Dansk
Blog

Pewdiepie sletter ikke sin kanal alligevel

Det var alt sammen en joke, og hvor er det bare for sindssygt morsomt. For nylig udgav PewDiePie en video, hvor han svor at slette sin kanal når den ramte over 50 millioner abonnenter. Denne video, der kommer fra kilden selv, blev selvfølgelig samlet op af nyhedsmedier verden rundt, heriblandt Gamereactor, Forbes, TechPost, Time og TV2, hvor vi ganske enkelt rapporterede historien videre som han selv præsenterede den i hans video.

Men det var alt sammen en joke, for han slettede bare sin anden kanal, et mindre sidespring han har lavet tidligere, og videoen der afslører spøgen slutter af med skærmbilleder af alle de medier der var "dumme" nok til at samle op på den nyhed han selv har udgivet. Hvor er vi bare dumme, hvor er det bare pinligt.

Videoen er lige nu nummer 2 på popularitetslisten, og PewDiePie fortsætter med at skovle penge ind, og i den proces mener han selv at han har fået mainstream-medierne, som sikkert i hans verden er Sauron eller Voldemort, til at ligne naive idioter.

Men sådan er det nu engang nyhedsjournalistik fungerer. Ja, vi burde have checket op på historien, men at udgive skærmbilleder af nyhedshistorier som om at det er helt tåbeligt at skrive den i første omgang er for mig arrogance uden grænser, en magtliderlighed som burde bekymre alle der abonnere på hans kanal.

Det svarer lidt til at Ubisoft udgiver en pressemeddelelse hvor de afsløre et nyt Assassin's Creed-spil. Herefter samler alle medierne op på det og skriver nyheder. Ubisoft laver derefter en video hvor de trykker "online" på en afsløringsvideo på Assassin's Creed: The Chronicles Collection, og så slutter videoen af med en montage af alle de nyhedsmedier der ganske åndssvagt har fulgt op på den historie Ubisoft selv har offentliggjort.

PewDiePie er populær, og det er let for enhver at se at han tydeligvis har en ærlighed, en appel overfor en bred skare, men det her er så ligegyldigt, så spild af alles tid, inklusiv hans egen, at jeg umuligt kan skamme mig over at Andreas bragte historien, om ikke andet at den skulle være blevet opdateret lidt hurtigere.

Take from that what you will.

Pewdiepie sletter ikke sin kanal alligevel

HQ

Min mor har sclerose og har skrevet en bog om det

Min mor har haft sclerose i mange år. Faktisk har hun haft det så længe, at da hun i sin tid fik stillet sin diagnose, kan jeg hverken huske hvor jeg var, hvordan jeg reagerede eller hvem jeg var. 

Der gik mange år før jeg forstod, og det skyldtes ikke manglende velvillighed til at sætte mig ind i sagerne - min mor viste mig det ikke, og derfor eksisterede det ikke, om ikke andet eksisterede det ikke hele tiden, eller på en så tydelig facon at det var umuligt at ignorere. 

Min mor er stolt, viljestærk, stædig og principiel, og hun nægtede at påvirke os, hendes børn, hendes familie, med hendes sygdom, så derfor mærkede vi det bare ikke. Og sådan fortsatte livet i lang tid. Ubekymret fik min bror og jeg lov til at vokse op. Det var ikke fordi at hun ikke ville tale om det, faktisk ville hun meget gerne uddybe og forklare når vi havde spørgsmål, men for os fik det aldrig lov til at fylde eller at styre. 

Nu, mange år efter, gennemgik jeg for nylig en emotionel rutsjebanetur, for min mor har skrevet en bog. En bog om at få sclerose, om at have haft det, at have det nu og om at finde fred med tanken om at skulle have det resten af sit liv. 

Jeg har læst min mors bog, og er blevet rørt til tårer, og det er ikke engang fordi jeg er min mors søn, og at hun er mit forbillede, min superhelt, min bedste ven, det er fordi at bogen lærer os netop hvordan vi rejser os fra de fælder vi går i i livet, og ved hjælp af andres kærlighed og vigtigst af alt den vi finder i os selv, bevæger os videre igennem livet med ukuelig optimisme og en appetit på mere. 

Med fare for at skamløst promovere et nært familiemedlem, så er jeg så stolt af min mor, så ærefrygtig over hendes bedrift, at jeg simpelthen bliver nødt til at bruge de kanaler jeg har til at fortælle jer hvor dygtig hun er, og hvor rørende og vigtig bogen er.

Den hedder "Jeg kan da stadig synge", og har du enten selv eller kender en med en kronisk sygdom, så kan jeg ikke anbefale den nok. 

Igen, min mor er min helt, og ved at have gennemgået de prøvelser hun beskriver, har hun lært mig så meget om hvordan jeg skal håndtere de sværeste tider, og hvordan jeg kigger fremad og ser lyset imellem hullerne i skydækket når det er allersværest. 

Hvis min mor var en spilkarakter, så kunne både Lara Croft, Ellie fra The Last of Us og sågar Bayonetta godt tage sig sammen. 

Jeg elsker dig mor, og jeg kan ikke beskrive hvor stolt jeg er af dig. 

Tak fordi I ville læse med. Det betyder en verden.

- Magnus

Min mor har sclerose og har skrevet en bog om det

HQ

Top 100 er udskudt

Hej allesammen. I har i en længere periode fulgt med i vores igangværende top 100-artikelserie, hvor vi tæller ned blandt de bedste spil der nogensinde er lavet.

I lagde måske derfor mærke til, at denne uges nedtælling ikke blev lagt online i går søndag som planlagt, og her får I forklaringen.

Vi modtog nemlig Final Fantasy XV lidt sent, så derfor er både Andreas og jeg i fuld gang med at optage gameplay, tage billeder og anmelde spillet. Vi er derfor en uge forsinkede med top 100, så du kan se frem til at en genoptagelse af listen på søndag.

Tak for tålmodigheden!

Mød vores nye praktikant - Ann-Sofie!

Tagget som: Praktikant

Hej!

Jeg hedder Ann-Sofie, jeg er 15 år gammel, og jeg er i praktik hos Gamereactor i denne uge.

Jeg startede allerede med at spille spil da jeg var en 6-7 år. Siden da har jeg spillet en masse forskellige spil, hvor The Sims og Epic Mickey var de første som jeg spillede. Der har selvfølgelig også været de utalligt mange flash-spil som man nu engang spillede. Men de spil jeg spiller nu er Overwatch, Fallout 4, Watch Dogs og Fahrenheit: Indigo Prophecy Remastered.

Vi skulle finde en praktikplads her i uge 43. Jeg ville gerne i praktik hos Gamereactor, fordi at jeg godt kan lide at spille spil og har derfor alt for mange af dem. Jeg fandt ud af at man kunne komme i praktik her allerede for omkring 1 år siden da jeg skulle finde en praktikplads i 8. klasse. Men da jeg kun havde lidt under en uge til at finde ud af hvor jeg skulle være henne, blev det ikke hos Gamereactor jeg søgte. Men oprindeligt læste jeg lidt rundt om hvor man kunne komme i praktik henne, og så faldt jeg over en artikel på Gamereactors hjemmeside, om en der havde været i praktik hos dem, så det var der jeg fandt ud af at jeg gerne ville i praktik der.

Jeg spiller både på PlayStation og computer, hvor de spil jeg spiller mest er Overwatch og Fallout 3. Størstedelen af alle mine spil er FPS- og MMORPG-spil. Jeg vil sige jeg bruger mest tid med at spille på min PlayStation, da min computer er dårlig til spil der er udgivet senere end 2010. De spil jeg bedst kan lide og spiller mest er Overwatch og Fallout 4.

Overwatch er helt klart et af de bedste spil jeg har spillet, udover Fallout 4. Jeg kan godt lide at spille Overwatch fordi det et spil som kan gøre så meget med så lidt. Jeg ville helst have at Overwatch ville få en storyline, altså noget som var åbenlyst og ikke var 'skjult' i spillet. Selvom der med de comics og animationer der bliver lavet, gør at man forstår historien bedre ville jeg gerne have at man fik den som hvis man spillede mod omnics og skulle besejre dem.

Fallout 4 er det andet spil jeg godt kan lide, både pga. at det er et spil som man kan gå på opdagelse med fordi der er et lagt større map i det her Fallout end der var i både New Vegas og i 3'eren. Det mere frit til hvor man vil gå hen, for jeg oplever tit når jeg går rundt i både New Vegas og i 3'eren at jeg møder mange 'usynlige vægge' og det gør jeg ikke i 4'eren. Men 4'eren har jo også sine bugs, og dem jeg vil sige jeg er mest irriteret er dialogen. Der er selvfølgelig også de andre ting, som at i Far Harbour lagger spillet meget pga. tågen.

Mød vores nye praktikant - Ann-Sofie!

Mirah fortæller om forløbet på Gamreactor

Mirah har i denne uge været praktikant her på Gamereactor, og her fortæller hun lidt om hvad hun har lært og oplevet.

Hvad har jeg lært:
Ved at tage tid og slappe af her, har jeg lært en masse. Stressen i skolen hjælper ikke lige just børnene i at lære. Dog skal jeg tilbage næste uge, hvilket jeg ikke er så forfærdeligt glad for. Min uge her har virkelig hjulpet med min forståelse for god læring, samt genrer i forhold til skriftlige opgaver, hvor jeg i forvejen ikke var specielt god.

Hvordan har det været:
Disse folk som jeg nu har været bekendt med i godt en uge nu... jeg har ikke andet at sige end at de er fantastiske og at jeg virkelig har nydt at være her. Jeg ville ønske at jeg kunne blive her hvis jeg skal være helt ærlig. Og jeg vil gerne takke dem alle for at tage sig godt af mig, samt lade mig hygge sammen med dem i stedet for at sidde i et hjørne alene og ensom. Jeg har nydt det selskab jeg har haft ved at sidde ved siden af Magnus, han er en hyggelig fyr og rigtig rar. Jeg kunne nærnest spørge ham om alt. Men den største værdi er sammenholdet og de ting de gør for hinanden.
Arbejdspladsen er glad, og alle ser ud til at nyde hinandens selskab meget, hvilket gør mig glad.
Jeg husker dagen efter jeg kom, jeg husker at jeg havde sommerfugle i maven og ikke kunne stoppe med at smile. Jeg var næsten så spændt at jeg fik det dårligt, og kunne næsten ikke vente og se hvad de havde for nogle opgaver til mig. Den måde har jeg haft det alle dagene, hvilket sikkert glæder dem.
At være her er ligesome at være hjemme, hvis jeg havde chancen havde jeg nok sat en seng op for langt tid siden.

Kommer jeg tilbage senere:
Og jeg har ikke i sinde at forlade dem for evigt, for jeg vil vende tilbage, for her, lige her vil jeg arbejde, det her er mit hjem, her hører jeg til, disse mennesker er mine venner og familie. Og det ville gøre ufatteligt ondt hvis en af dem stoppede. Tror jeg vil prøve at holde kontakten med dem, de fleste af dem, og håber de ved at hvis de har brug for en tjeneste er jeg til rådighed. De får nok ikke brug for det, men det er der. Jeg håber jeg får tid til eventuelt at vende tilbage i løbet af ferier hvor de arbejder.

Fortsætter jeg som bruger:
Men indtil da, vil jeg fortsætte som bruger, holde øje med artikler samt læse og se de forskellige nyheder, eventuelt lede efter nye friske og interessante spil som jeg kan købe og gennemføre. Har næsten lige købt DOOM, så jeg har allerede noget at beskæftige mig med, men reservespil er altid gode at have.

<v>Hvad har jeg oplevet:</b>
Ikke rigtigt noget ud over det sædvanlige, skriftlige opgaver, snakken, livestreaming, gaming, der foregår ikke så meget stort, men de små ting, det er dem der gør dette sted fantastisk. De er nemlig snakken og gaming der gør at alle har det så godt sammen, og at alting kører fint selvom uplanlagte ting dukker op.

Konklusion:
Samlet med alle disse små ting, gør oplevelsen på Gamereactor fantastisk, fordi alle kan sammen, og alle kender deres rolle, og kan eventuelt overtage andres hvis de ikke er der, her er ligesome en husholdning, man arbejder sammen, og hvis man ikke gør eller kan, ramler det sammen, fordi at sammenholdet er vigtigt, også på en arbejdsplads. Selv er jeg ikke fantastisk til sammenhold, men ville nok kunne lære det via en arbejdsplads som denne, fordi alle snakker sammen, og det kører. Og med alle disse oplevelser og elskværdige mennesker ved siden af mig, som jeg aldrig rigtig vil glemme, siger jeg tak, for at få lov til at være her, og tak for at jeg må komme tilbage. Jeg glæder mig til at se jer rundt omkring. Og tak til Magnus og Co. For at holde mig beskæftiget selvom jeg er noget af en pest. Men stadig, tak for at jeg måtte blive her en uge og se hvordan tingene hænger sammen...
Meeen, før jeg går, og før jeg gør noget andet, vil jeg gerne sige at den artikel jeg skrev omkring WoW Legion Dungeons, var min første artikel, men håber at de kompetencer jeg har fået her hjælper mig i skolen, jeg ser frem til at fortælle dem i skolen om min oplevelse i praktik, som obviously er den bedste, fordi alle de her mennesker er bedre end noget andet jeg kunne have valgt, for at være helt ærlig var jeg løbet tør for ideer til praktik steder, men så fandt min vejleder heldigvis det her, hvilket jeg er forevigt taknemlig for.
Jeg kunne umuligt have været glad andre steder end her, at rejse er at leve, men jeg vil kun rejse hvis det er med disse folk hos Gamereactor, jeg ser frem til en fremtid hos Gamereactor, hvis det ikke sker, må i godt slå mig oven i hoevedet, for så er der noget galt, mind mig så om hvor jeg hører til og hør mig sige "Gamereactor"
Men vi ses på slagmarken kaldet internettet.