Dansk
Blog

Se Companion, hvis du kan lide sci-fi-thrillere 🇸🇪

Skrevet af Jonas den 17 februar 2025 kl. 03:37
Tagget som: Konkurrencer

Som I ved, var det Valentinsdag i fredags, og da min partner er stor fan af gyserfilm, måtte det være Companion i biografen efter en god middag. Jeg har ønsket at se den lige siden den første trailer takket være præmissen og skuespillerne (Jack Quaid og Sophie Thatcher), og jeg må sige, at jeg forlod biografmørket med en følelse af, at jeg fik værdi for pengene.

Companion er en ret stemningsfuld og sci-fi-thriller, der blander psykologisk horror med eksistentielle spørgsmål om teknologi, identitet og relationer. Filmen kredser om Josh (Jack Quaid) og hans kæreste Iris (Sophie Thatcher), der allerede tidligt i filmen har et lidt anderledes forhold. Jeg tænkte, at jeg ville spare jer for spoilere, men i det mindste tager duoen i hytte til en dejlig weekend sammen med gode venner – hvorefter det ikke går som forventet.

Instruktør Drew Hancock skaber en tæt atmosfære, hvor spændingen gradvist opbygges. Filmens styrke ligger i dens evne til at kombinere en personlig, karakterdrevet historie med større temaer om kunstig intelligens og moralske grænser, der ofte får mig til at tænke på PlayStation 4-klassikeren Detroit: Become Human. Sophie Thatcher er altid god (bortset fra den elendige rolle i The Book of Boba Fett selvfølgelig) og føles som en vordende scream queen og formår at balancere mellem det menneskelige og det ubehageligt kunstige gennem hele filmen. Jack Quaid yder et kompetent bidrag, men i flere vigtige scener ville jeg stadig gerne have haft lidt mere nærvær.

Selvom filmen nogle gange mister lidt tempo, og nogle af de større filosofiske spørgsmål ikke udforskes på den måde, de fortjener, byder Companion på flere gode drejninger og en slutning, der stadig var noget, jeg tænkte på, selv efter rulleteksterne rullede. En anbefaling, ganske enkelt, og jeg ville have givet samme vurdering som André Lamartine gjorde.

Se Companion, hvis du kan lide sci-fi-thrillere

Companion er en vellavet og stemningsfuld sci-fi-thriller med en tankevækkende historie (billede fra traileren).

HQ

Massemedierne har fortsat chokerende dårlig kontrol over kampe 🇸🇪

Skrevet af Jonas den 14 februar 2025 kl. 03:16

Selvom det er et stykke tid siden nu, har jeg flere gange her i bloggen klaget over, hvordan mainstream-medierne behandler videospil. Ofte er uvidenheden næsten total, hvilket er synligt ved, hvordan de nærmer sig emnet med gæt og fordomme. At jeg ikke skriver om det så ofte, skyldes måske, at det er blevet bedre, men alligevel skinner videnshullerne (som er mere som sorte huller) igennem.

I dag har Expressen et meget flot interview med en af de mest interessante spiludviklere, vi har i Sverige, nemlig Josef Fares. En af de få, der formår at kombinere rollen med en befriende rockstjerneattitude, der altid gør ham underholdende at lytte til. Det, der får mig til at reagere, er imidlertid overskriften.

For... tilsyneladende er Josef Fares forsvundet og er nu begyndt at lave spil. Hans første titel havde dog premiere for tolv år siden og er en millionsælgende. Den er siden blevet fulgt op af A Way Out, som blev en millionsælger – efterfulgt af It Takes Two, som blev en forbløffende succes. At kalde Fares forsvundet er derfor mildest talt mavevridende, han har været en af Sveriges førende spileksporter i tolv år.

Expressen har dog tilsyneladende formået at lokalisere Fares, for hvis vi læser videre i overskriften, kan vi læse, at han nu arbejder i en "ny branche". Tænk, hvis det samme princip var blevet brugt om en sportsstjerne, at være en af de førende efter mere end tolv års drift som en af de fremtrædende, der får at vide, at de nu opererer i en ny branche – lige i tide til, at de er klar til pension. Eller hvorfor ikke en forfatter eller musiker, der har toppet listerne med internationale bestsellere. Var disse blevet betragtet som "forsvundet" for efter tolv år at få at vide, at de nu er aktive i en ny industri?

Svaret er selvfølgelig nej. Det er alt sammen et resultat af den chokerende dårlige forståelse af spil fra mange af de mennesker, der stadig overvåger og skriver dem – og desværre er det et større problem, end du måske tror ved første øjekast.

Massemedierne har fortsat chokerende dårlig kontrol over kampe

Nu kan du holde op med at bekymre dig. Josef Fares er ikke længere væk, det viser sig, at han tilsyneladende er begyndt at udvikle spil.

HQ

Microsoft eller Sony kunne have reddet Crysis 4, men... 🇸🇪

Skrevet af Jonas den 13 februar 2025 kl. 03:26

Som jeg nævnte i en nylig artikel, vil Microsofts død, når det kommer til eksklusive spil, betyde, at fænomenet generelt vil miste betydning og også blive mere usædvanligt fra andre kilder - hvilket igen har andre bivirkninger. Hvorfor skulle Microsoft presse på og fungere som udgiver for et åbenlyst risikabelt projekt som Ninja Gaiden 4, når de ikke længere behøver at skrue op for hardware? Derudover har de tilkendegivet, at det er sikrere kort, der gælder i fremtiden.

Og Sony behøver til gengæld heller ikke at gøre den samme indsats. Det er sjovt at have Final Fantasy XVI eksklusivt, men hvis de ikke konkurrerer med Xbox om at sælge konsoller, er det næsten lige meget. Eksklusivitet bliver simpelthen noget, der koster mere, end det smager. Det ser ud til, at vi allerede ser en smagsprøve på dette med spil fra Sony, der kommer til Switch, hvilket med rimelighed betyder, at de ikke vil betale med den anden hånd for at holde spil væk fra Switch.

Hvorfor jeg bringer dette op, er, at det var med forfærdelse, at jeg skrev nyheden om, at Crysis 4 er blevet sat i bero. Udviklingen er gået helt i stå, vi ved ikke, om det genoptages, og det vil nok tage et stykke tid alligevel – hvilket betyder, at alt arbejdet nok skal smides væk, da spilteknologien er letfordærvelig.

Hvis vi stadig havde en Microsoft og Sony på udkig efter eksklusive produkter, tror jeg, at Crysis 4 ville have været et perfekt projekt at finansiere. Fansene vil have det, spillene har generelt været gode, og med lidt ekspertise bag kontrollerne er der en chance for noget virkelig spektakulært, der kunne have haft en fremragende multiplayer-komponent.

Men... Activision Blizzard er en del af Microsoft, der ikke har nogen grund til at ville finansiere Crysis 4, og Xbox Game Studios får spillet alligevel, hvis det kommer i tide. Og Sony er nok heller ligeglade, da det lige så godt kunne udgives i multiformat, da de ikke har den samme konkurrence om hardware.

Jeg siger bestemt ikke, at Crysis 4 ville være blevet hentet, hvis situationen var anderledes, men jeg står bestemt ved, at chancen ville have været større. Og det er ikke det eneste længe ventede spil, der risikerer at gå samme skæbne i møde, nu hvor viljen til at investere i fanfokuserede projekter ikke længere er så stor. Det taber vi alle på.

Microsoft eller Sony kunne have reddet Crysis 4, men...

Vi kan nok glemme alt om Crysis 4, desværre er der få store forlag tilbage, der er ivrige efter at tage nogen risiko.

Du skal bruge dette til din Dreamcast 🇸🇪

Skrevet af Jonas den 12 februar 2025 kl. 03:22

Det sker mellem omgangene, at trangen sniger sig ind på at støve min gamle Dreamcast af (jeg har flere). Der er så mange gode spil, der er af den type, som er så sjove at spille i bare ti minutter, hvorefter jeg kan gå videre til noget andet.

Men konsollen har eksisteret i et par år. Snart 27, for at være mere præcis, noget jeg gætter på er mere end flere af jer, der læser. Det betyder selvfølgelig, at Dreamcast er meget gammel, og en 27 år gammel konsol, da Dreamcast blev lanceret i 1998, ville have været... Nå, ingen rigtig. 

Magnavox Odyssey anses ofte for at være verdens første konsol, og den blev udgivet i 1972, dvs. "kun" 26 år før Dreamcast. På trods af det synes jeg stadig, at mange Dreamcast-spil i dag føles overraskende friske.

Chu Chu Rocket, Crazy Taxi, Ikaruga, Skies of Arcadia, Soul Calibur, Space Channel 5, Virtua Tennis 2 samt Capcoms kampspil og Sonic Adventure skiller sig ud på en unik måde. Eller måske snarere på præcis den måde, der engang gjorde Sega til bare Sega, ligesom Nintendo-titler ofte holder op gennem årtierne.

Det er dog ikke let at spille Dreamcast med nutidens tv-forbindelser, og det er grunden til dette indlæg. Jeg blev træt af at rode med den fiddly VGA box (som giver rigtig fin billedkvalitet, ekstremt flot at Sega investerede i denne) jeg brugte, og købte denne gadget fra Amazon.

Og det var virkelig hele bloggens indlæg (bortset fra lidt Dreamcast-kærlighed), for denne Sega Dreamcast HDMI Converter er helt forbandet fremragende. Det gør præcis, hvad jeg vil med minimalt besvær, og understøtter VGA-opløsning i de spil, dette arbejdede med. Kort sagt, hvis du har en Dreamcast og spiller på et fladskærms-tv, så køb.

Du skal bruge dette til din Dreamcast

Dreamcast er stadig en af mine store konsolkærligheder.

Kansas City Chiefs smuldrede 🇸🇪

Skrevet af Jonas den 11 februar 2025 kl. 03:23

I løbet af den ekstremt tidlige mandag morgen var det årets store sportsbegivenhed, nemlig Super Bowl. Jeg, min partner og gode venner sad som sædvanlig klistret foran fjernsynet og havde bunket op med god mad, en masse slik, sodavand, bær og en quiz (som mest er baseret på held med spørgsmål som, hvem der scorer første kvartal 3, eller om det først kommercialiseres for første gang). er et amerikansk bilmærke, før der er noget andet).

Denne gang var jeg dog lidt mindre begejstret for Super Bowl, og grunden er , at jeg - og mange med mig - synes, at NFL har hjulpet Kancas City Chiefs for meget. Efter at Tom Brady (den største atlet nogensinde, muligvis faktisk) lagde piggene på hylden, har sporten ikke haft en så naturlig plakatdreng, og Patrick Mahomes har været det tætteste, vi kan komme. Han er en fænomenal quarterback, og på mange måder matcher han Brady, men han er betydeligt yngre, og om han vil holde den samme klasse over tid, ved vi ikke endnu.

Han havde dog chancen for at vinde sin tredje Super Bowl i træk, noget der ikke er sket siden 60'erne. Desuden spiller han på samme hold som Travis Kelce, som tilfældigvis har en ret berømt kæreste... så berømt, at hun anses for at få flere kvinder til at følge sporten,

Hvis Mahomes og hans Kansas-hold virkelig havde dommerne med sig til ikke at komme ud, vil vi sandsynligvis aldrig få et officielt svar, men konspirationsteorierne har været ophedede. Det er dog klart, at holdet ikke havde noget at lave i Super Bowl. Det blev fuldstændig slagtet fra første øjeblik, og selvom der var et par trøstepunkter mod slutningen, var det tydeligt, at Philadelphia Eagles tillod sig at slappe lidt af i quarter 4, da sejren allerede var en kendsgerning.

MVP'en var selvfølgelig Jalen Hurts, som absolut løb i cirkler omkring Mahomes (som ærligt talt ikke fik meget hjælp fra en splittet offensiv). Alt i alt en uspændende kamp på papiret - hvor jeg stadig nød at se Kansas krølle sig fuldstændigt.

Kansas City Chiefs smuldrede

En af to ekstremt tunge aflytninger, der praktisk talt definerede gårsdagens for Kansas (skærmbillede fra tv-udsendelsen). Nu sørger vi over, at der går et halvt år, før vi får lov til at se fodbold igen.