Dansk
Blog

En weekend uden (be)sværd

Destiny 2 har fået sin første udvidelsespakke. Hvor er anmeldelsen? Jeg er på sagen. I den forbindelse er der blevet tilføjet et nyt våben. Et våben, der med laserstråler - ikke penselstrøg - allerede har forfattet sin blodige legende i spillets historie. Det drejer sig om den exceptionelle 'Prometheus Lens'. Og vi har i sandhed stjålet ilden fra Bungie, vores middelmådige guddomme. Våbnet er interessant af flere grunde. For det første, er det en såkaldt 'Tracer Rifle', en sjælden kategori af våben som ikke affyrer projektiler, men derimod én kontinuerlig varmestråle. Forestil dig en laser pointer på steroider. For det andet er våbnets sjældenhedsgrad 'Exotic', hvilket betyder at riflen, i hvert fald i teorien, skal være svær at få fat i.

For det tredje er den pisse fucking broken mega OP lol nerf plz

Okay, så våbnet er vanvittigt godt i Crucible, Destiny 2's spiller-mod-spiller modul. Sådan, virkelig, virkelig godt. Prometheus Lens er meget præcis og på grund af den vedvarende stråle har man en stærk fornemmelse af, om man rammer fjenden eller ej. Aldrig har et skydespil føltes så meget som point-and-click. Jo længere man holder aftrækkeren i bund, desto mere skade forårsager våbnet. Vildere endnu, så udvider våbnets skadesradius sig gradvist. Løb den nærdøde fjende lige i dækning om hjørnet? Skyd lidt ved siden af og ram ham alligevel. Nå ja, og så giver våbnet alt, alt for meget skade. Hvor godt er det? Så godt at spillere lige nu helt undlader at opsamle Heavy-ammunition, den ellers så eftertragtede kasse forstærkninger som åbner op for det tunge skyts.

Deraf titlen. Jeg plejer altid at bruge sværd, en anden ubalanceret våbenkategori. Jeg er en del af problemet, men det er jo sjovt. Bare ikke i denne weekend. Sten slår saks og laser pointer slår sværd.

Bungie er selvfølgelig opmærksomme på problemet. Deres midlertidige løsning? Hvad med, om alle havde adgang til det vanvittige våben? Så er det ikke længere en håndfuld heldige spillere som kan gå amok i Crucible - alle kan! I hvert fald hvis du er level 20 og kender til Xúr. Det er til grin. Men at noget er til grin, kan betyde to ting. Det kan være tragisk eller det kan være komisk. Ingen latterliggørelse uden latter. I et makroperspektiv er det svært ikke se hele skandalen som symptomatisk på Bungie's halve løsninger og den lemfældige måde de tilgår deres spiludvikling på. I mikroperspektiv er det et humoristisk cluster fuck som illustrerer flere interessante ting:
1. Et enkelt, ukurant fremmedlegeme kan totalt forstyrre det system der blevet indarbejdet i.
2. Midlertidige løsninger kan åbne op for helt nye situationer og problemer.
3. Hvis vi får tilbuddet om at blive lige så stærke som vores modstandere, selv hvis vi dermed yderligere bidrager til problemet, så vælger vi sgu alligevel atombomben. Mutually assured destruction, folkens.

Og så videre. Så der har I det: Crucible er blevet transformeret om til et rave party af den slags hvor halvdelen af festgæsterne bliver permanent blændet af de vanvittige laserlys og stroboskopeffekter. Det forfærdeligt og helt fantastisk. Uanset hvad, så er Prometheus Lens et godt eksempel på hvor hurtigt et spilfællesskab kan tilpasse sig en åbenlyst problematisk situation - og hvor langsomme eller besynderlige udviklerne kan være i deres respons.

HQ