Europamesterskabet i fodbold er lige om hjørnet, og for at fejre det kommende mesterskab har vi lavet en liga på holdet.dk, hvor vi alle kan stille vores eget hold, og alt efter hvordan de spillere vi hver især har købt klarer sig i EU-kampene, jo bedre bliver holdet vurderet.
Gå ind og stil dit hold med følgende oplysninger:
Gruppespils navn: Gamereactor Football Shenanigans
Kodeord: IDDQD2016
Vi regner med at der bliver en ret heftig konkurrence ud af det, men hvem ender med at triumfere, hvem kender de bedste fodboldspillere lige nu? Lad os finde ud af det!
The Witcher 3: Wild Hunt er et fantastisk rollespil, det tror jeg vist ikke der kan herske nogen tvivl om. Spillet vandt vores Game of the Year sidste år, og det er jeg ganske stolt af at sige. Vi elsker det alle her på kontoret, men der er en ting som vi nærmest er begyndt at elske mere - Gwent! Gwent er spillets in-game-kortspil, der hurtigt kan blive en besættelse hvis man lader det overtage. Geralt kan nemlig samle kort til hans samling omkring i spilverdenen, og Gwent er hurtigt blevet en af de primære grunde til, at jeg konstant vender tilbage til spillet.
Nu er Blood & Wine-udvidelsen ude, og ja, som forventet er den fabelagtig på alle tænkelige måder. En af grundene til at udvidelsen er så solid, er at CD Projekt RED nu fokuserer på det der betyder noget, nemlig mere Gwent. Der er turneringer, nye modstandere, en helt ny Skellige-samling af kort og meget mere.
Vi har til og med modtaget fysiske Gwent-kort her på redaktionen, som vi meget snart vil lave meget mere med. Indtil videre kan jeg bare sige, at Gwent er præcis lige så strategisk, varieret og spændende som Hearthstone: Heroes of Warcraft, og det siger ikke så lidt. Alle skylder sig selv at give Gwent et seriøst forsøg. Alt andet ville være synd.
Hvad synes I om Gwent?
Lad mig starte med at pointere, at Doom lige nu bliver anmeldt af en af de freelancere jeg stoler aller mest på, nemlig Sebastian Sørensen. Hans anmeldelse er på vej, men i dag fik jeg muligheden for at prøve de første tre baner af spillets kampagne, og tænkte at mine indledende tanker ville være fint blog-materiale. Dem får i nu, i ufiltreret form, lige her.
Allerførst ser Doom fantastisk ud, og selvom seriøsiteten tager en mere tilbagelænet rolle, så er luften tyk af fantastisk stemning, og indtil videre rammer spillet en perfekt visuel og narrativ balance imellem rock n' roll og stemningsfyldt uhygge.
Derudover er spillets baner ret smart designet, med dynamiske arenaer der opstår, som formår at lave forskellige og varierede coctails af fjendetyper. Dog ankommer vi nu til mit første seriøse problem med Doom, og det er selve flowet i kamp. Våbnene er solide, og selve hastigheden føles glimrende, men at løbe, skyde og særligt henrette fjender via nærkamp får hurtigt en udløbsdato, og ender med at blive en smule ensformigt for mit vedkommende.
Og Doom har ikke rigtig mere at tilbyde, udover tilfredsstillingen ved at indgå i den cyklus af aktiviteter der består af at skyde, hoppe, slå og save fjender i småstykker. Indtil videre virker alt rundt om denne centrale cyklus bundsolidt, og spillet er uden tvivl blevet designet med kærlighed, men jeg er endnu ikke faldet for det man egentlig laver i Doom.
Tiden vil vise om jeg alligevel forelsker mig, men Doom er om ikke andet et meget interessant eksperiment, og i kan roligt se frem til at læse Jonathans ord på tirsdag.
Quantum Break er ude nu, og vores faste Xbox-anmelder Sebastian har allerede skriblet en glimrende anmeldelse sammen, som i kan læse lige her, men her på Gamereactor er vi ikke et hive mind, og forskellige anmeldere sætter pris på, og slår kritisk ned på, forskellige aspekter af en given spiloplevelse. Derfor sker det en gang imellem, at vi er uenige, og det er ikke bare lidt men meget.
Og med den svada overstået, ankommer vi netop til sådan et eksempel - for jeg synes ikke bare at Quantum Break ikke fortjener den kritiske velvilje som pressen giver det - jeg synes faktisk spillet er temmelig ringe.
Men igen, jeg er ikke anmelderen på Quantum Break, det er Sebastian, og jeg har fuld tiltro til Sebastian, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jer, brugerne, hvad jeres oplevelser er med spillet. For at få os godt på vej, har jeg opsummeret mine tanker om spillet i punktform. Lad debatten begynde.
+ Skuespilpræstationerne er ganske fine, særligt fra pro- og antagonist.
- Spillet er ganske pænt, om ikke andet noget af tiden.
- Usammenhængende historie, der tydeligvis er klistret sammen af forskellige prototyper - der er voice over, flashbacks, forskellige spilbare karakterer på forskellige tidspunkter, usammenhængende baghistorier - det hele bliver bare en stor suppe af et narrativ.
- Selve det at benytte sine tidsevner er glimrende, men cover, våben og bevægelse føles kluntet og usammenhængende. Det er fint at spillet opfordrer spilleren til at forholde sig dynamisk til kamp, men det føles aldrig flydende. Måske ville et mere traditionelt cover-system gavnet?
- Tv-serien er forfærdelig ringe, selvom konceptet egentlig er fint nok. At vise historien fra skurkens side? God idé, men historien underbygges ikke synderligt, og ender mere som en halvt udviklet idé, der engang fyldte meget mere end den gør nu.
Hvad synes i? Er jeg helt gal på den?
Magnus:
Her på Gamereactor har vi tit praktikanter, der ønsker at få et insider-kig på den redaktionelle proces, og i denne uge har jeg glæden af at byde velkommen til Lasse Forsmann, og i kan læse hans introduktion herunder. Lasse skal i denne uge kigge nærmere på anmeldelsesproceduren, og almindelig tekstskrivning. Tag godt imod ham!
Jeg hedder Lasse, er født og er opvokset i Storkøbenhavnsområdet, og er på mit fjortende og snart femtende år. Siden mine yngre år har jeg elsket digitale og analoge spil. Interessen har aftaget en lille smule på det sidste, men jeg forventer at den snart vender tilbage.
Alle former for digitale medier har dog altid haft en plads i mit hjerte. Min første oplevelse med en konsol var med en PS2 sammen med GTA. Jeg fik et par år senere min første konsol, GBA SP, og fik sidenhen flere og flere spil i takt med nye konsoller.
Jeg husker at min fætter havde en PS2 back in the day. GTA var selvfølgelig altid på, og det blev hen over årene en af mine favoritserier. For et par år siden fik jeg fat i det originale Grand Theft Auto, og med det samme begyndte jeg at elske Playstation 1'eren. Da jeg blev omkring 6/7 fik jeg som sagt min første GBA SP. Dertil fulgte Peter Pedal, et af mine yndlingsspil til konsollen.
2012 var det skelsættende år, hvor jeg for første gang så Gamereactor i fysisk form. Bagefter blev det en tradition at kigge efter det i Elgiganten, og de andre steder hvor det frit kunne hentes. For nyligt oprettede jeg en bruger på Gamereactor, efter at have været på hjemmesiden anonymt. Siden jeg lærte Gamereactor at kende, har jeg anset det som det bedste spilmagasin i Danmark.
Jeg har altid synes at processen bag hvordan et magasin kom til var spændene. Derfor vakte det min interesse endnu mere, da jeg fandt ud af, at man kunne komme i praktik hos Gamereactor.
Jeg synes at det er særdeles interessant, at lære omkring hvordan så stort et magasin skabes, og processen bag. Hvordan layoutet opstilles og hvordan man kommer frem til forsiden.
Hvordan man formår at lave anmeldelserne til tiden, og hvordan man kommer med sin holdning på den mest objektive måde muligt.