Alle her på Gamereactor, både læsere og skribenter, har en forkærlighed for teknik og design. Billedehastigheder interesserer os, full HD-opløsning får vores sind i kog og konsoludseende skaber debat. Vi er tekniknørder, og sådan er det. Derfor kan det nogen gange være en fordel at forlade spillenes verden for en kort stund, og udforske hvilke andre tekniske og designmæssige guldkorn, der ligger derude og venter på os. Jeg har derfor valgt at skrive en lille blog-serie om forskellige smarte applikationer på iOS, der, måske, kan fange øjet. Min kære redaktør Lee West klarer spillene, og nu vil jeg tage mig af applikationerne. Færdig arbejde.
Vine:
At tage Vine-appen er selvfølgelig et lidt nemt valg, da iOS-platformen efterhånden flyder over med sociale applikationer, der på en eller anden måde, er designet til at gøre dit lettere og mere interessant. Nu har jeg brugt Vine en del, og kan derfor med ro i stemme proklamere, at der er en del mere gemt i den lille video-app. Vine benytter sig af en simpel optagefunktion, hvor du kan sammensætte klipning og kronologi i din lille 8 sekunder lange video som du lyster. Det lyder uhyre simpelt, og det er det skam også, men sortere man videoerne, findes et utal af kreative guldkorn, der bruger Vines unikke opsætning, på overraskende geniale måder. Er du træt af Snapchat, led og ked af Facebook, syg af Instagram eller kørt død i Tinder, kan du måske genfinde kontakten med dit kreative selv i Vine, der beder dig om at være kreativ først, og social bagefter.