I løbet af 90'erne og lidt ind i 2000'erne var det en selvfølge for mig at se Jay Leno og hans Tonight how hver dag. Det var hyggeligt, svingede i alle retninger og gæsterne var varierede og så ud til at hygge sig. Leno selv var selvfølgelig en fuldblodsprofessionel, men en mand af den gamle skole, som også sårede sit brand alvorligt i håndteringen af Conan O'Brien.

Hans afløser, Jimmy Fallon, har formået rigtig godt at tilbyde noget nyt og mere Youtube/social media-venligt, og selvom jeg har svært ved at holde ud med hans falske latter, forstår jeg stadig, hvorfor hans show går så godt. David Lettermans afløser Stephen Colbert er en gammel personlig favorit for mig, men han har valgt en helt anden retning for sin version af The Late Show.

Ligesom Jimmy Kimmel er det i meget, meget høj grad politik, der gælder, hvor de tydeligvis har taget stilling til fordel for Demokraterne. Det kan man tænke, hvad man vil om, men hvis man tager så klart et standpunkt, betyder det også, at færre gæster med modsatrettede meninger (folk elsker trods alt at være helt sikre på tingene i dag – virkeligheden har næsten altid gråskalaer) vil blive imødekommet, hvilket til sidst førte til, at jeg blev træt af talkshows og ikke har fulgt nogen af dem i årevis.

Forleden blev det dog bekræftet, at The Late Show lukkes ned, på trods af ganske gode seertal, og dermed går en æra i graven. Der er mange spekulationer om, at CBS dræber showet af politiske årsager, og der er ingen mangel på jublende republikanere på de sociale medier - hvilket måske ikke er så mærkeligt i betragtning af, hvor hårdt alt, hvad de står for, er blevet kritiseret - men som det er med den sag, føles det trist.

Selvfølgelig ser jeg ikke mere, men ville helt sikkert være villig til at følge et godt talkshow igen med en god vært, der havde gode gæster og investerede i underholdning først. Men når The Late Show går i graven, tror jeg ikke, at det nogensinde kommer tilbage.

Et stykke tv-historie vil blive usentimentalt nedskrevet i 2026.

Nu har mange af jer selvfølgelig set Superman i biografen og sørger over, at der næppe er nogen DC-spil, der er navnet værd at spille. Hvis du vil miste god DC, skal du støve Rocksteadys klassiske Batmen-eventyr af eller spille Lego-titlerne, og så er det dybest set slutningen på det sjove. 

Dette er selvfølgelig dårlig ledelse af en sjældent set art. Det nye DC-filmunivers skal selvfølgelig bakkes op af spil, men det tætteste, vi kommer, er den forfærdelige Suicide Squad-titel og den hedengangne Wonder Woman. Forskellen i forhold til, hvordan Disney har håndteret Marvel, er enorm, og desværre er der ingen indikation af, at dette vil ændre sig inden for en overskuelig fremtid - selvom jeg tror, at Netherrealm arbejder på en ny Injustice, der skulle udkomme næste år.

Derfor tror jeg, at det nu er på høje tid, at Warner tænker sig om igen. Lad andre udviklere - dem, der rent faktisk har passion og ideer, der ikke drejer sig om live service, mikrotransaktioner og kamppas - få chancen. Se, hvordan Marvel arbejdede, hvor Insomniac håndterede Spider-Man på den bedst mulige måde, med Wolverine på tur.

Forestil dig, hvad God of War-udvikleren Santa Monica Studio kunne have gjort med en karakter som Wonder Woman, eller et Aquaman-eventyr under overfladen fra CD Preojekt Red, måske lade Bungie's Destiny-team tage kampen op mod Green Lantern, lægge Shazam i hænderne på PlatinumGames for et farverigt action-eventyr, lad Obsidians Fallout: New Vegas-folk lave et Booster Gold-spil, Booster Gold og få den svenske Wolfenstein-bande MachineGames til at lave en blytung Peacemaker.

DC har et enormt potentiale. Men så længe Warner insisterer på at klamre sig til licensen og proppe alt ind i sine egne interne udviklingsmaskiner med tvivlsom kontrol fra oven og live service-brillerne på... Det vil bare fortsætte med at gå i den forkerte retning.

Tid til at give DC den digitale behandling, som dens helte fortjener.

Jeg kan virkelig godt lide Switch 2 Pro Controller, som er en af de bedste controllere, jeg har brugt. Det faktum, at det er hidtil uset nemt at omdanne knapperne i bunden sammen med de mere støjsvage online pinde og det suveræne overfladelag - får mig til virkelig at kunne lide det mere end sin forgænger

Jeg ved selvfølgelig, at den for nylig fik en del kritik, som primært var knyttet til batteriskift og kvalitet – og det er noget, jeg ikke er blevet påvirket af endnu og forhåbentlig aldrig bliver. Ligesom for pokker, jeg har fundet mig selv i at spille med en Joy-Con 2 i hver knytnæve oftere og oftere (dvs. ingen holder, der emulerer en controller).

Lige så afslappet som det er med en controller, er det mere behageligt at kunne sidde med hænderne ved siderne. Måske bare halvt liggende på sofaen og hvile begge næver. Jeg spillede næsten aldrig på denne måde med den originale Switch, hvor jeg følte, at dens minimale Joy-Cons gav mig kramper. Nu er de dog både større, mere ergonomiske og pænere at lege med, og jeg er landet i, at jeg simpelthen foretrækker det.

Spiller du nogensinde med en Joy-Con i hver knytnæve?

Som du sikkert ved, var det meningen, at Robocop: Rogue City skulle udvides med en udvidelse. Men efter spillets succes voksede ambitionerne, og nu er det i stedet et selvstændigt spil kaldet Unfinished Business.

Og... Jeg er frygtelig sulten. Robocop: Rogue City var på ingen måde et perfekt spil, men det var en perfekt Robocop-simulator og gav mig mulighed for at opleve, hvad der føltes som en helt naturlig forlængelse af de to originale film. Alt fra design til historie viste, at udviklerne faktisk forstår karakteren på en måde, som få andre gør, og det faktum, at Peter Weller endnu en gang spiller Robocop, var prikken over i'et.

Dette blev derefter bagt ind i et spil, der ligesom Clair Obscur: Expedition 33 viste, at selv små hold kan opnå utrolig grafik med ret enkle midler ved at holde alt kompakt. Desuden... Tal om vidunderligt at kunne spille en efterfølger igen efter to år og grind vente en hel generation for at fortsætte med det sjove.

Nu hvor der er mere af dette, er jeg urimeligt begejstret. Selvom jeg ikke forventer et bedre spil end sin forgænger, bliver det en af de hyggelige ture tilbage til fremtiden, som det forventedes at se ud i de søde 80'ere. 

Robocop: Rogue City - Unfinished Business bliver sandsynligvis lille Robocop juleaften, ligesom sin forgænger.

Det har været næsten latterligt varmt i Jämtland i et par dage, og det vil tilsyneladende fortsætte. Det er vi bestemt ikke forkælet med i et landskab, hvor folk normalt joker med, at "Jämtland-sommeren er min yndlingsdag på året". Og... Varmt vejr kræver selvfølgelig is.

Jeg er ikke en ven af pindeis, hvilket jeg næsten altid synes er alt for dårligt (undtagelser er absolutte, primært tænkt på GB's pham-produkter), men mest af alt kan jeg godt lide en rigtig god softice - tak for det Margaret Thatcher. Desværre er det svært at finde. De fleste af dem er alt for vandige - men så har vi Telogott. En iøjnefaldende snackbutik af klassisk tobakskiosktype. De har været i byen i umindelige tider, og jeg kan huske, da de var de eneste, der havde skraldespande i Östersund.

Under alle omstændigheder har de Sias softice, og der er få parkeringsmuligheder i nærheden. Men jeg er ligeglad, når trangen til softice opstår (lige nu cirka to gange om dagen) går jeg bare indenfor. Find parkering urimeligt langt væk og shop. Gerne rullet i en slags lakrids.

Så hvad er problemet? Nå, den er så meget mere cremet, den smager faktisk af is og smelter ikke med samme rekordhastighed som andre. Kort sagt, smadr ind med softice denne sommer, men invester i kvalitet. Du er det værd.

Et billede fra gårsdagens Aktuellt på SVT, viser, at det for anden dag i træk bliver varmest i Sverige i Jämtland på onsdag - og det samme på torsdag. Skån mig!