Dansk
Blog

Rodeskuffen - Tanker om Quantum Break

Tagget som: Quantum Break, Xbox One, Rodeskuffen

Quantum Break er ude nu, og vores faste Xbox-anmelder Sebastian har allerede skriblet en glimrende anmeldelse sammen, som i kan læse lige her, men her på Gamereactor er vi ikke et hive mind, og forskellige anmeldere sætter pris på, og slår kritisk ned på, forskellige aspekter af en given spiloplevelse. Derfor sker det en gang imellem, at vi er uenige, og det er ikke bare lidt men meget.

Og med den svada overstået, ankommer vi netop til sådan et eksempel - for jeg synes ikke bare at Quantum Break ikke fortjener den kritiske velvilje som pressen giver det - jeg synes faktisk spillet er temmelig ringe.

Men igen, jeg er ikke anmelderen på Quantum Break, det er Sebastian, og jeg har fuld tiltro til Sebastian, og derfor kunne jeg godt tænke mig at høre jer, brugerne, hvad jeres oplevelser er med spillet. For at få os godt på vej, har jeg opsummeret mine tanker om spillet i punktform. Lad debatten begynde.

+ Skuespilpræstationerne er ganske fine, særligt fra pro- og antagonist.
- Spillet er ganske pænt, om ikke andet noget af tiden.

Rodeskuffen - Tanker om Quantum Break

- Usammenhængende historie, der tydeligvis er klistret sammen af forskellige prototyper - der er voice over, flashbacks, forskellige spilbare karakterer på forskellige tidspunkter, usammenhængende baghistorier - det hele bliver bare en stor suppe af et narrativ.

- Selve det at benytte sine tidsevner er glimrende, men cover, våben og bevægelse føles kluntet og usammenhængende. Det er fint at spillet opfordrer spilleren til at forholde sig dynamisk til kamp, men det føles aldrig flydende. Måske ville et mere traditionelt cover-system gavnet?

- Tv-serien er forfærdelig ringe, selvom konceptet egentlig er fint nok. At vise historien fra skurkens side? God idé, men historien underbygges ikke synderligt, og ender mere som en halvt udviklet idé, der engang fyldte meget mere end den gør nu.

Hvad synes i? Er jeg helt gal på den?

HQ