Dansk
Blog

Mød vores nye praktikant - Ann-Sofie!

Tagget som: Praktikant

Hej!

Jeg hedder Ann-Sofie, jeg er 15 år gammel, og jeg er i praktik hos Gamereactor i denne uge.

Jeg startede allerede med at spille spil da jeg var en 6-7 år. Siden da har jeg spillet en masse forskellige spil, hvor The Sims og Epic Mickey var de første som jeg spillede. Der har selvfølgelig også været de utalligt mange flash-spil som man nu engang spillede. Men de spil jeg spiller nu er Overwatch, Fallout 4, Watch Dogs og Fahrenheit: Indigo Prophecy Remastered.

Vi skulle finde en praktikplads her i uge 43. Jeg ville gerne i praktik hos Gamereactor, fordi at jeg godt kan lide at spille spil og har derfor alt for mange af dem. Jeg fandt ud af at man kunne komme i praktik her allerede for omkring 1 år siden da jeg skulle finde en praktikplads i 8. klasse. Men da jeg kun havde lidt under en uge til at finde ud af hvor jeg skulle være henne, blev det ikke hos Gamereactor jeg søgte. Men oprindeligt læste jeg lidt rundt om hvor man kunne komme i praktik henne, og så faldt jeg over en artikel på Gamereactors hjemmeside, om en der havde været i praktik hos dem, så det var der jeg fandt ud af at jeg gerne ville i praktik der.

Jeg spiller både på PlayStation og computer, hvor de spil jeg spiller mest er Overwatch og Fallout 3. Størstedelen af alle mine spil er FPS- og MMORPG-spil. Jeg vil sige jeg bruger mest tid med at spille på min PlayStation, da min computer er dårlig til spil der er udgivet senere end 2010. De spil jeg bedst kan lide og spiller mest er Overwatch og Fallout 4.

Overwatch er helt klart et af de bedste spil jeg har spillet, udover Fallout 4. Jeg kan godt lide at spille Overwatch fordi det et spil som kan gøre så meget med så lidt. Jeg ville helst have at Overwatch ville få en storyline, altså noget som var åbenlyst og ikke var 'skjult' i spillet. Selvom der med de comics og animationer der bliver lavet, gør at man forstår historien bedre ville jeg gerne have at man fik den som hvis man spillede mod omnics og skulle besejre dem.

Fallout 4 er det andet spil jeg godt kan lide, både pga. at det er et spil som man kan gå på opdagelse med fordi der er et lagt større map i det her Fallout end der var i både New Vegas og i 3'eren. Det mere frit til hvor man vil gå hen, for jeg oplever tit når jeg går rundt i både New Vegas og i 3'eren at jeg møder mange 'usynlige vægge' og det gør jeg ikke i 4'eren. Men 4'eren har jo også sine bugs, og dem jeg vil sige jeg er mest irriteret er dialogen. Der er selvfølgelig også de andre ting, som at i Far Harbour lagger spillet meget pga. tågen.

Mød vores nye praktikant - Ann-Sofie!

HQ