interesserede studerende. Eller man kan slappe af. Dette gør at man er nødt til at planlægge sin tid.

Derudover skal karaktererne også have ros. På trods af at der er mange, så mangler de ikke umiddelbart dybde. Har da også oplevet et par karakterer som overraskede mig positivt bl.a. Raphael og Hilda. Raphael som ved første øjekast minder om det klassiske småt begavede muskelbundt, viser sig at være utroligt positiv og en som vil alle det bedste, specielt hans lillesøster. Og Hilda virker til at være snot forkælet og virkeligt arbejdssky, men har også mere gemt i sig.

Jeg har haft en rigtigt god tur til Fodlan og det er absolut ikke sidste gang at jeg tager dertil. Det er et fantastisk spil. Intelligent Systems har formået at lave et af de absolut bedste Nintendo-spil til dato, hvis ikke det bedste, og det er et af de bedste spil jeg har spillet længe. Ingen tvivl om at det er et 10-tal, baseret på det jeg har oplevet indtil nu.

HQ