Dansk
Blog

Steam udsalg er en skuffelse

Glædelig jul, folkens. Titlen siger vist det hele: Steams juleudsalg er ikke længere, hvad det har været. Det lyder måske kvalmt at være nostalgisk omkring forbrugsvaner og købstraditioner. I det store hele har jeg rigeligt med spil at kaste mig over, men det er næsten mere princippet i det. Tag nu et spil som Dawn of War, det første i serien. Ældgammelt strategispil fra 2004. Hvilken besparelse kan jeg få på spillet? 66 procent! Det mest imponerende jeg har set, er halv pris på The New Colossus, men det er vist desværre et udtryk for dårlige salgstal.

Styrken ved udsalget har altid været de der så-billigt-det-er-næsten-gratis tilbud. Ikke længere. Ingen prisnedsættelser på 90% eller kæmpepakker for en skilling. Mange af dem har jeg ganske givet allerede købt. Men i en tid hvor man kan leje, streame, abonnere spil eller købe dem adskillige andre steder, på andre platforme, virker Steams eget udsalg noget tilbagestående. Men måske er det netop grunden: hvorfor sætte store tilbud på højkant, når folk kan købe spillene så mange andre steder? Jeg ved det ikke.

Har du fundet noget af værdi på Steam i denne omgang? Har jeg overset et uimodståeligt tilbud?

HQ