Min mor har sclerose og har skrevet en bog om det

Min mor har haft sclerose i mange år. Faktisk har hun haft det så længe, at da hun i sin tid fik stillet sin diagnose, kan jeg hverken huske hvor jeg var, hvordan jeg reagerede eller hvem jeg var. 

Der gik mange år før jeg forstod, og det skyldtes ikke manglende velvillighed til at sætte mig ind i sagerne - min mor viste mig det ikke, og derfor eksisterede det ikke, om ikke andet eksisterede det ikke hele tiden, eller på en så tydelig facon at det var umuligt at ignorere. 

Min mor er stolt, viljestærk, stædig og principiel, og hun nægtede at påvirke os, hendes børn, hendes familie, med hendes sygdom, så derfor mærkede vi det bare ikke. Og sådan fortsatte livet i lang tid. Ubekymret fik min bror og jeg lov til at vokse op. Det var ikke fordi at hun ikke ville tale om det, faktisk ville hun meget gerne uddybe og forklare når vi havde spørgsmål, men for os fik det aldrig lov til at fylde eller at styre. 

Nu, mange år efter, gennemgik jeg for nylig en emotionel rutsjebanetur, for min mor har skrevet en bog. En bog om at få sclerose, om at have haft det, at have det nu og om at finde fred med tanken om at skulle have det resten af sit liv. 

Jeg har læst min mors bog, og er blevet rørt til tårer, og det er ikke engang fordi jeg er min mors søn, og at hun er mit forbillede, min superhelt, min bedste ven, det er fordi at bogen lærer os netop hvordan vi rejser os fra de fælder vi går i i livet, og ved hjælp af andres kærlighed og vigtigst af alt den vi finder i os selv, bevæger os videre igennem livet med ukuelig optimisme og en appetit på mere. 

Med fare for at skamløst promovere et nært familiemedlem, så er jeg så stolt af min mor, så ærefrygtig over hendes bedrift, at jeg simpelthen bliver nødt til at bruge de kanaler jeg har til at fortælle jer hvor dygtig hun er, og hvor rørende og vigtig bogen er.

Den hedder "Jeg kan da stadig synge", og har du enten selv eller kender en med en kronisk sygdom, så kan jeg ikke anbefale den nok. 

Igen, min mor er min helt, og ved at have gennemgået de prøvelser hun beskriver, har hun lært mig så meget om hvordan jeg skal håndtere de sværeste tider, og hvordan jeg kigger fremad og ser lyset imellem hullerne i skydækket når det er allersværest. 

Hvis min mor var en spilkarakter, så kunne både Lara Croft, Ellie fra The Last of Us og sågar Bayonetta godt tage sig sammen. 

Jeg elsker dig mor, og jeg kan ikke beskrive hvor stolt jeg er af dig. 

Tak fordi I ville læse med. Det betyder en verden.

- Magnus