Dansk
Blog
Et par tanker om Gamereactors "faste" artikelserier

Et par tanker om Gamereactors "faste" artikelserier

Tagget som: Feedback, Forklaring, Undskyldning, Chefredaktør

En gang imellem så må man sande, at ens personlige ambitionsniveau ikke altid kan føres ud i virkeligheden. Når jeg egentlig tænker over det, så sker det ret tit. Dette er også tilfældet nu.

Jeg har løbende, siden jeg overtog Gamereactor DK for bare ét år siden, overtaget en række artikelserier fra vores allesammens Lee West, og lad mig først lige slå fast, at jeg er stolt af hver én af dem. Claus' artikler om spilhistorien er sublime, vores debatartikler synes jeg skaber en god dynamik og dialog med jer læsere, og vores nylige serie om yndlingsspil er jeg også ganske tilfreds. De har dog alle én ting til fælles, nemlig at jeg har lovet en særlig tidsinterval, at de udkommer regelmæssigt på en bestemt ugedag.

Efter at modtaget en fantastisk konstruktiv og venlig besked fra brugeren Montross må jeg nu sande, at regelmæssigheden i artikelseriernes enkelte kapitler ikke helt holder vand. Det er ikke altid at debatindlægget rammer hver søndag, det er ikke altid at yndlingsspillet rammer om fredagen, og det er ikke fair overfor jer.

Jeg vil derfor gerne bringe en undskyldning, og dermed nedskalere mit eget ambitionsniveau. I stedet synes jeg at jeg kan sige med selvsikkerhed i stemmen, at disse serier vil få nye kapitler når freelance-stablen, såvel som min egen arbejdsrytme, tillader det. Ingen løfter, kun at det er regelmæssigt.

Beklager diverse forsinkelser, men det er hvad der sker når man er impulsiv. Jeg sætter dog utrolig meget pris på feedback, så skriv endelig hvis der er noget jeg kan ændre.

HQ