Dansk
Blog

Mød vores nye praktikant - Lasse Forsmann

Magnus:
Her på Gamereactor har vi tit praktikanter, der ønsker at få et insider-kig på den redaktionelle proces, og i denne uge har jeg glæden af at byde velkommen til Lasse Forsmann, og i kan læse hans introduktion herunder. Lasse skal i denne uge kigge nærmere på anmeldelsesproceduren, og almindelig tekstskrivning. Tag godt imod ham!

Jeg hedder Lasse, er født og er opvokset i Storkøbenhavnsområdet, og er på mit fjortende og snart femtende år. Siden mine yngre år har jeg elsket digitale og analoge spil. Interessen har aftaget en lille smule på det sidste, men jeg forventer at den snart vender tilbage.

Alle former for digitale medier har dog altid haft en plads i mit hjerte. Min første oplevelse med en konsol var med en PS2 sammen med GTA. Jeg fik et par år senere min første konsol, GBA SP, og fik sidenhen flere og flere spil i takt med nye konsoller.

Jeg husker at min fætter havde en PS2 back in the day. GTA var selvfølgelig altid på, og det blev hen over årene en af mine favoritserier. For et par år siden fik jeg fat i det originale Grand Theft Auto, og med det samme begyndte jeg at elske Playstation 1'eren. Da jeg blev omkring 6/7 fik jeg som sagt min første GBA SP. Dertil fulgte Peter Pedal, et af mine yndlingsspil til konsollen.

2012 var det skelsættende år, hvor jeg for første gang så Gamereactor i fysisk form. Bagefter blev det en tradition at kigge efter det i Elgiganten, og de andre steder hvor det frit kunne hentes. For nyligt oprettede jeg en bruger på Gamereactor, efter at have været på hjemmesiden anonymt. Siden jeg lærte Gamereactor at kende, har jeg anset det som det bedste spilmagasin i Danmark.

Jeg har altid synes at processen bag hvordan et magasin kom til var spændene. Derfor vakte det min interesse endnu mere, da jeg fandt ud af, at man kunne komme i praktik hos Gamereactor.

Jeg synes at det er særdeles interessant, at lære omkring hvordan så stort et magasin skabes, og processen bag. Hvordan layoutet opstilles og hvordan man kommer frem til forsiden.

Hvordan man formår at lave anmeldelserne til tiden, og hvordan man kommer med sin holdning på den mest objektive måde muligt.

HQ